Administrativ sagsbehandler med terapeut-baggrund søges til Ældre og Sundhed

Ergoterapeut · Allerød ·
Allerød Kommune / Sundhed / Hospital / terapeut / sagsbehandling / kropsbårne hjælpemidler / Fuldtid / Fuldtid

Vil du bruge din erfaring og faglighed til at gøre en forskel for borgere – og samtidig være en del af et stærkt fællesskab med høj faglighed og godt humør?

Tiltrædelsesdatoen er 1. april 2026 og stillingen er på 30 - 32 timer.

Om stillingen
Som sagsbehandlende terapeut indenfor kropsbårne hjælpemidler det skal du benytte din terapeutfaglige vurdering af borgers funktionsniveau samt viden om servicelovens hjælpemiddelparagraffer til at træffe konkrete og lovmedholdelige afgørelser til borgerne. Du skal kunne samarbejde og kommunikere med såvel, borger som pårørende og samarbejdspartnere både i skrift og tale.

Du bliver en del af et team sammen med 4 fagligt dygtige kolleger. Vi arbejder tæt sammen og har løbende sparring. Du får blandt andet ansvar for sagsbehandling af kropsbårne hjælpemidler og beregninger i forbindelse med støtte til køb af bil efter §§ 112, 113 og 114, sagsbehandling af handicapkørsel, plejeorlov og pasning af nærtstående (§119 og 118) og betjening af borgertelefon. Vi arbejder tæt på borgeren og med høj faglighed – og vi har brug for dig, der har nogle års erfaring som terapeut eller administrativ sagsbehandler og et skarpt blik for løsninger, der skaber reel værdi. Vi holder vores viden opdateret, blandt andet ved fagspecifikke kurser og deltagelse i erfa-grupper.

Vi sidder på storrumskontor sammen med blandt andet visitationen, demenskonsulenter og vores kostkonsulent som vi har et tæt samarbejde med. Vi har en afslappet tone i afdelingen, hvor vi både sætter faglig sparring højt og sætter pris på et godt grin. Vi prioriterer at spise frokost sammen i vores kantine.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet terapeut med erfaring med administrativ sagsbehandling
  • Har interesser for eller erfaring med kropsbårne hjælpemidler og bilberegninger og 
    evt. deltagelse i behandling af sager indenfor støtte til bil
  • Gerne erfaring med bogføring/fakturering
  • Er struktureret, selvstændig og god til at prioritere
  • Har stærke kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt
  • Trives med borgerkontakt og samarbejde på tværs

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab
  • En afdeling med god energi, humor og plads til forskellighed
  • Mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag
  • Ledelse med tillid og tydelighed – vi ser dig og dine kompetencer
  • Et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel for borgerne

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave – at skabe værdi for borgerne.

Er du interesseret i stillingen?
Du er velkommen til at kontakte myndighedsleder Ingrid Potts på telefon 24 81 28 04 for at høre nærmere 
om stillingen.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 22. februar 2026.

Vi holder ansættelsessamtaler 25. februar 2026 og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læseAllerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Jobbet er placeret i Allerød kommune, Region Hovedstaden. Se flere ergoterapeut jobs i Allerød eller Region Hovedstaden.

Oprettet 2 februar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Ingrid Potts +4524812804

Lignende jobs