Årsvikar i naturgeografi - København åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium søger pr 1. marts 2026 en vikar i naturgeografi for resten af skoleåret. Der er tale om en stilling på 90 % ansættelse.
Københavns åbne Gymnasium er en skole med ca 1000 elever fordelt på STX og HF. Vores mål er at uddanne dygtige unge mennesker med mod på verden, lyst til livet og vilje til at gøre en forskel. Det betyder blandt andet, at vi har fokus på bæredygtighed, udadvendte aktiviteter og fællesskaber både i undervisningen og i øvrige aktiviteter som fx skolens aktive musikliv eller gennem deltagelse i et af de mange udvalg.
Vi søger en fagligt dygtig lærer, som kan lide at engagere og udfordre alle elever, og som er en tydelig klasserumsleder. I stillingen indgår foruden undervisning på både STX og HF, en klasselærerfunktion og en studietur. Du vil blive en del af et lærerkollegium med ca 90 lærere, der brænder for, at unge mennesker trives og uddannes og en faggruppe, hvor der udvikles og sparres. Nyansatte tilbydes en mentorordning.
Vi opfordrer alle interesserede - uanset alder, køn, religion eller etniske tilhørsforhold - til at søge stillingen. Ansættelse efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er 16. februar, men gerne før, da vi løbende læser ansøgninger.
Vil du vide mere, kan du besøge skolens hjemmesidewww.kg.dk eller kontakte uddannelsesleder Christine Friis Lippert på clsandrapatelbwallacetlang@obrien-rileykgwilliamshill-armstrong.dk eller telefon 26 71 44 01.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere gymnasielærer jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 30 januar og udløber 16 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Christine Lippert clsandrapatelbwallacetlang@obrien-rileykgwilliamshill-armstrong.dk +4526714401