Pædagog og pædagogmedhjælper til Balsmoseskolen, Smørum

Egedal Kommune logoPædagog · Egedal ·
Egedal Kommune / Uddannelse / pædagog / børnemiljø / SFO / Fuldtid / Fuldtid

Er du en fagligt dygtig pædagog og pædagogmedhjælper, der brænder for at skabe udviklende læringsfællesskaber for børn med dygtige kollegaer?

Så er det jer, vi søger til Balsmoseskolen i Smørum pr 1. april 26. Vi skal modtage mini SFO-børn til april, og I vil være en del af mini SFO-teamet. Vi vokser nedefra, og I skal være med til at starte en børnehaveklasse op sammen med en børnehaveklasseleder til august.

Stillingerne er på 37 timer, og der er tilstedeværelsestid indenfor tidsrummet 6.45 – 17.15.

Om jer:

Vi lægger vægt på, at jeres pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i Low arousal og skolens børnesyn ”børn gør det godt, hvis de kan”.

I vil arbejde med den fortsatte udvikling af vores skole, hvor vi arbejder for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, også når det er komplekst.

I kan samarbejde med jeres kollegaer om at planlægge og koordinere, hvordan det enkelte barn kan udvikles og trives bedst både i skole og SFO.

I har en anerkendende tilgang i det pædagogiske arbejde med børn, forældre og kollegaer.

I er tydelige i jeres kommunikation både skriftligt og mundtligt.

I kan selvstændigt varetage og planlægge de pædagogiske aktiviteter i SFO’en.

I er teamplayers, der løfter for fællesskabet, og samtidig motiveres I af at tage ejerskab for jeres handlinger.

I kommer til at samarbejde med dygtige pædagoger og lærere, som ønsker at gøre en indsats ud over det sædvanlige. Derfor skal I evne at være kompetente, lærenemme, lyttende og tydelige. I skal være arbejdsomme og sætte en ære i at gøre jeres arbejde godt.

Om vores arbejdsplads:

Vi har en skoleprofil, der ligger vægt på fællesskab, fagdage, skak og musikliv, og i dette skoleår har vi et samarbejde og forløb med skolestyrken.

Vi er i gang med at renovere og ombygge vores skole, så I skal forvente, at byggeri vil være en del af hverdagen på skolen i de kommende år.

Vores skole indeholder også en specialklasserække. Vi samarbejder om aktiviteter på tværs og ser værdi heri.

Balsmoseskolen har et godt arbejdsmiljø med dygtige medarbejdere. Vi trives, når vi er sammen og arbejder sammen.

For yderligere oplysninger kontakt afdelingsleder i børnemiljøet Louise Maltesen på 72 59 90 29

Ansøgning og CV samt anden relevant dokumentation skal være os i hænde senest 6. februar. Samtalerne bliver afholdt onsdag d. 18. februar fra kl.13.00 

Jobbet er placeret i Egedal kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i Egedal eller Region Hovedstaden.

Oprettet 26 januar og udløber 6 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Louise Maltesen +4572599029

Lignende jobs