Warehouse Assistant - Aftenansvarlig i Hasselager
Er du klar på nye udfordringer?
Har du lyst til at arbejde hos Danmarks største onlineshop for ure, hvor du får en central rolle i at sikre effektiviteten på vores lager i aftentimerne? Så læs med nedenfor - måske er du vores nye kollega hos Ditur i Hasselager!
Om stillingen
Som Warehouse Assistant bliver du ansvarlig for aftenvagterne i tidstrummet kl. 15 til 22 i hverdagene.
Den primære opgave er at plukke og pakke ordre. Hertil er du ansvarlig for 2-4 ungarbejdere og det er ligeledes din opgave at lukke lageret ned. Vi leder derfor efter dig, som både brænder for den udførerende del af arbejdet og ligeledes trives med at have det overordnede ansvar.
Stillingen tilbydes både som deltid og fuldtid.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er ansvarsfuld, struktureret og deltajeorienteret
- Trives med rutinepræget arbejde, som du kan optimere
- Trives med at arbejde på et lager, hvor der er højt til loftet
- Er god til at kommunikere og samarbejde med andre
Om din kommende arbejdsplads
Du kommer ind i et ungt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er høj grad af frihed under ansvar, og hvor det skal være sjovt at gå på arbejde. Udover dygtige kollegaer, som alle er passionerede indenfor deres felt, vil du opleve en kultur, hvor vi byder nye idéer velkommen og hurtigt bevæger os fra idé til handling.
Vi har stort fokus på sammenhold og går meget op i at vedligeholde det sociale på arbejdspladsen. Vi tilbyder derfor mange sociale arrangementer såsom fredagsbarer, padelturneringer, sommerfester og meget mere. Du kan ligledes benytte vores fitnessrum eller spille en padelkamp med kollegaer/venner i vores padelhal.
Interesseret?
Hvis ovenstående har fanget din interesse, så hører vi rigtig gerne fra dig.
Vi kalder kandidater ind løbende og forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når den rette kandidat er fundet.
Send din ansøgning i dag - vi glæder os til at læse den!
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere lager- og logistikmedarbejder jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 20 februar og udløber 20 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Andreas Petersen julie61andreasjosesolomonpchurch@washingtonditurburns-olsen.dk