Aften Sygeplejerske med høj faglighed til Frederiksberg Kommunes hjemmesygepleje
Brænder du for at arbejde med mennesker og for at understøtte borgerens mulighed for et selvstændigt, værdigt og meningsfuldt liv? Så er du måske vores nye kollega i hjemmeplejen.
Hvorfor vælge os?
Som hjemmesygeplejerske hos os:
- Bliver du en vigtig brik i at sikre sammenhængende borgerforløb, hvor høj faglig kvalitet er i fokus.
- Får du et fantastisk aftenhold der glæder sig til at få en sygeplejerske lidt tættere på.
- Bliver du taget godt imod med en grundig introduktion, baseret på dine behov med blandt andet mulighed for en mentor og får løbende opfølgende samtaler.
- Tilbydes du intern uddannelse i hjemmesygepleje, hvor du deltager i refleksive sygeplejesaloner og får indsigt i palliation, demens, psykiatri, akutsygepleje og den ældre medicinske patient.
- En alsidig arbejdsdag med spændende opgaver
Din primære funktion bliver at:
- Vurdere og udføre planlagt og akut sygeplejefaglig behandling hos borgere i Frederiksberg Kommune.
- Facilitere, og deltage aktivt i, triagering på vores tavlemøder.
- Bidrage med din faglige ekspertise i tværfaglige samarbejder.
- Dokumentere faglige observationer og refleksioner for at sikre optimale borgerforløb.
Hvem er du?
Vi søger en sygeplejerske, der:
✔ Trives med at bringe sin faglighed i spil
✔ Prioriterer den rehabiliterende indsats og ser borgeren som en aktiv samarbejdspartner.
✔ Værdsætter faglig sparring og er nysgerrig på at lære nyt.
✔ Har en professionel og ligeværdig tilgang til både borgere og kollegaer.
✔ Minimum 2 års erfaring som sygeplejerske.
Hvem er vi?
Vi arbejder ud fra et stærkt værdigrundlag med tillid, respekt og samarbejde i centrum. Tværfaglighed og en rehabiliterende tilgang er afgørende for os, og vi mødes dagligt for at sparre og dele viden.
Det praktiske
- Fortrinsvis aftenvagt i enten 5/2 eller 7/7.
- Ugentligt timetal på ca. 28 timer.
- Kørekort er et krav.
- Vi indhenter privat straffeattest inden ansættelse.
- Du ansættes efter den kommunale overenskomst med DSR.
- Vores kontor er på Howitzvej 5-7 2. sal.
Lyder det som noget for dig?
Så tag endelig kontakt til en af os for en uforpligtende snak – vi giver gerne en kop kaffe og fortæller mere om jobbet:
Områdeleder: Christina Andersson, tlf. 2898 3257. Teamleder: Jørgen Ploug Hornebo 2898 3283
Tillidsrepræsentant: Morten Ridder, tlf. 2550 8135
Ansøgningsfrist: 24. februar 2026 – men vi indkalder løbende til samtale, så søg gerne allerede i dag!
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Jobbet er placeret i Frederiksberg kommune, Region Hovedstaden. Se flere sygeplejerske jobs i Frederiksberg eller Region Hovedstaden.
Oprettet 9 februar og udløber 24 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Christina Andersson +4528983257