Vil du sætte dit ergoterapeutiske præg på borgernes hverdag?
Bliv ergoterapeut i Gentofte Hjemmepleje og gør en forskel – hver dag
God rehabilitering bygger på samarbejde, hvor borgerens mål og muligheder er udgangspunktet. Gentofte Hjemmepleje søger en ergoterapeut til rollen som rehabiliteringsvejleder. Med afsæt i borgerens ressourcer og ønsker er jeres fælles mål at styrke borgerens livskvalitet og støtte den enkelte i selvstændigt at mestre hverdagen mest muligt.
Vi søger en engageret ergoterapeut, der brænder for at skabe værdi i borgernes liv og gøre rehabilitering til en naturlig del af hverdagen.
Du bliver en del af et stærkt rehabiliteringsteam med fem rehabiliteringsvejledere i form af en social- og sundhedsassistent, fire fysioterapeuter og en ergoterapeut som faglig koordinator. Teamet understøtter den rehabiliterende tilgang i helhedsplejen. Du vil få en central rolle i at bringe din terapeutfaglige vinkel ind i det tværfaglige samarbejde og derved skabe en fælles rehabiliterende tilgang i hjemmeplejen.
Dine vigtigste opgaver
- Styrke og udvikle den rehabiliterende tilgang i hjemmeplejen gennem supervision, faglig sparring og vejledning af kollegaer i hjemmeplejen.
- Vurdere, planlægge og udfører tværfaglige og individuelle rehabiliteringsforløb.
- Være forløbsansvarlig for rehabiliteringsforløb i hjemmeplejen, herunder koordinerer indsatsen og sikre sammenhæng i borgerens forløb, så borgerens plan og mål opnås
Understøtte borgerens funktionsevne og livskvalitet. - Deltage aktivt i tværfaglig sparring med visitation, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt terapeutkollegaer
Med implementeringen af den nye Ældrelov står vi i en tid med nye måder at tænke ældrepleje på – med fokus på helhedspleje, borgerens selvbestemmelse og større fagligt råderum. Vi er derfor i en hverdag i konstant udvikling og søger dig, der trives i forandringer og har lyst til at være med til at forme fremtidens rehabiliteringsindsats.
Vi leder efter dig, der
- Er uddannet ergoterapeut og gerne har erfaring med hverdagsrehabilitering
- Arbejder selvstændigt, målrettet og med sans for at inddrage hjemmeplejen i opgaveløsningen
- Er nysgerrig, udviklingsorienteret og god til tværfagligt samarbejde
- Kan se muligheder og finde løsninger, når der er udfordringer
- Ønsker at være en drivkraft i rehabiliteringsindsatsen
Vi tilbyder
- En fast stilling på 32–37 timer om ugen. Stillingen er selvtilrettelæggende, men den primære arbejdstid ligger i dagtimerne
- Et stærkt fagligt fællesskab med daglig sparring og samarbejde på tværs
- En arbejdsplads med højt engagement og borgeren i centrum
- Et kollegialt og anerkendende miljø, hvor vi løfter i fællesskab
- En organisation, der prioriterer faglig udvikling og innovative løsninger
- Vi anvender omsorgssystemet Nexus
- Mulighed for at transporterer sig rundt i bil eller på elcykel
- Ansættelsessamtaler i uge 18
- Der ønskes ansættelse den 1 juni 2026
Hos os er hverdagsrehabilitering ikke bare et koncept – det er en del af vores DNA. Vi arbejder ud fra Gentofte Kommunes værdighedspolitik og Pleje & Sundheds vision:
"Sammen skaber vi fremtidens løsninger for borgernes drømme og håb om et selvstændigt og værdigt liv – hele livet."
Er det dig, vi mangler?
Så send din ansøgning senest den 23. april 2026.
Jobbet er placeret i Gentofte kommune, Region Hovedstaden. Se flere ergoterapeut jobs i Gentofte eller Region Hovedstaden.
Oprettet 18 marts og udløber 23 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Hanna Skov haskndouglasyleestaceyfigueroa@jones-sloanwilson-garciaparkergentofte.dk +4520341507 / Nadia Jensen linda13loganwrightnaje@dayflowersgentofte.dk +4539987987
Lignende jobs
Ergoterapeut søges pr. 1.5.2026 til Team Neuro i Center for Rehabilitering og Forebyggels...
Ergoterapeut søges til vikariat i TRC med fokus på geriatrisk døgnrehabilitering
To ergoterapeuter til Genoptræning Nørrebro – Geriatrisk Team (barselsvikariater)
Engageret fysioterapeut søges til etableret rehabiliteringsteamudløber snart
Visitator med fokus på specialundervisning for voksne