Weekendafløser til personalekantinen på Køge Sygehus
Er du gastronomisk kreativ og har du lyst til at yde høj service med godt humør, også når køen af ekspeditioner er lang – så kan det være, at du er vores nye kollega til en personalekantine i Region Sjælland.
Du vil hjælpe med at anrette kantinemad og sørge for, at dine kollegaer på SUH Køge har mulighed for at få lidt at spise i personalekantinen hver 2. weekend. Du skal have interesse for mad, kunne yde en god service og give lidt mere end vores kunder forventer. Du behøver ikke at være uddannet - vi skal nok lære dig op.
Personalekantinen i Køge har åbent alle weekender til frokost, og mødetiden er kl. 10-14 hver 2. weekend. Derudover har vi brug for ekstra hjælp i helligdage samt i ferier.
Hvad går jobbet ud på?
- Anretning af det kolde mad
- Opvarmning af varme retter
- Anretning på buffet
- Rengøring og opvask efter behov
Hvem er du?
- Du er selvstændig og udadvendt
- Du kan arbejde alene og få dagen til at lykkes
- Du er serviceminded og fleksibel
- Du har et godt humør
- Du kan arbejde hver 2. weekend - lørdag og søndag fra kl. 10-14
Vi har også brug for dig en ekstra vagt engang imellem, når der er ferie, helligdage eller ekstra travlt.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Region Sjælland og den daglige organisation.
Vil du vide mere?
Send en frisk ansøgning! Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive en mail til produktionsleder Lis på zwilliamslfiswilsondana@carterregionsjaellanddavis-davisjordan.dk.
Tiltrædelse er snarest muligt, og vi holder løbende samtaler.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Jobbet er placeret i Køge kommune, Region Sjælland. Se flere køkkenmedhjælper jobs i Køge eller Region Sjælland.
Oprettet 2 februar og udløber 1 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Lis Fischer zwilliamslfiswilsondana@carterregionsjaellanddavis-davisjordan.dk
Lignende jobs
Cater/ernæringsassistent til personalekantine i Slagelse