Administrativ medarbejder til teleområdet - Styrelsen for Samfundssikkerhed
Vil du spille en central rolle i arbejdet med at beskytte Danmarks kritiske teleinfrastruktur? Som administrativ medarbejder i Telekontoret i Styrelsen for Samfundssikkerhed bliver du en nøgleperson i den daglige sagsbehandling og i den administrative understøttelse af specialister og jurister, der arbejder med sikkerhed, beredskab og regulering i telesektoren.
Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Som administrativ medarbejder i Telekontoret vil du blive en del af et mindre team, der bl.a. har ansvaret for sagsbehandlingen af sikkerhedsgodkendelser af personer ansat i telesektoren. Da teamet er nyoprettet, får du mulighed for at være med til at forme arbejdsgange, standarder og samarbejdsformer fra starten. Stillingen rummer derfor både drifts- og udviklingsopgaver. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med kontorets specialister og jurister, der har stor viden om og forståelse for den danske telesektor.
Vores opgaver udspringer i vid udstrækning af de love og bekendtgørelser, som stiller krav til teleudbydernes sikkerhed og beredskab. Telekontoret befinder sig altså i et spændingsfelt mellem teknik, jura og politik. Derfor er det vigtigt, at vores sagsbehandling understøttes administrativt bedst muligt.
Du vil som administrativ medarbejder få en særlig rolle i forhold til at understøtte de interne sagsgange i tæt samarbejde med kontorets øvrige teams. Derudover forventes du at få en central rolle i forbindelse med et større it-anskaffelsesprojekt, der kommer til at køre over de næste par år.
I Telekontoret lægger vi vægt på faglighed, samarbejde og en uformel omgangstone. Vi prioriterer videndeling og sparring i hverdagen og giver plads til både fordybelse og udvikling i opgaveløsningen.
Din hverdag hos os
Som administrativ medarbejder i Telekontoret skal du forvente en hverdag med alsidige opgaver, herunder:
- sagsbehandling af sikkerhedsgodkendelser i telesektoren
- journalisering og kvalitetssikring af sager
- projektarbejde
- kontraktstyring
- håndtering af henvendelser fra interne og eksterne interessenter
- generel administrativ understøttelse af sagsbehandlingen, herunder mødebooking og referatskrivning
- praktisk bistand i forbindelse med møder og seminarer.
Du og din baggrund er vigtig
Vi forestiller os, at du:
- arbejder struktureret og har stærke administrative kompetencer
- trives med at koordinere og understøtte komplekse sagsgange
- har blik for kvalitet, fortrolighed og korrekt myndighedsbetjening
- trives i en politisk styret organisation – eller har lyst til at lære det
- trives med ansvar og har lyst til at være en central administrativ ressource i et fagligt stærkt kontor.
Det er en fordel, hvis du:
- har erfaring fra en politisk organisation eller offentlig myndighed
- har arbejdet tæt sammen med specialister eller jurister
- har erfaring med projekt- og databasearbejde.
Nyuddannede med stærke administrative kompetencer og motivation for området kan også komme i betragtning.
Om os
Styrelsen for Samfundssikkerhed arbejder for at styrke sikkerhed og beredskab i Danmark. Vi er myndighed for sikkerhed og beredskab i telesektoren og fører tilsyn på området. Vi fører tilsyn med, at teleudbyderne overholder de krav, der stilles til dem. Vi har også en central rolle i beredskabssituationer, hvor vi blandt andet koordinerer og prioriterer beredskabsaktørers adgang til elektronisk kommunikation.
Styrelsen samler fagområder som beredskabsplanlægning, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur, cyber- og informationssikkerhed, national sikkerhedsmyndighed samt den Nationale Operative Stab (NOST). Derudover rådgiver vi myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står overfor. Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 200 medarbejdere.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Arbejdsstedet vil indtil videre være Holsteinsgade 63, 2100 København Ø.
Er du interesseret?
Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere senest onsdag den 28. januar 2026.
Vi forventer at afholde 1. samtalerunde tirsdag den 3. februar og 2. samtalerunde mandag den 16. februar 2026. Du kan i forbindelse med samtalerne forvente at skulle besvare en skriftlig opgave.
Du er velkommen til at kontakte faglig koordinator, Tuyen Phan, på telefon 5170 6885 eller e-mail campha@samsik.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere kontorfuldmægtig jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 13 januar og udløber 28 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Tuyen Phan camphajenniferdanielssellerstroy@samsikbrownsweeney-robertson.dk +4551706885
Lignende jobs
Specialist til kritisk teleinfrastruktur - Styrelsen for Samfundssikkerhed
Souschef til Kapaciteter, Sikkerhed og Drift i Beredskabsstyrelsen