Yngre Læge til Specialiseret Respirationscenter i Odense
Læge / Hospital / Sundhed / søvndiagnostik / anæstesiologi / NIV-behandling
Respirationscenter Syd (RCS) - En klinik for sjældne respiratoriske handicap
Et 1-årigt barselsvikariat som reservelæge/yngre læge i uklassificeret stilling på Respirationscenter Syd (RCS) er ledigt til besættelse snarest muligt eller pr. 1. januar 2026. Om stillingen
Stillingen henvender sig til en yngre læge, der har særlig interesse inden for anæstesiologi og forventer at søge hoveduddannelse inden for den specialeretning, og som samtidig har ønsker om relevant og kvalificerende sideuddannelse. Stillingen er tidsbegrænset til et år og ønsket opstart er snarest muligt.
RCS er en klinik for borgere med sjældne respiratoriske handicap, som fx muskelsvind, ALS, tetraplegi m.m. samt patienter med kompleks søvnapnø.
Oplæring i søvndiagnostik, NIV-behandling, CPAP-behandling, hostemaskine m.m. vil blive i samarbejde med ledende overlæge. Du vil få specialviden om ventilationsstrategier, palliation med luft, respiratoriske søvnforstyrrelser, som kan bruges i Intensiv terapi.
RCS er uden akutfunktion og derfor vagtfri.
Arbejdstiden fordeles mellem diagnostik af søvnmålinger, stuegang samt en ambulatoriedag hver 2. uge med fjernaflæsning af udstyr via video-/telefonopkald samt fremmøde patienter.
Undervejs i ansættelsesperioden vil der løbende tildeles opgaver efter interesse og demontrerede kompetencer.
Se og læs nærmere om stillingen samt RCS og Afdeling V i funktions- og stillingsbeskrivelsen.
Hvem er vi?
RCS er en del af Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, OUH, og er et højt specialiseret område i specialeplanen for anæstesiologi.
RCS har landsdelsfunktion og er organisatorisk placeret under Afdeling V på lægesiden og under Neurokirurgisk Afdeling U på sygeplejerskesiden.
Centret indgår i et formaliseret samarbejde med Respirationscenter Øst.
Nærmeste samarbejdspartnere er derudover Neurologisk Afdeling N, Lungemedicinsk Afdeling J, regionale ALS-teams (Amyotrofisk Lateral Sclerose), intensivafsnittene samt regionale og kommunale instanser inden for varetagelse af hjælperholdsansættelser og andre forhold omkring kroniske respiratorbrugere.
Øvrige samarbejdsparter udgør hhv. praktiserende læger, medikoteknisk personale, respiratorproducenter m.v.
Arbejdssted
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er en tværgående klinisk afdeling med et højt aktivitetsniveau og har i kraft heraf en meget bred kontaktflade, der omfatter alle hospitalets afdelinger.
De kliniske anæstesiafsnit samarbejder især med de kirurgiske og andre afdelinger i forbindelse med anæstesiologiske og kirurgiske opgaver, mens intensiv- og opvågningsafsnittene i større eller mindre udstrækning samarbejder med samtlige kliniske afdelinger på hospitalet.
For at sikre rationel drift og den bedst mulige udnyttelse af den anæstesiologiske special- og ekspertviden er afdelingen geografisk og funktionelt opdelt i funktionsområder, der ledes af funktionsdriftsledelser og samarbejder tæt med de associerede kliniske afdelinger.
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er normeret med mere end 140 læger fordelt på overlæger og afdelingslæger samt læger i uddannelsesstillinger.
Afdeling V’s strategi Hele patienten beskriver afdelingens vision, mål, indsatser og aktiviteter. Med henblik på at opnå målene definerer strategien byggesten og løfter til patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere. Alle i Afdeling V medvirker til at indfri strategien.
Funktions- og stillingsbeskrivelse kan hentes her. (Indsæt link).
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger.
Region Syddanmark anvender prøvetid for nyansatte i Regionen.
Ansættelse er betinget af en ren børneattest. Afdelingen vil rekvirere attest elektronisk via Kriminalregistret (den ansatte skal kvittere for dette i sin e-boks).
Kontaktoplysninger
Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt gerne:
- Ledende overlæge v/RCS Michael Sprehn, tlf.: 21 15 38 21
Eller - Cheflæge Jørgen Fisker, tlf. 65 41 15 56
Ansøgningsfrist og samtaler
Stillingen har ansøgningsfrist tirsdag d. 11. november 2025 og afvikling af ansættelsessamtaler forventes at finde sted i slutningen af uge 46 eller slutningen af uge 47.
Send din ansøgning inkl. relevante bilag via linket på denne side.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Lignende jobs
Speciallæge Anæstesiologi - Akutsygehuset Kolding
Se flere Læge jobs i Odense eller hele Region Syddanmark