Afdelingsleder med personaleansvar i Børnehuset Egebakken – natur og fællesskab
Drømmer du om at stå i spidsen for et børnehus, hvor naturen er en del af hverdagen, hvor relationer vægtes højt, og hvor NEST-inspireret pædagogik danner fundamentet for vores tilgang til børn og voksne? Så kan du være den afdelingsleder, vi leder efter i Børnehuset Egebakken.
Om os
Egebakken ligger naturskønt i Holte – midt i “Det Danske Schweiz” – med skov, søer og dyreliv som nærmeste nabo. Vores lyse lokaler og store, indbydende legeplads giver børnene optimale rammer for leg, læring og nysgerrighed.
Vi er en integreret institution med ca. 37 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn fordelt på seks grupper.
Hos os arbejder vi med tydelige strukturer, genkendelige rutiner og piktogrammer, som skaber tryghed og forudsigelighed. Naturen er vores andet læringsrum, og udeliv er en naturlig del af hverdagen.
Vi er inspireret af NEST-pædagogikken og arbejder ud fra tankegangen: “Børn gør, hvad de kan – lykkes de ikke, er det de professionelle voksne, der skal gøre noget andet.” Det betyder, at vi har en inkluderende, mentaliserende og ressourceorienteret tilgang til både børn og voksne.
Din rolle som afdelingsleder
Som afdelingsleder bliver du en central del af Egebakkens ledelsesteam og får medansvar for både drift, udvikling og pædagogisk retning. Du får en hverdag tæt på børn og medarbejdere – og du får mulighed for at sætte tydelige aftryk på vores kultur og praksis.
Du skal blandt andet:
- Være en tydelig, nærværende og tillidsfuld leder, der skaber retning og trivsel
- Understøtte og udvikle den pædagogiske kvalitet og struktur
- Bidrage til et stærkt fagligt fællesskab præget af sparring, nysgerrighed og mod til at prøve nyt
- Styrke samarbejdet med forældre og være med til at udvikle Egebakkens profil
- Indgå i Rudersdal Kommunes lederfællesskab med gode muligheder for kompetenceudvikling
- Have børnetimer i vuggestuen som en naturlig del af din funktion
Vi søger dig, der
- Har en pædagogisk uddannelse
- Er strategisk, struktureret og samtidig empatisk og lyttende
- Kan skabe følgeskab og motivation i en personalegruppe
- Har blik for både børn og voksnes ressourcer og potentialer
- Har erfaring med – eller lyst til at arbejde med – NEST-inspireret pædagogik
- Trives i en hverdag, hvor både ledelse, faglighed og nærvær går hånd i hånd
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med høj faglighed, stærke værdier og engagerede medarbejdere
- Et børnehus med fokus på udeliv, børns intentioner og nærvær
- Mulighed for at sætte dit præg på Egebakkens udvikling
- Tid til ledelsesopgaver og faglig fordybelse
- Læringsfokuseret supervision med vores psykolog
- En arbejdsplads, hvor vi vil hinanden – og hvor humor, samarbejde og faglig stolthed fylder i hverdagen
Praktisk information
Hvis du har lyst til at tage udfordringen op og være med til at lede Børnehuset Egebakken, så send din ansøgning og dit CV senest d. 25. april
Vi forventer en motiveret ansøgning samt et opdateret CV med relevant dokumentation for tidligere ansættelse og uddannelse.
- Stillingen er på 37 timer ugentligt
- Tiltrædelse 1. maj 2026
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Samtaler afholdes i uge 13
For at aftale besøg eller bare høre mere er du meget velkommen til at kontakte: Daglig leder Marianne Skjold på tlf. 72 68 46 30 egebakken@rudersdal.dkeller Områdeleder Thomas Bøg Lindvig 72 68 46 13 tbl@rudersdal.dk
Læs mere om: Egebakken: https://rudersdal.dk/boernehuset-egebakken
Læs mere om: Rudersdal Kommunes dagtilbud på: https://rudersdal.dk/borger/daginstitution-og-skole/daginstitution
Læs mere om: Ledelsestænkningen i Rudersdal Kommune her: Toplederinterview: Birgitte Lundgren, kommunaldirektør, Rudersdal Kommune | Resonans
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Jobbet er placeret i Rudersdal kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i Rudersdal eller Region Hovedstaden.
Oprettet 14 januar, opdateret 29 januar og udløber 13 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Marianne Skjold dominique10krobinsonmarsk@rowlandrudersdalsmithdoyle.dk +4546114625
Lignende jobs
Specialpædagogen, der vil være med, når Egebakken bliver et Nest-børnehus?
Vikar til Børnehuset Egebakken med faste timer i Holte
Afdelingsleder, børnehaveafdelingen i Trørød Børnehus
Vi mangler en pædagog og medhjælper i Vuggestuen
Vi leder efter pædagoger, der skaber varme og fællesskab – er du med? i Hørsholm