Bliv nøglemedarbejder som Produktionsleder i opbygningen af ny fabrik i Danmark

Produktionsleder · Frederikshavn ·
Nammo Denmark A/S / Produktion / produktion / ledelse / lean / Fuldtid / Fuldtid / Chef

Nammo Danmark A/S opbygger i øjeblikket en helt ny fabrik i Danmark, og vi søger nu en engageret og hands-on Produktionsleder, der vil være med helt fra starten.

Dette er ikke en traditionel lederrolle. Du bliver en central del af opbygningen af produktionen, hvor du både arbejder operativt i produktionen og samtidig opbygger strukturer, kompetencer og team. Du vil få en nøglerolle i at etablere processer, opbygge specialistviden, særligt inden for Large Caliber og senere være med til at oplære og udvikle nye medarbejdere, i takt med at organisationen vokser.

Du refererer til Produktionschefen og i projektfasen tillige til Senior Project Manager.

Din rolle – fra opbygning til nøgleleder

Som Produktionsleder bliver du involveret i hele rejsen fra opbygning til stabil drift og videre til en skaleret organisation.

I opstartsfasen vil du:

  • Deltage aktivt i opbygning, installation og indkøring af produktionslinjer
  • Arbejde tæt sammen med teknikere, leverandører og projektorganisationen
  • Opbygge dybdegående proces- og produktkendskab, særligt inden for Large Caliber
  • Være med til at etablere standarder, instruktioner og strukturer for produktionen
  • Tage aktiv del i produktionen og gå forrest i den daglige drift

Når produktionen er i drift, vil du:

  • Lede, fordele og følge op på det daglige arbejde i produktionen
  • Være faglig nøgleperson og specialist inden for dit område
  • Opbygge, udvikle og coache medarbejdere
  • Spille en central rolle i oplæring og onboarding af nye medarbejdere
  • Sikre stabil drift, høj kvalitet og løbende forbedringer

Dine primære ansvarsområder

  • Deltage aktivt i produktionen og sikre høj oppetid og lav kassation
  • Lede og planlægge den daglige drift, bemanding og ressourceallokering
  • Sikre overholdelse af processer, instruktioner og standarder
  • Følge op på KPI’er inden for kvalitet, levering, omkostninger og effektivitet
  • Identificere og drive forbedringsinitiativer (LEAN, Six Sigma, CI)
  • Sikre et højt niveau af arbejdsmiljø, sikkerhed og compliance
  • Opbygge og vedligeholde specialistviden inden for Large Caliber
  • Bidrage til strategisk planlægning på kort og mellemlang sigt
  • Udvikle medarbejdere gennem coaching, feedback og kompetenceudvikling
  • Sikre dokumentation, sporbarhed og korrekt datagrundlag

Et fælles ansvar i opstartsfasen

I denne rolle forventes det, at du:

  • Er tydelig leder, men også går forrest operativt i produktionen
  • Tager ansvar for både drift og opbygning af organisationen
  • Bidrager bredt i opstartsfasen, også uden for eget ansvarsområd
  • Har fokus på at opbygge struktur, standarder og en stærk kultur
  • Deler viden og aktivt udvikler teamet omkring dig
  • Trives i en hverdag med forandring og højt tempo

Samarbejde og interessenter

Du arbejder tæt sammen med Produktion, Kvalitet, Vedligehold, Logistik, R&D og HR for at sikre en velfungerende og skalerbar produktion.

I opstartsfasen vil du have tæt samarbejde med projektorganisationen, leverandører og eksterne specialister i forbindelse med installation og idriftsættelse af udstyr.

Din profil

Vi forestiller os, at du er en stærk kombination af leder og praktiker:

Faglige kvalifikationer

  • Minimum 5 års erfaring fra produktion, gerne fra proces- eller fremstillingsindustri
  • Erfaring med personaleledelse og operativ drift
  • Solid erfaring med LEAN, Six Sigma eller systematisk forbedringsarbejde
  • God forståelse for produktionsstyring, KPI’er og procesoptimering
  • Erfaring med ERP-systemer og produktionsdata
  • Taler, skriver og forstår dansk og engelsk

Det er en fordel, hvis du også har

  • Erfaring med opbygning eller indkøring af produktion
  • Erfaring med Large Caliber eller lignende komplekse procesmiljøer
  • Projektledererfaring
  • Erfaring fra internationale eller tværkulturelle miljøer

Personlige kompetencer

  • Tydelig, engageret og nærværende leder
  • Hands-on og trives med at arbejde tæt på produktionen
  • Struktureret og analytisk med evne til at prioritere
  • Stærke samarbejds- og kommunikationsevner
  • Evne til at motivere og udvikle medarbejdere
  • Robust, beslutningsdygtig og ansvarstagende

Vi tilbyder

  • En unik mulighed for at opbygge en produktion fra bunden
  • En central lederrolle med stor indflydelse
  • En nøgleposition som specialist og vidensbærer i organisationen
  • Mulighed for at præge både kultur, processer og team
  • En hverdag med høj grad af ansvar og variation
  • Et stærkt samarbejde i en organisation, hvor vi løfter i flok

Stillingen er fuldtid og on-site. Rollen indebærer aktiv deltagelse i produktionen.

Rejseaktivitet må forventes i den første periode.

Hvorfor Nammo?

Hos Nammo bliver du en del af en international forsvars- og rumfartskoncern med et klart formål og et langsigtet engagement. Du får mulighed for at få reel indflydelse fra første dag og være med til at forme både organisationen og produktionen i en virksomhed med stor samfundsmæssig betydning.

Nammo er en international aerospace- og forsvarsvirksomhed med hovedsæde i Raufoss, Norge. Koncernen har mere end 3.700 medarbejdere, 27 produktionsfaciliteter og aktiviteter i 11 lande og er blandt verdens førende leverandører af specialammunition og raketmotorer.

Det nye site i Elling, Nordjylland, bliver en central del af Nammos europæiske aktiviteter og skal producere både små- og storkaliberammunition. Fabrikken forventes at beskæftige omkring 130 medarbejdere ved udgangen af 2027 og repræsenterer en væsentlig investering i dansk og europæisk forsvarsindustri.

Fabrikken producerer kampafgørende ammunition til Forsvaret og indgår som en samfundskritisk produktionsvirksomhed, der er en vigtig del af den nationale forsyningssikkerhed.

Nammo Danmark A/S er ejet af Nammo AS (Norge) og er en del af en international, højteknologisk koncern med stærkt fokus på kvalitet, sikkerhed og ansvarlighed. Fabrikken i Danmark opbygges fra bunden – både fysisk, organisatorisk og procesmæssigt – og stillingen giver en unik mulighed for at få reel indflydelse på både drift, mennesker og kultur.

Nammo er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne Dedication, Precision & Care er integreret i alt, hvad vi gør.

Jobbet er placeret i Frederikshavn kommune, Region Nordjylland. Se flere produktionsleder jobs i Frederikshavn eller Region Nordjylland.

Oprettet 23 marts og udløber 18 maj. Kilde: Jobnet

Lignende jobs