3 Trainee-stilling på Hellerup Skole i Gentofte - Et kvalificerende studiejob
Vi er vilde med trainees og vi har de allerbedste erfaringer fra tidligere år. De har alle bidraget til vores skole, de er blevet dygtigere og komfortable med lærerrollen, og mange er nu ansat på vores skole eller i kommunen.
Hvem kan blive trainee
For at komme i betragtning til stillingen, skal du være 4. årgangs lærerstuderende/meritstuderende (evt. fra vinteroptag, hvor du har 1,5 år tilbage) eller meritstuderende på sidste år.
Hellerup Skole søger trainees med kompetencer inden for følgende områder:
Alle skolefag - indskoling, mellemtrin og udskoling
Specialpædagogiske kompetencer til skolens kompetencecenter
Hellerup skole ser sig selv som
En skole, hvor vi samarbejder om videreudviklingen af en spændende og motiverende skole
En skole, hvor projektbaseret læring er en del af dna’et
En skole, der arbejder for at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever
En skole, hvor alle elever skal opleve sig som en del af fællesskabet
En skole, der har fokus på det gode arbejdsmiljø og det gode arbejdsliv
En skole, hvor der prioriteres mange ressourcer til holddeling og flere voksne i undervisningen
En skole, hvor læringsrum og skemaer er fleksible og indrettes efter skoledagens indhold.
Som ansøger skal du kunne sige ja til
- At være optaget af at alle børn trives og er en del af læringsfællesskaberne
- At være interesseret i at bidrage i et tæt teamsamarbejde
- At være samarbejdsvillig og fleksibel
- At have lyst til at være en del af Hellerup Skole.
Hvad er en trainee
Som trainee er du en lærerfagligt kvalificeret ekstra person i lærerteamet, der arbejder i teamets klasser med løsning af mange forskellige almene læreropgaver under lærerens ansvar.
Du bliver et ligeværdigt medlem af teamet med begrænset timetal. Herunder gives eksempler på traineeopgaver:
En trainee kan varetage dele af undervisningen, fx for et hold elever, undervisning af hele klasser, hvor læreren afholder elevsamtaler, aktiviteter ”ud af huset” og sociale aktiviteter.
En trainee deltager i teamets fælles forberedelsesmøder, forældremøder og forældre/elevsamtaler indenfor den aftalte tidsramme
En trainee planlægger og evaluerer sammen med lærer/team i relevant og aftalt omfang
En trainee kan udføre andre undervisningsrelaterede opgaver som fx at understøtte et godt læringsmiljø, vejlede elever i deres læringsproces, støtte elever med særlige behov, medvirke til at udfordre elever med særlige forudsætninger mv.
En trainee kan varetage andre læreropgaver som fx. elevtilsyn og lektiehjælp.
Der vil være en mentorlærer fra skolen tilknyttet trainees på den enkelte skole. Mentoren fokuserer på forhold for den enkelte trainee, mens teamet har fokus på det daglige faglige arbejdsfællesskab.
Løn og ansættelsesvilkår
Gentofte Kommunelærerforening og Gentofte Kommune har indgået en særskilt aftale om traineeordningen.
Ansættelse sker med en ramme på 13 timer om ugen i 30 uger. Som udgangspunkt arbejder du som trainee på skolen, hvad der svarer til 2 dage pr uge. Ansættelsen må ikke give anledning til en forlængelse af din studietid.
Aflønningen af trainee er omfattet af overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen. Trainees som deltidsbeskæftigede honoreres med á conto for undervisningstimer.
Vil du vide mere
Oplysninger om stillingen og Hellerup Skole kan fås ved henvendelse til Viceskoleleder Liselotte Nylander på tlf.nr.: 39985251. Du er også velkommen til at læse mere på skolens hjemmeside: https://hellerupskole.aula.dk/
Du kan læse om folkeskolerne i Gentofte Kommune på www.gentofte.dk
Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, Ansøgning med relevante bilag sendes via linket med frist den 13. maj 2026, kl. 23:59. Vi modtager kun digitale ansøgninger.
Ansættelsessamtaler finder sted d. 18. eller 19. maj 2026
Hvis du bliver ansat, forventer vi, at du mødes med dit team i juni måned. Der er ligeledes planlagt velkomstmøde for alle kommende trainees i starten af september måned.
I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og ungeområdet skal indhentes straffeattest og børneattest.
Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid har ansvaret for 11 folkeskoler med tilhørende fritidsordninger, en specialskole, en ungdomsskole, en række fritidscentre samt kommunens idræts- og fritidsfaciliteter. Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid beskæftiger ca. 3000 ansatte på Rådhuset og i de decentrale enheder.
Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service. Læs mere på www.gentofte.dk
Jobbet er placeret i Gentofte kommune, Region Hovedstaden. Se flere studentermedhjælp jobs i Gentofte eller Region Hovedstaden.
Oprettet 15 april og udløber 13 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Liselotte Nylander earmstronglinyagarcia@morseevansgentofte.dk +4539985251
Lignende jobs
Trainee-stilling på Skovgårdsskolen i Gentofte - Et kvalificerende studiejob
Trainee-stilling på Bakkegårdsskolen i Gentofte - Et kvalificerende studiejob
Trainee-stilling på Tjørnegårdsskolen i Gentofte - Et kvalificerende studiejob
Kvalificerende studiejob på Tranegårdskolen i Gentofte Kommune
Trainee-stilling på Søgårdsskolen – kommunens specialskole - i Gentofte - Et kva