Yngre læge søges til Jyderup og Nykøbing Sjælland Fængsel
Vil du bruge din lægefaglighed et sted, hvor den gør en konkret forskel – og hvor rammerne giver mulighed for at arbejde systematisk med udredning, behandling og opfølgning?
I Danmarks Fængsler møder du en patientgruppe med stor sygdomsbyrde og komplekse problemstillinger, ofte med psykiatriske, misbrugsrelaterede og sociale udfordringer, som kalder på både klinisk skarphed og helhedsblik.
Hos os er værdierne ikke bare ord: Vi skaber værdi for patienterne gennem professionelt teamwork og høj faglighed i en kultur præget af tillid, respekt og forståelse – med lighed i sundhed som fælles pejlemærke.
Sundhedsenheden i Danmarks Fængsler (Kredskontor Øst) søger en yngre læge til at betjene Jyderup og Nykøbing Fængsel.
Fremmøde vil være 3-4 dage om ugen i Jyderup og 1-2 dage om ugen i Nykøbing.
Jyderup Fængsel (Danmarks Fængslers kvindefængsel) ligger i Jyderup og fungerer som Danmarks centrale kvindefængsel, der modtager kvinder fra hele landet. Fængslet har 143 pladser fordelt på arrest-, åbne- og lukkede pladser.
Nykøbing Fængsel i Nykøbing Sjælland fungerer som arrest med 60 pladser. 2/3 af de indsatte i Nykøbing fængsel er kvinder.
Du vil skulle arbejde selvstændigt og være eneste læge på stedet nogle dage om ugen. I udgangspunktet vil der dog altid være andet sundhedspersonale til stede, typisk i form af sygeplejersker, og det tværfaglige samarbejde er helt centralt i opgaveløsningen. Der er altid mulighed for sparring og supervision telefonisk med lægekolleger på andre matrikler. Derudover er der mulighed for fysisk sparring og supervision på Jyderup med den faste læge på stedet, som er til stede 3 dage om ugen. Kollegial sparring/supervision er både et tilbud og en forventning som en del af den faglige kvalitetssikring.
Hvorfor er det anderledes – og hvorfor er det godt?
I et fængsel leveres sundhed inden for faste rammer. Det kræver, at du kan planlægge og behandle efter klare procedurer, skabe kontinuitet, arbejde med motivation og mestring – og udøve lægefaglighed i et system med flere hensyn. Til gengæld får du en varieret, klinisk relevant hverdag, hvor din indsats gør en tydelig forskel.
Fra Ugeskrift for læger
Jens oplever stor taknemmelighed fra de indsatte for, at han faktisk lytter | Ugeskriftet.dk
Ligeværdig sundhed under et strengt sikkerhedsregime | Ugeskriftet.dk
Dine opgaver
Du bliver en del af den daglige sundhedsbetjening af indsatte, primært med:
- almenmedicinske vurderinger og behandling (svarende til primærsektor)
- håndtering af komplekse forløb med socialmedicinske og psykiatriske snitflader
- konsultationer/tilsyn og dokumentation i EPJ (XMO).
Vi tilbyder
- en vagtfri stilling
- tæt sparring i et tværfagligt miljø med høj faglighed
- en varieret klinisk hverdag og god mulighed for kompetenceudvikling
- en uformel tone og ordentlige rammer i en organisation med et vigtigt samfundsopdrag.
Hvem er du
- læge med gennemført KBU med minimum 1-2 års erfaring udover KBU
- fagligt nysgerrig, rolig i vurderinger og god til at samarbejde på tværs
- interesse for almenmedicin, psykiatri og/eller socialmedicin
- kørekort, kategori B er en forudsætning for ansættelse.
Om jobbet
Du bliver en del af Sundhedsenheden i Kredskontor Øst, som varetager sundhedsbetjeningen af alle indsatte i Danmarks Fængsler øst for Storebælt.
Du vil have fast base på Jyderup Fængsel og have udkørende funktion til Nykøbing Fængsel. Andre nærliggende matrikler kan komme på tale ved sygdom og ferie.
Sundhedsenhedens medarbejdere er at finde på 20 matrikler på Sjælland, fra Helsingør til Nykøbing Falster.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst for læger i staten indgået mellem Finansministeriet og Yngre Læger. Der er mulighed for at forhandle individuelt tillæg.
Stillingen er på fuld tid og til besættelse snarest muligt.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet er Sundhedsenheden, med primært arbejdssted på Jyderup Fængsel, Søbæksparken 136, 4450 Jyderup.
Ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i vores rekrutteringssystem senest torsdag den 26. marts 2026 kl. 12:00.
Samtaler afholdes løbende og sidste samtale forventes afholdt fredag den 27. marts 2026.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen kan du ringe til overlæge i Sundhedsenheden Ditte Skovdal på tlf. 7255 5331 eller tlf. 7255 1779.
Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor og ni institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv tilsynsafdelinger, fire fodlænkeafdelinger, Ungetilsyn, fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter, et udrejsecenter samt Transport og bevogtning.
I alt ca. 2.000 ansatte.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk
Jobbet er placeret i Holbæk kommune, Region Sjælland. Se flere læge jobs i Holbæk eller Region Sjælland.
Oprettet 9 marts og udløber 26 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Ditte Andersen Skovdal russoalbertthomasellisDitteAndersen.Skovdal@harris-stewartpayne-arnoldbryant-arnolddkf.dk +4572555331
Lignende jobs
Sygeplejerske til relationsarbejde i Herstedvester Fængsel