Weekend Medarbejdere søges til Brøndby IF Klubhus
Pedel / Ufaglært / weekend / deltidsarbejde / klubdrift
Brøndby IF søger 3 stabile og engagerede medarbejdere til at bemande banekontoret i klubbens klubhus i weekenderne. Stillingen passer perfekt til dig, der trives med praktiske opgaver og kan lide at være en del af et aktivt og socialt klubmiljø.
Om jobbet
Dine opgaver vil omfatte:
- Tilsyn med klubhuset og omklædningsrum
- Udlevering af nøgler
- Mindre forefaldende håndværksopgaver og praktiske opgaver i og omkring klubhuset
Arbejdstid og plan:
- Ca. 45 weekender om året
- Lørdag og søndag kl. 8.00 – 12.00
- Arbejdet planlægges i rul med 3 medarbejdere, så man som udgangspunkt har vagt hver 3. weekend
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er ansvarsbevidst, selvstændig og mødestabil
- Har en positiv og hjælpsom tilgang til medlemmer og gæster
- Har hænderne godt skruet på og kan tage fat, når det kræves
Stillingen kunne være oplagt for efterlønnere eller aktive pensionister, som har lyst til at bidrage til driften af et stort og velfungerende klubhus – og samtidig være en del af fællesskabet i Brøndby IF.
Vi tilbyder:
- Et hyggeligt og uformelt miljø med gode kolleger
- En fast weekendstilling med fleksibilitet
- En rolle, hvor du bliver en vigtig del af klubbens daglige drift
Lidt om os
Banekontoret for Brøndby IF ligger i klubhuset på Brøndby Stadion. Det er bemandet af Brøndby Kommune, der sørger for, at både gæster og faste brugere føler sig velkomne og godt tilpas i vores faciliteter. Vores arbejde spænder bredt — fra håndtering af nøgler og kontrol af omklædningsområder til mindre håndværksmæssige opgaver. Vi gennemfører runderinger både på området og i huset for at sikre, at alt fungerer, som det skal, og at vores miljø altid fremstår indbydende.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 10 timer hver 3. weekend og aflønnes efter gældende overenskomst.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Kruuse Jacobsen på tlf. 2182 3877.
Ansøgningsfristen er den 7. december 2025.
Vi holder samtaler den 10. og 11. december 2025.
Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.