Barselsvikar – Sygeplejerske Øjensygdomme, Hillerød

Region Hovedstaden logoSygeplejerske · Hillerød ·
Region Hovedstaden / Hospital / Sundhed / øjensygdom / nethinde / sygeplejerske / Fuldtid / Vikar / Fuldtid

Har du lyst til at arbejde med et af kroppens mest fascinerende organer og blive en del af et afsnit med høj faglighed, stærkt fællesskab og masser af godt humør?

Vi søger en sygeplejerske som barselsvikar til vores lille, specialiserede nethindeafsnit fra 1. juni 2026 eller efter aftale. Stillingen er på 37 t/uge og tidsbegrænset til 12 måneder

Hillerød er et satellitafsnit som organisatorisk hører sammen med nethindemedicinsk klinik på Rigshospitalet Glostrup

Velkommen til et afsnit, hvor man både lærer og trives

Hos os får du mulighed for at nørde nethindens sygdomme sammen med et af landets mest erfarne og engagerede teams. Vi arbejder efter princippet "give and take" – jo mere du investerer, desto mere får du igen i læring, ansvar og udvikling.

Øjet er et fantastisk organ, og synet en af vores vigtigste sanser. De fleste af vores patienter har synstruende sygdomme, og fordi nogle ikke har intakt centralsyn, er den verbale kommunikation og omsorg i kontakten helt afgørende. Det gør sygeplejen både meningsfuld og nærværende.

Din kommende hverdag

I vores ambulatorium undersøger og behandler vi ca. 80 patienter om dagen - primært patienter med AMD som oftest debuterer efter 60-årsalderen. Arbejdsmiljøet er præget af høj faglighed, ansvarlighed, nærvær og gode grin.

Du får et selvstændigt og varieret job med ansvar for egne patientkontakter. Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Undersøgelse af patienter med nethindesygdomme ved hjælp af fotografering og scanning af nethinder
  • Synsmålinger
  • Øjendrypning og håndtering af øjenmedicin
  • Assistere ved anti-VEGF behandling (injektion i øjet)

Det kræver slet ikke, at du kan det hele på forhånd – vi lærer dig det hele.

Dit nye team

Når synet svigter, står dette lille stærke hold klar:

  • 6 øjensygeplejersker
  • 2 sekretærer
  • 1 assisterende oversygeplejerske
  • 1 oversygeplejerske
  • 1 afsnitsledende overlæge
  • Samt et varierende antal læger, der alle bidrager til undersøgelse og behandling

Vi hjælper hinanden - altid.

Grundig oplæring og introduktion

Der er plads til at være ny. Du får:

  • Et struktureret introduktionsprogram
  • Oplæring i assisterende funktioner ved injektionsbehandling
  • Løbende undervisning i ambulatoriets arbejdsopgaver
  • Vi tilbyder nyansatte undervisning i øjets anatomi, fysiologi og sygdomme i øjet på tværs af alle afsnit i afdelingen - dette finder sted på Glostrup-matriklen
  • Trygge rammer og kolleger, der gerne lærer fra sig

Dine kvalifikatioener/profil

  • …er uddannet sygeplejerske. Øjenerfaring er en fordel, men ikke en nødvendighed
  • …har lyst til at arbejde med patienter med synstruende sygdomme
  • …er omsorgsfuld, kommunikativt stærk og god til korttidskontakt
  • …kan lide teknisk udstyr og har mod på at lære nyt
  • …er selvstændig, men også en holdspiller, der træder til i travle perioder
  • …har en positiv tilgang og et hjerte for patienter og kolleger

Kendskab til Sundhedsplatformen er en fordel – ikke et krav.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte
Oversygeplejerske Marianne Valerius
marianne.valeriusldorseyreginamccormick@middleton-hoganrodriguezregionh.dk

Ansøgningsfrist: Mandag d. 20. april 2026
Samtaler afholdes torsdag d 23. april 2026

Om Afdelingen for Øjensygdomme, Rigshospitalet Glostrup

Afdelingen for øjensygdomme, Rigshospitalet Glostrup varetager al akut oftalmologi for Region Hovedstaden og Grønland. Den er center for regionens kirurgi og de mere komplicerede ydelser.

Afdelingen for øjensygdomme Rigshospitalet Glostrup har flere ambulatorier, et sengeafsnit, tre operationsafsnit og et forskningsafsnit. Patienterne er både børn og voksne, i elektive og akutte patientforløb. Der opereres primært for hornhinde, nethinde- og glaslegeme sygdomme, grå stær, grøn stær, aldersforandringer på nethinden og øjenskader.

Afdelingen for øjensygdomme Rigshospitalet Glostrup består af øjenfunktionerne på Glostrup Hospital, Hillerød Hospital, samt Rigshospitalet

Afdelingen har ca. 400 ansatte, som har et tæt samarbejde på tværs af faggrupper, afsnit og funktioner - heraf ca 130 sygeplejersker.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingerne.

Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.

Vi er en røgfri arbejdsplads på hele matriklen.

Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

Du kan finde flere oplysninger om afdelingen for Øjensygdomme på Afdeling for Øjensygdomme (rigshospitalet.dk)

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Jobbet er placeret i Hillerød kommune, Region Hovedstaden. Se flere sygeplejerske jobs i Hillerød eller Region Hovedstaden.

Oprettet 27 marts og udløber 20 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Marianne Valerius marianne.valeriusldorseyreginamccormick@middleton-hoganrodriguezregionh.dk +4523452094

Lignende jobs