Spil en central rolle i Forsyningstilsynets GDPR, udbud og beredskab

Forsyningstilsynet logoIT-Konsulent · Halsnæs ·
Forsyningstilsynet / IT / microsoft-365 / public-360 / it-drift / Fuldtid / Fuldtid

Forsyningstilsynet søger en medarbejder til at varetage opgaver inden for IT-drift, digital understøttelse og teknisk governance. Stillingen er placeret i IT og Kommunikation i Center for STAB og har fokus på stabile, sikre og velfungerende IT-løsninger i overensstemmelse med gældende krav og rammer.

Om stillingen

Stillingen omfatter ansvar for koordinering, drift og videreudvikling af Forsyningstilsynets IT-tekniske løsninger og systemlandskab. Du fungerer som teknisk bindeled mellem forretning, ledelse, informationssikkerhed, Statens IT og eksterne leverandører.

Opgaverne løses i tæt samarbejde med teamleder og relevante interne og eksterne parter og inden for de prioriteringer, der fastlægges i Center for STAB.

Opgaver

Som IT-implementerings- og driftsansvarlig vil dine opgaver bl.a. omfatte:

  • Koordinering af digitalisering, IT-drift og teknisk arkitektur i Forsyningstilsynet.
  • Medvirken til system- og teknisk ejerskab af Microsoft 365 og Public 360, herunder governance, drift, videreudvikling og leverandørstyring.
  • Sikring af sammenhæng og stabilitet i systemlandskabet, herunder systemer, applikationer og integrationer.
  • Teknisk understøttelse af webtilgængelighed og efterlevelse af WCAG-krav.
  • Teknisk koordination med Statens IT vedrørende drift, ændringer, opgraderinger og infrastruktur.
  • Koordinering af teknisk onboarding, offboarding og device lifecycle.
  • Fagligt bidrag i supportkæden, herunder prioritering og kvalitetssikring.
  • Bidrag til IT-beredskab og teknisk robusthed.
  • Teknisk understøttelse af informationssikkerhed og GDPR, herunder sikkerhedskrav, risikovurderinger og compliance-aktiviteter.
  • Medvirken til teknisk implementering af regulatoriske krav, herunder NIS2 og AI Act.
  • Bidrag til udarbejdelse og vedligeholdelse af årshjul for IT-drift og implementeringer.
  • Teknisk koordinering mellem IT, jura og informationssikkerhed.
  • Den konkrete opgaveportefølje vil afhænge af din erfaring og baggrund.

Om dig

Vi forventer, at du har erfaring med IT-drift og teknisk koordinering, gerne fra en statslig eller anden offentlig organisation. Du arbejder struktureret og metodisk og har forståelse for sammenhængen mellem drift, risici og compliance.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har erfaring med eller interesse for IT-drift, systemadministration og digitalisering
  • har forståelse for informationssikkerhed og GDPR
  • trives i en rolle med mange snitflader
  • arbejder systematisk med dokumentation og opfølgning
  • kan formidle tekniske problemstillinger til et anvendeligt beslutningsgrundlag

Det er en forudsætning, at du i din ansættelse kan sikkerhedsgodkendes til sikkerhedsniveau ”Fortrolig (FTR)”. Læs mere om kravene her.

Socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling, trivsel og arbejdsglæde

I Forsyningstilsynet bliver du en del af en organisation, hvor der er kort til beslutningerne. Vi har en uformel tone og lægger vægt på holdånd og at være gode kollegaer for hinanden. Vi har fokus på arbejdsglæde og udviklingsmuligheder for den enkelte. Det er vigtigt for os, at du får de bedste muligheder for at anvende dine faglige kompetencer og udbygge din viden. Derfor tilbyder vi både interne og eksterne kurser.

Vi bor i flotte, renoverede lokaler i Frederiksværk, tæt på skoven, hvor der er gode muligheder for en walk and talk eller en løbetur. Vi har en dejlig have med WI-FI og et træningsrum. Der kører dagligt en medarbejderbus direkte fra København (Nørrebro St.) til din nye arbejdsplads.

Du vil i det daglige opleve en stor grad af frihed og fleksibilitet, som er med til at sikre en god balance mellem arbejde og fritid. Vi er en familievenlig arbejdsplads, og du får bl.a. mulighed for hjemmearbejde og for at arbejde under transport.

Du kan læse mere om vores arbejde på og bl.a. se videoklip med tre af dine kommende kolleger på www.forsyningstilsynet.dk/job. På samme side er der en oversigt over vores onboardingprogram, samt oplysninger om mulighederne for kompetence- og karriereudvikling i Forsyningstilsynet.

Interesseret?

Lyder det som noget for dig? Så søg stillingen via linket her på siden. Husk at vedhæfte: Dit CV, en kort motiveret ansøgning og eksamensbevis og karakterudskrift fra din uddannelse (både bachelor- og kandidatbevis, hvis du er kandidat).

Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte teamleder, Lea Christel Jørgensen på lecj@forsyningstilsynet.dk / +45 29 48 81 29.

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt – vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist, søndag den 15. februar 2026.

Som en del af rekrutteringsprocessen kan der indgå en mindre praksisnær case og personprofilværktøj, som vi bruger som afsæt for en dialog om opgaver, arbejdsstil og samarbejde.

Vi tilbyder attraktive og fleksible ansættelsesvilkår, herunder en arbejdsuge på 37 timer inklusiv betalt frokostpause, en solid pensionsordning samt betalt 6. ferieuge. Alt efter din faglige baggrund vil din ansættelse ske efter den til enhver tid gældende overenskomst for enten HK’ere eller akademikere i staten, og du vil blive ansat som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent ud fra en samlet vurdering af de kompetencer og erfaringer, du har i forhold til stillingens indhold. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn, opfordres til at søge.

Jobbet er placeret i Halsnæs kommune, Region Hovedstaden. Se flere it-konsulent jobs i Halsnæs eller Region Hovedstaden.

Oprettet 2 februar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Forsyningstilsynet Forsyningstilsynet timothynelsonmbenitezhflo@forsyningstilsynetshawanderson-wheelerphillips-barrera.dk +4541715353

Lignende jobs

IT-Driftsleder

Driftsleder · Region Hovedstaden · Hillerød · 20 km
DANSK SKOLEFORENING FOR SYDSLESVIG logo