AC-fuldmægtig til strategisk arbejde med kvalitet og uddannelsesudvikling
Kan du navigere diplomatisk mellem interesser? Og vil du arbejde strategisk og analytisk med kvalitet og uddannelsesudvikling på Aarhus Universitet? Brænder du for uddannelsesområdet, og har du lyst til at arbejde med rammerne for Aarhus Universitets uddannelser i en tid præget af forandringer i universitetssektoren? Så kan vi tilbyde en alsidig og fagligt udfordrende stilling i afdelingen Kvalitet og Legalitet, AU Uddannelse.
Opgaveløsningen hos os
Teamet udvikler og vedligeholder bl.a. universitetets kvalitetspolitikker og -systemer, rådgiver om udvikling af uddannelser og understøtter en lang række arbejdsgrupper og -processer på tværs af uddannelsesområdet på universitetet.
Som en del af den centrale studieadministration søger vi at finde og understøtte fælles løsninger og processer på uddannelsesområdet i samarbejde med såvel administrative som uddannelsesfaglige aktører i organisationen.
I de kommende år får følgende emner en central plads i teamets opgaveløsning: Implementering af den forestående kandidatreform, nye formater for uddannelser, samarbejde med erhvervslivet og andre institutioner, analyser af resultater fra landsdækkende undersøgelser, revision af universitetets kvalitetssikringsmekanismer og implementering af ny digital systemunderstøttelse.
Du vil udover at være en del af teamet indgå i et tæt samarbejde med kolleger i såvel Kvalitet og Legalitet som med kolleger i AU Uddannelses øvrige administrative enheder, Universitetsledelsens Stab og på fakulteterne. Du vil få en varieret hverdag, der giver god mulighed for at sætte dine stærke faglige kompetencer i spil og opbygge relationer i en divers og politisk styret organisation.
Da vi er et team på 6 medarbejdere, der løser nært beslægtede opgaver med høj uddannelsespolitisk interesse, kræver det, at du også mestrer at involvere teamet i din opgaveløsning, samt at holde ledelse og nærmeste kolleger orienteret om opgavernes udvikling.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Rådgivning, vejledning af og sparring med administrative medarbejdere, studieledere, og videnskabelige medarbejdere omkring rammer og processer på uddannelsesområdet på Aarhus Universitet
- Bidrage til forberedelse og implementering af nye uddannelsesformater, processer og regelsæt som følge af kandidatreformen
- Deltagelse i og understøttelse af tværgående projekter og samarbejder på tværs af enhederne i AU Uddannelse og på Aarhus Universitet
- Udarbejdelse af sagsfremstillinger, notater, referater og analyser til både ledelse og øvrige samarbejdspartnere
- Dialog og videndeling om uddannelsesområdet med AU’s samarbejdspartnere på andre institutioner, styrelser m.v.
- Understøttelse og udvikling af administrative processer på tværs af uddannelsesområdet, herunder understøttelse af beslutningsprocesser og mødefora
Vi søger en kollega, der:
- er solidt administrativt velfunderet og har minimum et par års erfaring med offentlig administration i en politisk ledet organisation, gerne fra en videregående uddannelsesinstitution
- har stærke metodiske kompetencer, der er afprøvet i praksis. Det kan være inden for proces-/projektledelse, facilitering, dataanalyse eller andet.
- trives med opgaver, hvor du skal navigere i krydsfeltet mellem regler, målsætninger og politik
- har personlig gennemslagskraft og evner at kombinere denne med en diplomatisk tilgang til samarbejde på tværs
- er løsningsorienteret og trives med at tage ansvar for forskelligartede opgaver og processer
- har analytisk sans og kan uddrage og videreformidle de væsentligste pointer fra komplekse problemstillinger
- kan planlægge, koordinere og gennemføre processer
- kan kommunikere sikkert og modtagerbevidst både på skrift og i tale
- har en relevant uddannelse på kandidatniveau, f.eks. en samfundsvidenskabelig uddannelse
Vi tilbyder:
- en fleksibel arbejdsplads, som balancerer både den gode præstation og et velfungerende privatliv
- et udviklende arbejde med afvekslende og udfordrende opgaver i et engageret fagligt miljø
- selvstændige arbejdsområder kombineret med tæt faglig sparring og samarbejde
- et godt arbejdsmiljø med en uformel og inkluderende omgangstone
Team Kvalitet er en del af AU Uddannelse
Kvalitet er en del af afdelingen Kvalitet og Legalitet under fællesadministrationen AU Uddannelse. AU Uddannelse varetager fællesadministrative opgaver knyttet til uddannelsesadministration på Aarhus Universitet i samarbejde med fakulteterne. Området dækker hele kæden fra rekruttering til administration, internationalisering samt efter- og videreuddannelse. AU Uddannelse understøtter også Uddannelsesudvalget, arbejder med kvalitetssikring og gennemfører analyser på uddannelsesområdet.
Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast fuldtidsstilling. Løn efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle kvalifikationstillæg.
Vi afholder samtaler d. 19. februar 2026 (med mulighed for 2. samtale 23. februar), og vi ser frem til at byde vores nye kollega velkommen den 1. april 2026.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
****Om Aarhus Universitet**
*Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk***
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere fuldmægtig jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 27 januar og udløber 13 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Merethe Haugaard +4524765089
Lignende jobs
AC-fuldmægtig med skarpt analytisk blik og stærke relationsevner søges til Health på Aarh...
Program officer (AC-fuldmægtig) til ODIN ved Center Open Innovation i Aarhus