Lagermedarbejder søges til Cane-line og Sika Design i Fyn

Lager- Og Logistikmedarbejder / Fysisk / Transport / Ufaglært / truckcertifikat / lager / forsendelse / fysisk arbejde

Vil du være en del af et stærkt team i en familieejet virksomhed med fokus på trivsel og sammenhold? På lageret får du fast arbejde, ordnede forhold og et godt arbejdsmiljø – og du bliver en vigtig del af teamet på centrallageret.

Om jobbet

Dine primære opgaver vil være plukning til forsendelse ved brug af elektrisk palleløfter og håndscanner. Arbejdet kan være fysisk krævende, og det forventes, at du arbejder selvstændigt – men samtidig hjælpes man naturligvis ad, når der er behov. Du bliver en del af et sammentømret team på cirka 15 erfarne kolleger med høj anciennitet og en stærk holdånd.

Der arbejdes med udvidede arbejdstider i højsæsonen marts-august (42 timer/uge), mens der i lavsæsonen september-februar arbejdes 37 timer/uge. I løbet af lavsæsonen afspadseres de opsparede timer efter individuelle aftaler.

Arbejdstider

Højsæson (marts-august)
Mandag-torsdag kl. 06.00-15.00
Fredag kl. 06.00-14.00

Lavsæson (september-februar)
Mandag og torsdag kl. 06.00-14.00
Tirsdag og onsdag kl. 06.00-15.00
Fredag kl. 06.00-11.00

Vi forventer:

  • At du har en god fysik og kan håndtere fysisk tungt arbejde
  • At du har et gyldigt truckcertifikat og kørekort
  • At du er mødestabil, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
  • At du er en teamplayer og bidrager med godt humør – også når der er travlt
  • At du har en udpræget ordenssans og at du trives i et struktureret miljø
  • At du har hænderne godt skruet på, så du af og til også kan hjælpe på værkstedet med småreparationer
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med lignende lagerarbejde

Din profil

Cane-line og Sika Design søger en kollega, der motiveres af at være en del af et team, hvor samarbejde, gensidig respekt og godt humør vægtes højt. Du bidrager til fællesskabet, men kan også tage ansvar for egne opgaver.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en stærk kultur, ordnede forhold og et stort fokus på trivsel og sammenhold. Du tilbydes et fast arbejde i et miljø, hvor man hjælper hinanden og har det godt sammen i hverdagen.

Om virksomheden

Der er tale om to internationale virksomheder med base i Danmark. Begge virksomheder designer og producerer kvalitetsmøbler til både indendørs og udendørs brug og eksporterer til mere end 100 markeder verden over. Begge virksomheder har et stærkt fokus på design, komfort og bæredygtighed – men også på trivsel, fællesskab og et godt arbejdsmiljø.

Ansøgningen

Hvis du kan se dig selv som en del af et stærkt lagerteam, ser vi frem til at høre fra dig. Send din motiverede ansøgning og et opdateret CV til os på mail til darnoldjobfynshicksicabrera@baird.dkvkaren.dktucker.dk og mrk. ”Lagermedarbejder Cane-line” Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette kandidat.

Lignende jobs

Se flere Lager- Og Logistikmedarbejder jobs i Kerteminde eller hele Region Syddanmark