Bliv pædagogisk assistentelev og gør en forskel for børn og unge
Drømmer du om at arbejde med børn og unge i daginstitutioner eller skoler? Og er du parat til at lære en masse om, hvordan du planlægger forskellige aktiviteter, og hvorfor kost og motion er vigtigt? Så uddan dig til pædagogisk assistent, med uddannelsesstart den 22. juni 2026.
Uddannelsen til pædagogisk assistent er en erhvervsuddannelse, som varer 2 år og 1½ mdr., hvor du veksler mellem skole- og praktikperioder. Vi har i Stevns Kommune fokus på, at børnene er aktive, har det sjovt og kommer meget udenfor, de lærer om økologi og natur og får forskellige kulturelle oplevelser. Børnene indgår i både store og små fællesskaber, hvor leg og læring spiller en central rolle i forhold til deres udvikling.
Du lærer at drage omsorg for andre og planlægge aktiviteter
Som pædagogisk assistent kan du glæde dig til et meningsfuldt arbejde med børn og unge, og du bliver også uddannet til at arbejde med unge og voksne, der har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Med uddannelsen i rygsækken er du klædt godt på til at drage omsorg for børn, unge og voksne. Og under uddannelsen lærer du, hvordan du planlægger og gennemfører aktiviteter inden for bevægelse, idræt og i naturen. Desuden får du et godt indblik i, hvad kost og motion betyder for menneskers fysiske og psykiske velvære.
I skoleperioderne bliver du undervist på SOSU Sjællands skole i Køge, og i praktikperioderne arbejder du i en af Stevns Kommunes daginstitutioner eller skoler, hvor du får praktisk erfaring med de arbejdsopgaver, en pædagogisk assistent udfører. Stevns Kommune bliver din arbejdsgiver gennem hele uddannelsen.
Du tager ansvar og er klar til at skabe nogle gode rammer for børn og unge
Det vigtigste er, at du vil arbejde med børn og unge, og at du er mødestabil. Du er åben for at lære nyt og tage ansvar for dine opgaver. Som person er du nysgerrig og god til at tænke kreativt. Da du får en meget stor berøringsflade med børn, forældre og kolleger, er det vigtigt, at du udviser respekt og empati og har en anerkendende tilgang til andre. Du skal være indstillet på hjemmearbejde både i forbindelse med skole- og praktikperioder. I dit uddannelsesforløb tager vi udgangspunkt i dine forudsætninger.
Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere, er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Helle Hjarsø på tlf.: 56 57 52 09 eller mail: helhja@stevns.dk
Alt det praktiske
Du skal være i gang med eller have bestået grundforløb 2.
Læs mere om uddannelsen på ZBCs hjemmeside www.zbc.dk , her kan du også læse om de særlige vilkår hvis du er over 25 år - EUV forløb.
Du får løn under hele uddannelsen. Lønvilkår efter gældende overenskomst med FOA.
Vedhæft følgende bilag til din ansøgning:
- CV
- Eksamensbevis (9. klasse)
- Straffeattest
- Evt. udtalelse(r) fra tidligere arbejdsgiver
- Evt. opholdstilladelse
Ansøgningsfristen er den 21. april 2026. Søg elektronisk nedenfor og vedhæft samtidig de relevante bilag.
Samtaler afholdes den 27. april 2026 og der indkaldes først til samtaler efter ansøgningsfristen.
Jobbet er placeret i Stevns kommune, Region Sjælland. Se flere pau-elev jobs i Stevns eller Region Sjælland.
Oprettet 18 marts og udløber 21 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Helle Hjarsø +4556575209
Lignende jobs
Stevns Kommune søger 1 kontorelev i offentlig administration, 1. september 2026
Ringsted Kommune søger 4 elever til hovedforløbet på den pædagogiske assistentuddannelse
Elever til Den Pædagogisk Assistent uddannelse i Næstved
En-to støttepersoner til Dyvekeskolen – vær med til at gøre en forskel for vores børn med...
Pædagogisk Assistentelev (PAU-elev)