Vil du være med til at holde styr på data der beskytter demokratiet?

Forsvarets Efterretningstjeneste logoIT-Ingeniør · København ·
Forsvarets Efterretningstjeneste / IT / Remote / big data / data pipelines / ETL / Fuldtid / Fuldtid / Fjernarbejde

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) søger flere Big Data Engineers, der vil være med til at udvikle og vedligeholde de big-data-løsninger, som anvendes til at afsløre trusler og opretholde Danmarks sikkerhed.

Vi udbygger vores centrale big data-platform og søger derfor flere profiler med forskellige faglige styrker - eksempelvis inden for brugerbehov og data pipelines, data processering og platformdrift eller data berigelse og AI løsninger. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med dygtige kollegaer, der brænder for at løse samfundskritiske opgaver i et uformelt miljø med familievenlige arbejdsvilkår og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Som Big Data Engineer i FE arbejder du med store, komplekse og støjfyldte datasæt, hvor dit arbejde direkte understøtter FE’s analytikere og operative enheder. Du bliver en del af et tværgående agilt team med tæt kontakt til slutbrugere på tværs af organisationen.

Dine arbejdsopgaver kan blandt andet omfatte:

  • Design og implementering af robuste data-pipelines
  • Sikring af hurtig og præcis søgning i store datamængder - så nålen kan findes i høstakken
  • Data-processering, indeksering og data-berigelse
  • Implementering af AI-løsninger i produktion
  • Overvågning, fejlsøgning og sikring af stabil drift af produktionssystemer
  • Arbejde med CI/CD, monitorering og automatisering

Du får mulighed for at arbejde med moderne teknologier og arkitekturer i et miljø, hvor kvalitet, stabilitet og sikkerhed er i centrum.

Du og din baggrund er vigtig
Du har en bachelor- eller kandidatuddannelse i datalogi, ingeniørvidenskab eller lignende - eller forventer snart at afslutte din uddannelse. Vi hører også gerne fra nyuddannede med stærke projekter eller praktik inden for big data.

Vi forestiller os, at du har erfaring med eller interesse for flere af følgende områder:

  • Dataforståelse og praktisk erfaring med ETL-pipelines
  • Programmering i Python, Java eller Scala
  • Kendskab til Hadoop-/Spark-økosystemet eller lyst til hurtigt at lære det
  • Erfaring med streaming-teknologier som Kafka og Spark
  • Kendskab til CI/CD
  • Erfaring med monitorering og log-analyse (fx Prometheus, Grafana)
  • Kendskab til NoSQL-databaser (fx HBase)
  • Erfaring med microservice-arkitektur og containerisering (Docker, Kubernetes)
  • Erfaring med produktionssætning af AI-løsninger
  • Kendskab til vektordatabaser

Du behøver ikke at opfylde alle punkter for at komme i betragtning.

Af personlige egenskaber lægger vi vægt på:

  • Du er analytisk, løsningsorienteret og nysgerrig på nye teknologier.
  • Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver.
  • Du trives i tværfunktionelle teams.
  • Og du har gode kommunikative evner og videndeler naturligt med dine kollegaer.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste er Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste samt militære sikkerhedstjeneste. FE arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati gennem målrettet efterretningsarbejde og analyse.

Hos FE får du et job med høj samfundsmæssig betydning, hvor dit arbejde gør en reel forskel for Danmarks sikkerhed.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Der er mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inkl. betalt frokostpause. Der følger pensionsordning med stillingen.

Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde godkendelsen under hele ansættelsen.

Sådan søger du stillingen
Send din ansøgning og CV via linket på denne side. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når de rette kandidater er fundet. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23269jeffrey71ucarter@tuckerwilsonddisreeves.dk, hvis du har spørgsmål til stillingerne eller ønsker flere oplysninger.

Du kan finde mere information om Forsvarets Efterretningstjeneste på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i Forsvarets Efterretningstjenestes opgaver, Forsvarets Efterretningstjeneste som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til FE’s data-mission!

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere it-ingeniør jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 5 februar og udløber 27 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: HR Partner +4533325566