Visitator i Albertslund Kommune

Albertslund Kommune logoVisitator · Albertslund ·
Albertslund Kommune / socialt arbejde / ældrepleje / sagsbehandling / Fuldtid / Fuldtid

Vil du være en del af et stærkt, erfarent og engageret visitationsteam, hvor samarbejde, kvalitet og fællesskab vægtes højt? Så er det måske dig, vi søger til en sjældent opslået stilling som visitator i Albertslund Kommune.

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.

Om stillingen

En af vores dygtige kollegaer har efter mange år søgt nye udfordringer, og derfor søger vi nu en visitator til en fast stilling på 37 timer med arbejdsplads på Albertslund Rådhus.

Visitationen består af 11 medarbejdere, heraf bl.a. 2 udskrivningskoordinatorer, 1 socialvisitator, 1 rehabiliteringsmedarbejder og 1 teamleder.

Dine arbejdsopgaver

  • Som visitator bliver du en central del af myndighedsområdet og arbejder med
  • Myndighedsafklaring og sagsbehandling efter Ældreloven og Serviceloven
  • Besøg hos borgere med henblik på behovsafklaring og opfølgning
  • Tværfaglige drøftelser og koordinering med samarbejdspartnere
  • Dokumentation og udarbejdelse af afgørelser
  • Opfølgning på eksisterende indsatser
  • Deltagelse i telefonvagt efter intern plan

Et stærkt tværfagligt miljø

Du bliver en del af et velfungerende fællesskab, med en fælles myndighedsleder for Hjælpemidler, Social myndighed og Visitation i samme afdeling. Det bidrager til stor kollegial støtte og tæt samarbejde. Arbejdsformen er præget af faglighed, hjælpsomhed og et godt grin.

Som led i implementeringen af ældreloven vil du 1–2 dage om ugen sidde fysisk sammen med kollegaerne i hjemmeplejen, for at styrke koordinering i borgerforløb og tværfaglig sparring omkring borgerne. Vi vægter at vi mødes fysisk fordi vi ved, at vores samarbejde er nøglen til kvalitet.

Vi søger dig, der:

  • Har sundhedsfaglig baggrund
  • Erfaring med visitation iht. Service- og Ældreloven
  • Har interesse for myndighedsarbejde og borgerkontakt
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Lyst til at være en aktiv del i udarbejdelse af arbejdsgange og systemadministration
  • Trives i et tværfagligt miljø
  • Har stærke kommunikative evner
  • Ønsker en arbejdsdag med både administrative opgaver og besøg hos borgere
  • Kendskab til dokumentation i Cura en fordel
  • Erfaring fra primær sektor en fordel

Vi tilbyder

  • Arbejdstid med fleksibilitet som selvtilrettelæggende
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • Et stærkt fagligt miljø med daglig sparring
  • En arbejdsplads med lav personaleomsætning og højt engagement
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • En kommune i menneskelig skala, hvor du hurtigt lærer samarbejdspartnere at kende
  • Rådhuset som arbejdsplads – ligger lige ved S-toget
  • Gode kantine forhold
  • Gratis motionsrum
  • Gode parkeringsforhold

Praktisk information

Tiltrædelse: 1. maj 2026 eller snarest muligt

Ansøgningsfrist: Mandag den 6. april 2026

Samtaler afholdes løbende – og senest 14. april  2026

Løn- og ansættelsesvilkår og frister

Arbejdsstedet Albertslund Rådhus

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Du skal være opmærksom på at vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Mulighed for kontakt

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Lise Herborg på telefon 21602892

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde vores næste kollega velkommen i et stærkt og varmt fællesskab.

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere påwww.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet er placeret i Albertslund kommune, Region Hovedstaden. Se flere visitator jobs i Albertslund eller Region Hovedstaden.

Oprettet 16 marts og udløber 6 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Lise Lebech Herborg +4521602892

Lignende jobs