Organist og korleder til Vissenbjerg Kirke, 37 timer/uge
En stilling som organist på 37 timer ugentligt ved Vissenbjerg Kirke er ledig pr. 1. juni 2026 eller snarest derefter.
Stillingen omfatter
· gudstjenester, kirkelige handlinger og øvrige arrangementer
· arbejde med kirkens juniorkor, samt ungdomskoret, der deltager i højmesser
· medvirken ved konfirmationsforberedelse, babysalmesang og minikonfirmandundervisning mv.
· medlem af aktivitetsudvalget, hvor bl.a. kirkekoncerter aftales
· at arbejde ansvarligt indenfor kirkens grundlag og sognets værdier
Vi forventer at du
· er uddannet organist og en dygtig korleder – også i rytmisk retning
· bliver en positiv del af et godt arbejdsfællesskab omkring kirken – internt som eksternt
· har en alsidig tilgang til sang og musik i kirkens rum
· kan planlægge årshjul for korenes og egne aktiviteter
· naturligt tænker i fællesskab og samarbejde
· kan møde alle aldre med glæde og imødekommenhed
· er fleksibel – for det er vi
Vi kan tilbyde
· et særdeles velklingende orgel
· kontorfællesskab
· tæt samarbejde med kollegaer bl.a. ved ugentlige kalendermøder og 10 årlige personalemøder, hvor kirkegårdens personale også deltager
· dygtigt junior- og ungdomskor
· fine personalegoder
· mulighed for faglig udvikling og relevant efteruddannelse
· en menighed der elsker at synge
Oplysninger om Vissenbjerg sogn og kirke:
Vissenbjerg sogn ligger i Assens provsti og har 5.668 indbyggere. Der er 1 skole med overbygning.
Kirken har 2 præster og 16 ansatte inkl. daglig leder. Musik og sang bliver prioriteret højt både i forbindelse med gudstjenester og de kirkelige handlinger, samt i sognearbejdet. Orgelet er fra 1976 P. Bruhn og søn. Det har 19 stemmer, 2 manualer og pedal. Der er el-flygel i kirken og el-klaver i sognelokalerne. Vissenbjerg kirke arbejder tæt sammen med nabosognene.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Assens Provsti i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår med andre ansættelsesmyndigheder.
Ansættelsen sker ved Vissenbjerg sogns menighedsråd, Vestergade 4, 5492 Vissenbjerg.
Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.
Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Alle nedenstående beløb er angivet i 1. nov. 2025-niv.:
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 356.300,70 kr. – 434.159,97 kr. årligt.
Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.842,92 kr. – 71.200,18 kr. Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.
Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 343.808,19 kr. årligt og basisløntrin 2 udgør kr. 361.226,00 kr. årligt. Indplacering sker efter anciennitet.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 29.104,64 kr. for tjeneste ved 1 kirke.
Menighedsrådet kan oplyse at der indhentes referencer og børneattest.
Nærmere oplysninger hos menighedsrådsformand Hans Peder Christiansen tlf. 23 63 91 52 eller daglig leder
Stine Nielsen tlf. 64 47 19 52
Tidsplan
Ansøgningsfrist: tirsdag d. 21. april 2026 kl. 12.
Ansøgning med relevante bilag sendes pr. mail til: 7796fortrolig@km.dk
Prøvespil og samtaler afholdes mandag 27. april 2026
Jobbet er placeret i Assens kommune, Region Syddanmark. Se flere musiker jobs i Assens eller Region Syddanmark.
Oprettet 27 marts og udløber 21 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Stine Nielsen snjillianhaynesruthdavismelanie40@ramirezboydkmbennett-bird.dk +4564471952
Lignende jobs
Barselvikar kirkemusiker/organist til Øster Snede Kirke
Fuldtidsorganist/Kirkemusiker til Vejen - Læborg pastorat
Fuldtidsorganist/kirkemusiker i Vejen