Vorgod Ældrecenter søger sommerferieafløsere
Vi har kikkerten fremme og søger efter dig, der har lyst til at arbejde i sommerferien på Ringkøbing-Skjern Kommunes bedste og hyggeligste ældrecenter - Vorgod Ældrecenter.
I ugerne 30 og 31 har vi ikke mulighed for at give dig ferie- eller fridage.
Du har både før og efter sommerferien mulighed for weekend- og afløservagter, hvis du ønsker det.
Vi vil gerne du starter i intro inden, så du er klar til sommerferien. Du bliver ansat på et fast timetal i perioden, med mulighed for flere timer i specifikke uger.
Måske er det dig, der gerne vil ”snuse” til faget for at finde ud af om det er noget for dig, eller måske er du allerede i gang, men mangler et job i din sommerferie. Eller noget helt andet.
Uanset - Vi kan og er noget helt specielt på Vorgod Ældrecenter, og glæder os meget til at møde dig.
Vi er et åbent og gæstfrit hus med en god og glad stemning. Vi ønsker, at beboerne, pårørende og gæster skal føle sig hjemme og helt naturligt føle sig som en del af huset.
Vi har et mål om at fastholde et aktivt, trygt og rummeligt miljø både for beboere, pårørende og personale.
Vi møder beboerne med respekt, ligeværdighed og dialog.
Vi søger dig som
- har et godt overblik, er fleksibel og har et godt humør
- vil medvirke til et fortsat godt arbejdsmiljø
- lægger vægt på åbenhed, tillid, dialog og ligeværdighed.
- er mødestabil
Vi kan tilbyde
- en god og spændende arbejdsplads, med en medarbejdergruppe der er åben for udvikling.
- en arbejdsplads der sætter arbejdsmiljøet højt, og hvor dialogen er i fokus.
- en medarbejdergruppe der arbejder meget tværfaglig, og som samlet har en bred vifte af faglige kompetencer.
- god intro til dine arbejdsopgaver
Vi arbejder ud fra Ringkøbing – Skjern Kommunes Værdier: Vi er ordentlige – Vi er nysgerrige – Vi handler
Du er velkommen til at ringe til enhedsleder Winnie Falch på tlf. 2069 7185 for at høre mere om jobbet.
Vi kalder løbende til samtale, så send din ansøgning afsted med det samme.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
Jobbet er placeret i Ringkøbing-Skjern kommune, Region Midtjylland. Se flere omsorgsmedhjælper jobs i Ringkøbing-Skjern eller Region Midtjylland.
Oprettet 19 marts og udløber 26 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Winnie Falch +4520697185
Lignende jobs
Social- og sundhedsassistent søges – lyst til at anvende og udvikle kompetencer
Huset Mølgaard søger afløsere og sommerferieafløsere i Grindsted
Sommerferieafløsere til OK-Centret Betty Sørensen Parken i Vejle
Sommerferieafløser på et plejehjem eller i hjemmeplejen