Wilke søger en personlig interviewer i Favrskov kommune til en turistundersøgelse

Wilke A/S logoInterviewer · Randers ·
Wilke A/S / Ufaglært / dansk / engelsk / tysk / Deltid / Deltid

Wilke søger personlige interviewere til et spændende landsdækkende projekt, hvor vi gennemfører interviews med turister rundt omkring i Danmark. Opstart er 1. maj.

Wilke hjælper virksomheder og organisationer med at blive klogere på mennesker og deres holdninger. Det gør vi gennem personlige interviews, og det er her, du som interviewer spiller en vigtig rolle.

I dette projekt skal du gennemføre interviews med både danske og udenlandske turister samt forretningsrejsende på forskellige lokationer i dit nærområde.

Du vil som en start arbejde på dette projekt og vil løbende blive en del af andre projekter hos Wilke, som fx interviews til events, i busser, hjemme hos borgere m.m.

Om jobbet

Som interviewer er din primære opgave at tage kontakt til turister og gennemføre korte personlige interviews via en iPad.

  • Du interviewer både danske og udenlandske turister
  • Ca. 60% af interviewene foregår med udenlandske turister
  • Interviews gennemføres på forskellige lokationer (fx hoteller, feriecentre, campingpladser m.m.)
  • Du får opstart på dette projekt og vil løbende blive en del af andre projekter

Jobbet er freelance, og vi tilbyder fleksible arbejdstider, som kan tilpasses din hverdag.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Taler og forstår dansk og engelsk på et godt niveau (dansk og engelsk er et krav)
  • Gerne taler tysk (ikke et krav, men en fordel)
  • Er udadvendt og trives med at tage kontakt til nye mennesker
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Er kvalitetsbevidst

Det er en fordel, hvis du har adgang til bil, da opgaverne kan foregå på forskellige lokationer i dit område.

Din alder er underordnet – vi har medarbejdere i alle aldersgrupper. Det vigtigste er, at du har lyst til at møde mennesker og skabe gode interviews.

Oplæring

Vi sørger for, at du bliver klædt grundigt på til rollen.

Du vil gennemgå et struktureret onboardingforløb, hvor du får en metodisk uddannelse via vores onboardingsplatform. Derudover får du praktisk oplæring i metode og arbejdsprocesser samt en dybdegående introduktion til de konkrete projekter, du arbejder på.

Vi tilbyder

  • Fleksible vagter alle ugens dage (inkl. weekender)
  • Et socialt og professionelt arbejdsmiljø
  • Fast timeløn på 135 kr. + feriepenge
  • Grundig oplæring og løbende sparring
  • Et stort landsdækkende team

Om os

Wilke er en dansk analyse- og rådgivningsvirksomhed, der hjælper virksomheder og organisationer med at forstå mennesker, adfærd og holdninger. Vi arbejder med dataindsamling og analyser for en lang række større danske kunder – herunder blandt andet Danmarks Statistik, Dansk Industri, COOP, Danske Bank og flere offentlige og private organisationer.

Som en del af vores Fieldwork-afdeling bliver du en del af et team, der dagligt arbejder med at indsamle data gennem interviews i høj kvalitet. Vi lægger stor vægt på ordentlighed, professionalisme og respekt – både over for vores respondenter, kunder og kollegaer.

Vi tror på, at gode resultater skabes gennem stærke processer, dygtige medarbejdere og et godt samarbejde. Derfor prioriterer vi både faglig udvikling, struktur i arbejdet og et positivt arbejdsmiljø højt.

Ansøgning og CV

Send en ansøgning, hvor du kort beskriver din situation og hvorfor du søger jobbet.
Du må også meget gerne inkludere, hvordan dine erfaringer kan bruges i rollen som interviewer. Beskriv desuden gerne dine erfaringer med kundekontakt og sprog samt dine overvejelser om, hvad der skal til for at blive en god interviewer.

Husk at skrive, om du har adgang til bil.

Send din ansøgning og CV til: job@wilke.dk

Angiv: Interviewer – [BY] – [NAVN] i emnefeltet

Jobbet er placeret i Randers kommune, Region Midtjylland. Se flere interviewer jobs i Randers eller Region Midtjylland.

Oprettet 24 marts og udløber 1 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Emil Poulsen mshawgriffinlarryjob@andersonsmithwilke.dk +4570102080

Lignende jobs