Adjunkt/lektor søges til El‑installatøruddannelsen i Odense/Vejle
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole søger en engageret underviser, der har lyst til at indgå i vores team af dygtige adjunkter og lektorer på vores videregående uddannelse til El-installatør.
Du vil komme til at undervise på både vores fuldtidsuddannelse og deltidsuddannelse inden for El installation. Vi arbejder tæt sammen med erhvervslivet. Du skal derfor have lyst til at undervise både i teori og i praksis.
Dine arbejdsopgaver:
Du skal være bredt faglig funderet, og kunne løfte undervisning og udviklingsopgaver inden for en eller flere af nedenstående emner:
- Bygningsautomatik
- Bygningsinstallationer
- Elforsyningsanlæg
- Automatik til mindre maskiner og anlæg
- Kvalitet, sikkerhed og miljø
- BIM, herunder softwareprogrammer såsom revit og pcschematic
Vi samlæser mellem vores fuldtidsuddannelse og deltidsuddannelse i El installation, og mellem vores to lokationer - Odense og Vejle. Det betyder, at du både skal varetage undervisning i Odense og i Vejle. Samlæsningen foregår via video-undervisning, hvor du er fysisk til stede i enten Odense eller Vejle, og hvor de studerende er med via video enten hjemmefra eller fra den anden adresse.
Udover undervisning skal du også fungere som vejleder på uddannelsens studie-, praktik- og eksamensprojekter. Udviklings- og forskningsprojekter er ligeledes en del af vores hverdag. Du skal derfor være indstillet på, at en mindre del af din arbejdstid går med at deltage i projektarbejde.
Din faglige profil:
Du har en stærk profil inden for el-området og en videregående uddannelse på minimum bachelorniveau som f.eks. ingeniør eller maskinmester. Alternativt kan du have en baggrund som el-installatør kombineret med minimum 3 års relevant erhvervserfaring. Er du El-installatør skal du være indstillet på at gennemføre relevant efteruddannelse.
Har du undervisningserfaring er det en fordel, men det er ikke et krav. Du skal dog have en stor interesse for at undervise og for at udvikle vores studerende.
Da El-installatøruddannelsen er en praksisnær uddannelse, vægter vi højt, at du har relevant erhvervserfaring inden for de fagområder, du skal undervise i. Vi forventer også, at du via dit netværk kan være med til at fremtidssikre uddannelserne. Det kan også være, at du er nyuddannet og kommer med en dyb forskningsbaseret viden inden for de områder, du skal undervise i.
Din personlige profil:
Du skal have lyst til at opbygge tætte relationer til både studerende og kolleger. Du er engageret, nysgerrig, initiativrig og åben. Dine ambitioner om at skabe optimale læringsforløb gør, at du medvirker og tager initiativer til pædagogisk og faglig fornyelse. Du skal have et ønske om at udvikle din pædagogik og din teknologiske faglighed til gavn for dine studerende, og til inspiration for dine kolleger og det lokale erhvervsliv. Du er en teamplayer og er indstillet på samarbejde med kolleger, studerende, erhvervsliv, forskning og øvrige interessenter til vores uddannelser.
Vi tilbyder:
En spændende, fleksibel og selvstændig hverdag, hvor du i høj grad kan være med til at sætte dagsordenen for din arbejdsdag. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kompetente og engagerede kolleger. En hverdag, som er præget af, at vi i undervisningen og i vores projekter arbejder helhedsorienteret på tværs af fagområderne og i tæt samspil med erhvervslivet.
El-installatøruddannelsen er organiseret i afdelingen Byggeri og Teknologi, hvor vi er 52 medarbejdere fordelt på 12 tekniske/naturvidenskabelige uddannelser. Vi lægger vægt på at være gode kolleger i et arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og fokus på høj faglighed i vores opgaveløsning.
Du vil blive ansat i en adjunktstilling. Det betyder, at du skal opnå lektorkvalificering inden for de første 4 år af din ansættelse. Dette forløb indebærer arbejdsopgaver inden for fuldtidsuddannelse, forskning og udvikling og efteruddannelse.
På uddannelsen bliver der samarbejdet på tværs af fuldtidsuddannelserne og deltidsuddannelserne, og mellem vores udbud i Odense og Vejle, og du vil blive tilknyttet både til uddannelserne i Odense og Vejle. Onlineundervisning er en del af vores hverdag. Du skal derfor være indstillet på at udvikle og gennemføre undervisning både fysisk i klasserummet eller i online formater via videoundervisning.
Du kan altid se mere om vores uddannelser og os på ucl.dk.
Ansættelse:
Du ansættes pr. 1. juni 2026, og din gennemsnitlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge.
Dit primære ansættelsessted vil være Seebladsgade, Odense C.
Ansættelsen sker i henhold til cirkulære om overenskomst for akademikere i staten eller Cirkulære om fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.
Er du lektorbedømt, ser vi gerne, at du er lektorbedømt efter stillingsstrukturen fra 2013.
Er du lektorbedømt efter tidligere stillingsstrukturer, kan du efter aftale vælge, at ansættelsen sker på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår efter stillingsstruktur fra 2003, hvilket bl.a. kan have indflydelse på størrelsen af dit lektortillæg samt muligheden for at kunne blive udpeget som medlem af lektorbedømmelsesudvalg.
Alternativt kan du aftale fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur og efter reglerne i kapitel 5 i Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse m.m. Bedømmelsen sker på grundlag af en kort lektoranmodning på 8 sider vedrørende kompetencer inden for forskning og udvikling. Anmodningen skal afleveres til UCL i forbindelse med ansættelsesprocessen. Bedømmelsen afgøres på 3-6 uger af et eksternt bedømmelsesudvalg nedsat af UCL. Ved evt. negativ bedømmelse kan ansættelsen ske efter tidligere stillingsstruktur eller som adjunkt.
UCL tilbyder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af anmodningen.
Ved ansættelse som adjunkt vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, jvf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Et adjunktforløb er på maksimalt 4 år.
Yderligere information.
Du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder Hans James McDonald på telefon 2941 0758 eller uddannelseschef Marie Falk Nyboe på telefon 2917 5691, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Ansøgning
Send din ansøgning elektronisk via www.ucl.dk/job senest den 25. marts 2026.
Vi forventer at afholde første samtale tirsdag den 7. april og anden samtale mandag den 13. april.
Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere adjunkt, professionshøjskole jobs i Odense eller Region Syddanmark.
Oprettet 3 februar og udløber 25 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Marie Nyboe floresdanielashleyhowardmfny@jenkinsgarciauclbishop-fitzgerald.dk +4565434512 / Hans Donald daniellejordanhjmdvargasreidjimmy@price-grahamhoward-crawforduclgrant-peterson.dk +4565434515
Lignende jobs
Adjunkt/Lektor med ph.d. i Dagtilbud og Barndomspædagogik - Odense
Underviser i bygge- og entrepriseledelse på bygningskonstruktøruddannelsen
Underviser – vær med til at forme fremtidens digitale forsvar i København
Adjunkt/lektor søges til undervisning og vejledning i naturfagenes didaktik