Kollega søges til visitationsteamet i Ældre og Sundhed – revurderinger til ældreloven

Sygeplejerske · Allerød ·
Allerød Kommune / Sundhed / Hospital / lovgivning / sagsbehandling / kommunikation / Fuldtid / Fuldtid

Er du myndighedsperson eller ønsker du at blive det?

Er du en målrettet og engageret person, der drives af klare målsætninger? Har du et skarpt overblik og
en stærk dømmekraft, som gør dig i stand til at træffe beslutninger baseret på fakta? Vi søger en dedikeret medarbejder, som besidder gode kommunikative samarbejdsevner.

Hvis du kan nikke genkendende til disse kvaliteter, er du måske den vi leder efter til en fast stilling.
Stillingen er 37 timer med mulighed for færre timer, såfremt det passer dig bedre.
Tiltrædelsesdato er 1. april 2026 - gerne snarest.

Om stillingen:
Kerneopgaven i første omgang er at gennemføre revurderinger af eksisterende ydelser som led i indførelsen af Ældreloven og inden for rammerne af både Serviceloven og Ældreloven. Revurderingerne udgør en central del af implementeringen af lovgivningen og indebærer grundige og helhedsorienterede udredninger af borgernes funktionsevne, hverdagsliv og behov for støtte. Formålet er at sikre, at bevillingerne fortsat er korrekte, relevante og lovmedholdelige, og at de afspejler borgerens aktuelle situation.
Du får derfor en betydningsfuld rolle i at omsætte lovgivningens krav til praksis gennem faglige vurderinger og tydelige skriftlige beslutninger.
Andre opgaver som indgår i funktionsbeskrivelse for visitatorer, vil forekomme på sigt.

Arbejdet foregår både i borgernes hjem og på kontoret, hvor du gennemfører udredninger og vurderinger 
i tæt dialog med borgeren.

Vi sidder på storrumskontor sammen med blandt andet sagsbehandlere for hjælpemidler, demenskonsulenter, kostkonsulent, som vi har et tæt samarbejde med. Vi har en afslappet tone i afdelingen, hvor vi både sætter faglig sparring højt og sætter pris på et godt grin. Vi prioriterer at spise frokost sammen i vores kantine i dagligdagen 2-3 gange årligt er der frivillige sociale arrangementer uden for arbejdstid, hvor vi lærer hinanden bedre at kende.

Vi søger en person, som brænder for at arbejde med sagsbehandling og som:

  • Er uddannet sygeplejerske eller terapeut
  • Gerne har erfaring med områdets lovgivning og sagsbehandling eller har lyst til at prøve kræfter med sagsbehandling og myndighedsrollen
  • Har erfaring fra primær og sekundær sektor
  • Ser samarbejdet med borger, pårørende og samarbejdspartnere både på hjemmebesøg og 
    i sagsbehandlingen, som det grundlæggende i arbejdet
  • Er imødekommende, nysgerrig og har en anerkendende tilgang til både borgere, kollegaer og samarbejdspartnere
  • Trives med at tage ansvar både i selvstændigt og i tværfagligt
  • Har gode kommunikative evner i forhold til at respektfuld og tillidsskabende samtale og er stærk 
    i skriftlig kommunikation og god til at formidle
  • Evt. har kendskab til omsorgssystemet CURA
  • Har kørekort til personbil

Til gengæld kan vi tilbyde et arbejde hvor:

  • Omdrejningspunktet er at skabe værdi for borgerne ved at løse kerneopgaven
  • Arbejdsopgaverne består hovedsageligt af hjemmebesøg og formidling af den trufne afgørelse 
    til borger og udfører
  • Vi skaber forbedringer og har kompetenceudvikling tæt på opgaveløsningen
  • Du er en del af et større fællesskab
  • Du får gode, erfarne og fagligt stærke kollegaer
  • Der er et godt arbejdsmiljø og vi arbejder målrettet på at vedligeholde det
  • Du er selvtilrettelægger din arbejdsdag ud fra opgaverne
  • Mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag
  • Du bliver ledet med tillid og tydelighed, med udgangspunkt i dine kompetencer
  • Du får base på rådhuset

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave – at skabe værdi for borgerne.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte myndighedsleder Ingrid Potts, på telefon 24 81 28 04.

Send din ansøgning snarest da vi afholder samtaler løbende, og senest den 17. februar 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes 20. februar 2026. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læseAllerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Jobbet er placeret i Allerød kommune, Region Hovedstaden. Se flere sygeplejerske jobs i Allerød eller Region Hovedstaden.

Oprettet 2 februar og udløber 17 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Ingrid Potts +4524812804

Lignende jobs