Pædagog til vuggestueafdeling på Børnehuset Troldehøj

Pædagogmedhjælper · Rudersdal ·
Rudersdal Kommune / Ufaglært / Uddannelse / pædagog / vuggestue / børneomsorg / Fuldtid / Fuldtid

Kan du lege seriøst og grine professionelt? Så læs videre..

Om jobbet

Vi er en lille, nærværende institution i gl. Holte, med en ledig stilling i vores vuggestueafdeling.
Hos os er latter en arbejdsskade, sammenhold en kerneværdi og leg en alvorlig sag.
Vi leder efter den helt rigtige kollega, som har lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og har det godt sammen - også på de travle dage.
Stillingen er ledig pr. 1 Marts eller snarrest derefter.

Hvad vi egentlig laver, når vi siger vi leger hele dagen:

  • vi giver legen god plads og er tæt på når der leges.
  • vi bruger viden om legeteori og barnets almene udvikling aktivt i hverdagen.
  • vi bakker hinandens op i aktiviteter - én igangsætter, én støtter.
  • vi indretter vores fysiske rammer med udgangspunkt i leg, faglig viden om rummets betydning og børnegruppens behov.

Opgaverne spænder fra praktiske gøremål til omsorg, nærvær og deltagelse i børnenes leg og aktiviteter.

Om dig

Vores drømmekandidat:

  • kan se bag handlinger og forstå intentionen.
  • har overblik og placerer sig for børnenes skyld.
  • går ind i dialoger med tydelig og anerkedende kommunikation.
  • kommer med ideer og bidrager aktivt til hverdagen.
  • deltager i planlægning og aktiviteter.
  • støtter børnene i legen, og hjælpe dem med at udvikle og afvikle leg på gode måder.
  • tager imod input fra kollegaer og bruger det konstruktivt.
  • kan være voksen i ansvar og barn i legen.

Om Børnehuset Troldehøj

Troldehøj er en veletableret institution med mange medarbejdere, der har været her længe. Dette er et godt tegn på, at folk ikke bare er kommet for kaffen, selvom den også er god!
Du bliver derfor en del af en allerede forankret kultur, hvor hjælpsomhed, faglighed og omsorg står mejslet i dørkarmen.
Vi ønsker os at tilføje en kollega til holdet, som kan se sig selv blive hængende og være med til at skabe et fantastisk dagtilbud- og vi er allerede godt i gang!
Vi er:

  • et sted hvor børnene trives og bliver mødt hvor de er.
  • et sted hvor de voksne griner meget sammen
  • et sted hvor fejl ikke er farlige, men noget vi lærer af.
  • et sted hvor vi lytter til hinanden og giver plads til at udvikle sig
  • et sted hvor der er harmoni mellem opgaver og tid (vi løber til tider, men aldrig i panik)
  • et sted hvor mennesket kommer først

Troldehøj er ikke bare en arbejdsplads - det er et helt unikt fællesskab med plads til både faglighed, grin og helt almindelige hverdage.

Har du lyst til at være med på holdet? så tag chancen nu.
Vi glæder os til at møde dig.

Uddannelse er en selvfølge - ikke et gode

Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det vil sige, at du som ansat hos os kan se frem til et skræddersyet forløb, der er tilrettelagt af Københavns Professionshøjskole, hvor du rustes til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.

Du kan også se frem til at blive tilknyttet en studiegruppe mellem undervisningsgangene, hvor du møder kollegaer fra andre børnehuse i kommunen og knytter sammenhæng mellem uddannelsen og den dagligdag, du har i børnehuset.
https://www.rudersdal.dk/blivpaedagog

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår, ansøgning, samtale og kontakt

Startdato
2026-03-01

Ansøgningsfrist
2026-02-20

Samtaler afholdes
Samtaler afholdes i perioden fra 10/2 til 23/2

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Jobbet er placeret i Rudersdal kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagogmedhjælper jobs i Rudersdal eller Region Hovedstaden.

Oprettet 2 februar og udløber 20 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Bettina Larsen bwashingtonjoseph45mirandamariabetla@delgado-coleburnserickson-beckerrudersdal.dk +4572683624

Lignende jobs