Arbejdsmiljøkonsulent til 2‑års ergonomiprojekt i social‑ og sundhedsområdet

Arbejdsmiljøkonsulent · Assens ·
Assens Kommune / ergonomi / forflytning / risikovurdering / Fuldtid / Fuldtid

Har du en sundheds- eller arbejdsmiljøfaglig baggrund, og brænder du for at fremme sundhed og trivsel blandt ansatte på social- og sundhedsområdet? Har du stærke kompetencer i at styrke forflytningsfagligheden, kan formidle viden i øjenhøjde og arbejde struktureret? Så har du nu muligheden for at blive en del af et spændende arbejdsmiljøprojekt og en ambitiøs træningsafdeling.

I Ældre- og Forebyggelses Træningsafdeling i Assens Kommune er vi nemlig på udkig efter en ny kollega til at indgå i et puljestøttet arbejdsmiljøprojekt.

Der er tale om en 2-årig projektstilling på 30 timer om ugen med tiltrædelse den 1. april 2026.

Om jobbet Projektet, du skal indgå i, har til formål at øge tilknytningen til Assens Kommunes arbejdspladser ved at forebygge fysisk og psykisk nedslidning og arbejdsulykker og udvikle indsatser for at fastholde seniorer samt højne introforløb for nyansatte og nyuddannede.

Vi søger en arbejdsmiljøkonsulent, som vil være med til at understøtte projektets indsats med at forebygge fysisk nedslidning og arbejdsulykker ved forflytningsarbejde og sikre, at der bygges bro mellem undervisning og praksis.

Din kerneopgave bliver at varetage og koordinere den udførende del af projektets indsatser for det fysiske/ergonomiske arbejdsmiljø for ansatte på plejehjem og i helhedsplejen (hjemme- og sygeplejen) og være kontaktperson/tovholder på indsatsen.

Derudover kommer du også til at arbejde med følgende opgaver:

  • Deltage i planlægning, koordinering og effektuering af undervisning/kompetenceudvikling i forflytning og tekniske hjælpemidler for områdets ca. 775 ansatte
  • Udviklingen af indsatsens mål om en struktureret plan (fx årshjul) for undervisning og tilsynspraksis
  • Udviklingen af en webbaseret ergo-portal med relevant materiale, fx e-learningsmoduler og mikrokurser
  • Udvikle arbejdsgange og indsatser for at styrke systematisk arbejdsmiljø med fx risikovurdering og læringsanalyser
  • Integrere sundhedsmiljø i praksis med afsæt i NFA’s principper for balanceret bevægelse og restitution som en del af kerneopgaven
  • Afrapportering til projektlederen
  • Indgå i ad hoc-opgaver forbundet med projektet, fx bistå med oplæg, dataindsamling, udvikling af materialer etc.

Du får en nøglerolle i at omsætte viden til praksis og sikre fremdrift i projektet gennem dialog, faglig støtte og struktureret opfølgning.

Hvem er du Du er forventeligt uddannet fysioterapeut, ergoterapeut eller anden sundheds- eller arbejdsmiljøfaglig uddannelse og har erfaring med sundhedsfremme på arbejdspladsen og kendskab til social- og sundhedsområdet. Desuden har du kendskab til arbejdsmiljøarbejde og motiveres af at skabe sunde arbejdsforhold.

Du kan bruge din faglighed i samarbejdet med arbejdspladser om konkrete problemstillinger ift. forflytningspraksis, ligesom du kan facilitere ergonomisk kompetenceudvikling og monitorere sundhedsmiljø initiativer målrettet medarbejdernes konkrete udfordringer og praksis.

Vi ser rigtigt gerne, at du:

  • arbejder struktureret og selvstændigt og har let ved at omsætte viden om forebyggelse til praksisnær læring og udvikling
  • kan formidle klart – både mundtligt og skriftligt og mestrer ligeværdig dialog med ledere og medarbejdere
  • kan facilitere workshops og skabe engagement omkring nye tiltag blandt social- og sundhedsmedarbejdere
  • har en mestringsorienteret tilgang til arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse og kan lide at arbejde med mennesker
  • har erfaring med at motivere til vane- og handlingsændringer
  • tager ansvar for både praktiske og administrative opgaver forbundet med projektet

Derudover er det en forudsætning for at varetage stillingen, at du har kørekort.

Hvem er vi Du vil blive ansat i Træningsafdelingen med fast arbejdsplads i Bred.

Træningsafdelingen er en del af Ældre og Forebyggelse i Assens Kommune og kommer til at varetage kompetenceudviklingen af ansatte fra plejehjem og Helhedsplejen.

Her bliver du en del af et tværfagligt team bestående af ergo- og fysioterapeuter, som primært arbejder med genoptræning af neurologiske borgere. Inden for den nærmeste fremtid får teamet desuden tilknyttet to nye ergonomikonsulenter, som også bliver en del af dine tætte samarbejdspartnere.

Du vil ligeledes få et tæt samarbejde med projektlederen, som er centralt placeret i HR, Organisation og Strategi, og de øvrige medarbejdere i projektenheden, Træningsafdelingens MED-organisation og forflytningsvejledere. Du vil referere til lederen af Træningsafdelingen.

I Træningsafdelingens nye undervisningslokale er det foruden borgerrettet træning vores fornemmeste opgave at understøtte ansattes sundhed gennem fokuseret undervisning og forflytningstræning mhp. at forebygge fysisk nedslidning og sygefravær. En del af arbejdet kommer også til at foregå ude på de ansattes arbejdspladser.

Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattesten indhentes, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere Hvis du er blevet nysgerrig på jobbet og har nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte projektleder Anna Mette Svanborg på tlf. 64 74 64 34 / 24 59 34 47 eller leder af Træning Lykke Oddershede på tlf. 64 74 71 47

Der er ansøgningsfrist søndag den 15. februar 2026, og vi forventer at afholde samtaler fredag den 20. februar 2026

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet er placeret i Assens kommune, Region Syddanmark. Se flere arbejdsmiljøkonsulent jobs i Assens eller Region Syddanmark.

Oprettet 30 januar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Anna Mette Svanborg davisalishaeglassamsvabeverly90@assensstrickland-adamsmcgeewest-bowen.dk +4564746434

Lignende jobs