Adjunkt/lektor til automationsteknologi i Randers
Kunne du tænke dig en arbejdsplads, hvor du kan få lov til at være udviklingsorienteret, visionær og hvor din formidling af faglig viden er med til at skabe læring og motivation for vores studerende? Er du dygtig til dit fag, og har du en relevant, praktisk erfaring som kan bruges i den praksisnære undervisning, vi er kendt for? Er du god til at skabe et positivt og inspirerende læringsmiljø? Så er du måske vores nye adjunkt eller lektor.
Erhvervsakademi Dania i Randers har fire videregående uddannelser inden for det teknologiske område. Du vil blive tilknyttet automationsteknolog-uddannelsen, hvor langt størstedelen af din undervisning vil foregå. Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund vil der kunne skabes en kombinationsstilling, hvor der også kan blive tale om undervisning på vores elinstallatør-uddannelse. Undervisningen her vil dog være i et mindre omfang.
Du vil komme til at arbejde i teams med dygtige og engagerede kolleger i et spændende, fagligt og pædagogisk miljø. Teamet udvikler, planlægger og gennemfører undervisningen, og samarbejder med flere faglige organisationer, erhvervsskoler og erhvervsliv.
I arbejdet med at skabe det bedst mulige læringsmiljø for vores studerende, er det vigtigt, at du har en naturlig interesse i at skabe gode relationer til vores studerende, og har en konstruktiv tilgang til deres faglige udvikling.
I jobbet som underviser får du et spændende og udviklende job med en varieret hverdag og en bred kontaktflade til de studerende, erhvervslivet og de ansatte - primært på Campus Randers.
Undervisningen vil foregå på både vores fuldtidsuddannelser og deltids-/efteruddannelser.
Du vil opleve en stor grad af frihed til at planlægge din arbejdstid, som også kan inkludere hjemmearbejde.
Som underviser er det vigtigt, at du altid holder dig orienteret omkring den seneste udvikling inden for dit fagområde, og du vil undervejs i din ansættelse også opleve at skulle deltage i forskellige udviklingsprojekter. Du er selv med til at forme jobbet, og vi forventer derfor også, at du har en naturlig interesse i at udvikle dig både fagligt og personligt i løbet af din ansættelse.
Du ansættes om adjunkt, hvis du ikke i forvejen er lektorbedømt på et erhvervsakademi eller ved en professionsbacheloruddannelse. En adjunktansættelse er en 4-årig uddannelsesstilling, hvor du skal arbejde med undervisning, udviklingsaktiviteter og internationale opgaver. Som afslutning på perioden skal du skrive en lektoranmodning, og når den er godkendt, ændres ansættelsen til en fastansættelse som lektor.
Vi ser gerne, at du
· er visionær, udviklingsorienteret og brænder for at motivere og formidle.
· møder vores studerende i øjenhøjde, og skaber en positiv atmosfære.
· trives med både at arbejde selvstændigt og i teams.
· er frisk på digitalisering og inddragelse af værktøjer hertil.
· er fagligt godt funderet, og har erfaring fra praksis, som du kan bidrage med i vores praksisnære undervisning.
Din baggrund kan være ingeniør, maskinmester eller en anden relevant teknisk videregående uddannelse. Dania er indstillet på at give opkvalificerende uddannelse.
Har du undervisningserfaring eller anden erfaring, hvor du er vant til at formidle, er det et plus, men ikke et krav.
Din erhvervsmæssige erfaring ligger med fordel inden for områderne:
· Maskinteknologi
· Robotteknologi
· PLC
· SQL
· Python
· SCADA
AnsættelseStillingen er på fuld tid og ønskes besat senest den 1. august 2026.
Ansættelsesstedet er Erhvervsakademi Dania med primært tjenestested på campus Randers, Minervavej 63, 8960 Randers SØ.
Løn-, pensions- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til den gældende statslige overenskomst mellem Finansminisministeriet og enten Akademikere i Staten eller CO10. Endelig lønfastsættelse vil ske på baggrund af kompetenceniveau og kvalifikationer.
Ansøgning
Ansøgning, CV og relevante bilag (eksamensbeviser, udtalelser og lign.) sender du via vores rekrutteringsmodul i bunden af opslaget senest tirsdag, den 19. maj 2026 kl. 12.00.
Ansøgninger modtaget via mail eller efter ansøgningsfristens udløb, vil ikke komme i betragtning.
Erhvervsakademi Dania opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Du bedes lade alle relevante erfaringer fremgå af ansøgning og CV, dog skal du undlade at oplyse fødselsdato, alder eller følsomme personoplysninger.
Første samtalerunde forventer vi at afvikle fredag, den 29. maj 2026 og evt. anden samtalerunde mandag, den 8. juni 2026. Der kan blive anvendt case eller personlighedstest i forbindelse med ansættelsen forud for anden samtalerunde.
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte studieleder Torben Jensen på toje@eadania.dk eller tlf. 61952224.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Jobbet er placeret i Randers kommune, Region Midtjylland. Se flere adjunkt jobs i Randers eller Region Midtjylland.
Oprettet 26 marts og udløber 19 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Rikke Hedegaard Kallestrup wmunoztaylorphilliprihk@eadaniamyersjohnson.dk +4572291016
Lignende jobs
Underviser - økonomi og ledelse i jordbrug
Underviser med veterinær eller husdyrfaglig baggrund
Brænder du for at undervise i matematik og for at koble det med praksis?