Bispebjerg Hospital søger: Uddannelsesstilling i intensivsygepleje med opstart 1. maj 2026
Vil du specialisere dig i intensivsygepleje – og trives du, når det virkelig gælder? På Intensivafsnittet på Bispebjerg søger vi sygeplejersker til uddannelsesstilling med henblik på gennemførelse af specialuddannelsen i intensivsygepleje.
På Intensivt Afsnit møder du patienter i livstruende situationer. Du bruger hele din sygeplejefaglighed, fra den basale pleje til den højteknologiske behandling. Du arbejder både hurtigt og fokuseret i akutte situationer og roligt, støttende og nærværende over for patienter og pårørende i krise.
Her hænger det hele sammen: Faglighed, etik, teknologi og omsorg.
“På intensiv kommer man hele vejen rundt om patienten. Arbejdet rummer hele spektret af sygepleje – fra det basale til det akutte og instrumentelle – og samtidig den emotionelle støtte til patienter og pårørende i svære livssituationer. Vi står ofte i etiske dilemmaer og skal kunne skalere op og ned i pleje og behandling.”
Lotte, intensivsygeplejerske under uddannelse
Om Intensiv afsnit
Vi er en stærk og velfungerende tværfaglig personalegruppe med 85 sygeplejersker og op til 12 intensivpladser. Vores patienter er komplekse og kommer fra bl.a. lungemedicinsk, neurologisk, kardiologisk, gastroenterologisk og akutmedicinsk speciale. 85 % af sygeplejerskerne på afsnittet er specialuddannede.
Her vil du møde:
- Systematisk læring og kollegial sparring
- Tæt tværfagligt samarbejde
- Høj trivsel og stærk faglig stolthed
- MAT-funktion og bredt samarbejde på hele hospitalet
- Aktiv deltagelse i forskningsprojekter
Intensivafsnittet er en del af Anæstesiologisk Afdeling med et værdigrundlag præget af retfærdighed, forudsigelighed og helhed.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet sygeplejerske og har dansk autorisation
- Er motiveret for et målrettet uddannelsesforløb
- Sætter faglighed og kvalitet højt
- Trives i en uforudsigelig hverdag
- Vil være en aktiv del af et stærkt team
Ansættelse og uddannelsesforløb
Du ansættes med henblik på gennemførelse af specialuddannelsen i intensivsygepleje. https://www.regionh.dk/til-fagfolk/uddannelse/karriere-og-kompetenceudvikling/sundhedsfaglig-specialisering/PublishingImages/Sider/Specialuddannelse-i-intensiv-sygepleje-/National%20uddannelsesordning%20+%20Bilag_intensivspecialuddannelsen%202024.pdf
Hvis du opfylder erfaringskravet
- Minimum 1,5 års fuldtidserfaring som sygeplejerske fra somatiske hospitalsafdelinger
Du ansættes i en tidsbegrænset 3-årig uddannelsesstilling.
Hvis du ikke opfylder erfaringskravet
- Er du nyuddannet eller har mindre end 1 års erfaring fra somatiske hospitalsafdelinger, ansættes du først i en tidsbegrænset forberedende stilling på op til 2 år på intensivafdelingen.
I denne periode skal du opnå den nødvendige kliniske erfaring og kvalificere dig til optagelse i en efterfølgende tidsbegrænset 3-årig uddannelsesstilling i intensivsygepleje.
Begge ansættelser er således tidsbegrænsede og betinget af, at du kvalificerer dig og gennemfører uddannelsen.
Det er en forudsætning, at specialuddannelsen gennemføres på normeret tid og i henhold til gældende regler. Efter bestået uddannelse ophører uddannelsesansættelsen, og du kan herefter søge fast stilling som specialuddannet intensivsygeplejerske i afdelingen.
Arbejdstiden tilrettelægges under hensyntagen til både drift og læring. Dit forløb planlægges i tæt samarbejde med uddannelsesansvarlig sygeplejerske.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte:
Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Annette Berit Larsen, tlf. 23 60 19 22
Oversygeplejerske Tanja Østergaard Irlind, tlf. 23 29 97 03
Ansøgningsfrist: 18. marts 2026. Samtaler forventes afholdt: 20. marts 2026
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Anæstesiologisk Afdeling
Anæstesiologisk Afdeling er en stor tværgående enhed med ca. 300 medarbejdere. Læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, sekretærer og farmaceuter fordelt på følgende afsnit: Anæstesi, Opvågning, Intensiv terapi, Fælles IMA, Smerteklinikken, Sekretariat og Akutlægebil. Afdelingen har stort fokus på forskning og uddannelse. Læs mere på https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/anaestesiafdeling/Sider/default.aspx
Om Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital er et af hovedstadens store akuthospitaler. Det er bygget i 1913 og består af en del gamle, smukke bygninger, som er fredede, og har parklignende udearealer, der nu er prisbelønnede ”Helende haver”. De historiske bygninger og omgivelserne er med til at give en hel særlig stemning og atmosfære. Frem mod 2030 bygger vi til og får Nyt Hospital Bispebjerg som – udover superflotte nye bygninger – også giver os nye spændende arbejdsopgaver indenfor gynækologi, børneanæstesi og fødsler. Der er allerede nu parkeringshus med gratis parkering døgnet rundt.
Se og hør mere om Bispebjerg Hospital i denne video:
https://www.bispebjerghospital.dk/om-hospitalet/oplev/medier/Sider/Se-filmen-om-Det-Samarbejdende-Hospital.aspx
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere sygeplejerske jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 9 marts og udløber 18 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Tanja Østergaard Irlind tanja.oestergaard.irlind.01jenny13upatelkturner@ramirezsavage-harrellregionh.dk +4523299703
Lignende jobs
Oversygeplejerske til Fælles Intermediært Afsnit på Bispebjerg Hospital