Blågårdens Børnehus søger pædagog

Pædagog · København ·
Blågårdens Børnehus S/I / Uddannelse / pædagog / børnehus / vuggestue / Deltid / Deltid

Blågårdens Børnehus søger pædagog

Normering i top – høj faglighed – trygge relationer

Er du uddannet pædagog med stærk faglighed og et varmt pædagogisk hjerte? Ønsker du at arbejde i et børnehus, hvor normering, nærværende ledelse og fællesskab skaber rammerne for et trygt og udviklende børneliv? Så er Blågårdens Børnehus måske din næste arbejdsplads.

Stillingen

Vi søger én pædagog til en fast stilling på 33–37 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. april eller så hurtigt som muligt. Du bliver en del af et team af dygtige og engagerede kolleger, hvor faglig refleksion, ansvar og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Om Blågårdens Børnehus

Blågårdens Børnehus er en selvejende institution med 70 børn fordelt på fire stuer: to vuggestuegrupper med 13 børn og to børnehavegrupper med 21 børn. Alle stuer er normeret med fire voksne, og vi tilstræber, at der altid er mindst to uddannede pædagoger tilknyttet hver stue. Normeringen giver os mulighed for at arbejde i mindre grupper og skabe tid til fordybelse, relationer og faglig kvalitet.

Vi er en engageret personalegruppe bestående af pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, køkkenpersonale, vikarer samt både souschef og leder. Sammen udgør vi et børnehus med høj faglighed, ledelse tæt på hverdagen og et stærkt kollegialt fællesskab præget af tillid, åbenhed og samarbejde.

Børnehuset er beliggende i en stor, grøn og rolig gård med en skøn legeplads i en bydel i rivende udvikling. Huset rummer en lang pædagogisk tradition, idet Danmarks første lærerseminarium tidligere havde til huse her – pædagogikken er med andre ord en naturlig del af husets DNA.

Vores pædagogiske tilgang

I Blågårdens Børnehus ser vi omsorg, relationer og sprog som fundamentet for et godt børneliv. Vi tror på, at et tæt, tillidsfuldt og respektfuldt forældresamarbejde er det første og vigtigste skridt mod et trygt og meningsfuldt institutionsliv. Derfor møder vi både børn og forældre med åbenhed, nysgerrighed og anerkendelse og lægger vægt på en løbende og positiv dialog.

Vi har en grundlæggende positiv og ressourceorienteret tilgang til både børnene og hverdagen. Vi møder børnene dér, hvor de er, og arbejder med udgangspunkt i deres styrker og perspektiver. Kærlighed er en bærende værdi i vores pædagogiske praksis, fordi tryghed, nærvær og varme relationer er forudsætninger for børns trivsel, udvikling og læring. Når børnene oplever sig set, mødt og holdt af, skabes der et trygt rum, hvor de tør udforske, lege og udvikle sig.

Vi arbejder struktureret og målrettet med udgangspunkt i faglige observationer, mindre børnegrupper og den styrkede pædagogiske læreplan. Den gode normering giver plads til nærvær, fordybelse og kvalitet i det pædagogiske arbejde. Hverdagen rummer leg, læsning, kreative aktiviteter, ture ud af huset, biblioteksbesøg og et aktivt udeliv året rundt på vores grønne og rolige legeplads.

Vi søger en pædagog, der:

  • Møder børn, forældre og kolleger med anerkendelse, omsorg og ro
  • Bidrager aktivt til stuemøder, afdelingsmøder og pædagogiske dage
  • Har erfaring med eller interesse for struktureret pædagogisk arbejde, herunder handleplaner og evaluering
  • Har kendskab til den styrkede pædagogiske læreplan og ønsker at omsætte den i praksis
  • Er stærk i forældresamarbejdet og ser forældrene som centrale aktører i barnets liv
  • Tager ansvar og bidrager positivt til fællesskabet
  • Trives med og værdsætter udeliv året rundt
  • Har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab hvor vi kan lide at være sammen – også udenfor arbejdstiden til tider

Vi tilbyder ugentlige stuemøder, afdelingsmøder, tre årlige personaledage og et arbejdsmiljø præget af faglighed, engagement og godt kollegialt samarbejde.

Ansøgning

Send din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante uddannelsesbeviser hurtigst muligt til RW8Q@kk.dk. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Rikke eller souschef Pernille på telefon 35 35 94 97. Du er også meget velkommen til at aftale et besøg og få en rundvisning i børnehuset.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 29 januar og udløber 26 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Rikke Jørgensen powersstephengarciarichardwrightjessicarw8q@webb-parsonskkcarlson.dk +4535359497

Lignende jobs