Administrativ medarbejder til HR-afdelingen i Assens
Trives du i rollen som den, der får tingene til at glide i en ofte travl hverdag? Holder du af administrative opgaver, hvor detaljesans, koordinering og god service spiller en vigtig rolle? Har du et smittende smil og engagement, som også mærkes over telefon og mail? Så kom til Assens og bliv en del af et stærkt HR-fællesskab præget af høj faglighed, fleksibilitet og godt humør!
Hos Organisation & Strategi søger vi en administrativ medarbejder til HR-afdelingen, som er klar på at varetage en bred vifte af administrative opgaver.
Stillingen er på 25 timer ugentligt og er tidsbegrænset med ansættelse i perioden 1. juni 2026 – 31. marts 2028.
Om jobbet I jobbet får du selvstændige arbejdsområder og opgaver, som du løser både for og sammen med kollegaer. Der er tale om klassiske administrative opgaver, samt opgaver som kræver planlægning og koordinering.
Det kan fx være:
- Kvalitetssikre og publicere stillingsopslag, herunder læse korrektur, håndtere brugeradministration, kommunikere med ledere mv.
- Administrere kurser, dvs. oprette kurser, følge op på tilmeldinger, kommunikere med deltagere samt booke lokaler og forplejning
- Bidrage til udarbejdelsen af rapporter, fx evalueringer, personalepolitiske redegørelse og ligestillingsredegørelse
- Bistå ved møder og arrangementer, herunder mødebooking, bestilling af forplejning, udsendelse af invitationer, registrering af tilmeldinger og afbud samt referatskrivning
- Forberede og gennemføre arrangementer som fx velkomstreceptioner og besøg af adoptionsklasser mv.
- Håndtere opgaver i forbindelse med nyansættelser, bl.a. oprettelser i relevante IT-systemer, klargøring af arbejdsplads mv.
- Løse forefaldende administrative opgaver, fx betale regninger og hjælpe med webopgaver
Hvem er du? Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med og en uddannelse inden for administration, fx en kontoruddannelse eller bachelor i administration
- Har gode skriftlige formidlingsevner og et sikkert greb om sproglig korrekthed, så du kan gøre stillingsopslag skarpere og levere solid korrektur
- Er god til at organisere og koordinere opgaver
- Bidrager med et servicemindet fokus og samarbejder godt med mange forskellige mennesker
- Har flair for IT og er fortrolig med office-pakken
- Har fokus på at levere arbejde af høj kvalitet
- Kan have flere bolde i luften uden at miste pusten og trives i storrumskontor
- Tager ansvar, arbejder selvstændigt og har mod på at kaste dig ud i forskelligartede opgaver
- Er fleksibel, engageret og en teamspiller med godt humør, som bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
Hvem er vi? Du bliver en del af en faglig stærk og ambitiøst HR-afdeling, der ud over dig består af 8 kollegaer, med base på Assens Rådhus. I HR-afdelingen varetager vi en bred palet af opgaver, herunder fysisk og psykisk arbejdsmiljø, rekruttering, kompetenceudvikling, og ledelsesudvikling.
HR-afdelingen er en del af Organisation og Strategi, som også omfatter Kommunikation & Digitalisering og IT-afdelingen.
Hos os vil du opleve stor frihed – naturligvis under ansvar – til at tilrettelægge dit arbejde. Vi har travlt i perioder, men vi værner om den gode balance mellem arbejdsliv og privatliv, og der er mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage.
Løn og ansættelse Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 25 timer om ugen, med ansættelse i perioden 1. juni 2026 – 31. marts 2028.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted.
Vil du vide mere? Er du blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere om stillingen? Så er du meget velkommen til at kontakte organisations- og strategichef, Anne Grønnegård, på tlf.: 64 74 74 26/ 29 11 94 92 (ferie i uge 14).
Ansøgningsfrist: 12. april 2026
Samtaler: 17. april og evt. 21. april 2026 (invitation sendes på mail)
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet er placeret i Assens kommune, Region Syddanmark. Se flere kontormedarbejder jobs i Assens eller Region Syddanmark.
Oprettet 26 marts og udløber 12 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Anne Grønnegård robincarrilloangroashleygreenpcox@assenskennedycarter-long.dk +4564747426
Lignende jobs
Administrativ medarbejder til tidsbegrænset stilling i Vejle