Børnehavepædagog, Børnehuset Tranehaven i Brøndby
Har du lyst til at vokse i et børnehus, hvor natur, bæredygtighed, science og det gode børneliv er i højsæde? Vil du være del af en personalegruppe, hvor vi skaber et eventyrligt pædagogisk dagtilbud – med plads til gode ideer og masser af sjov? Så er du måske vores nye pædagog i Børnehuset Tranehaven.
Om Børnehuset Tranehaven
Børnehuset Tranehaven åbnede i februar 2024 og ligger i Brøndbyvester. Vi er kommunens profilinstitution inden for bæredygtighed, natur og science – og vi er stolte af at være Brøndby Kommunes flagskib på området.
En central del af vores profil er vores natur- og sciencehus, hvor børn og voksne eksperimenterer, opdager og lærer sammen. Her bor egernet Tusle, der arbejder sammen med vores egen naturpædagog. De laver projekter der løbende skaber sjov omkring læring og inspirerer hele huset.
da en af vores medarbejdere skal være sprogvejleder i hele huset, mangler derfor en engageret pædagog til vores børnehave.
Om jobbet
Du bliver en del af et hus med fem vuggestuegrupper (12 børn pr. gruppe) og fire børnehavegrupper (22 børn pr. gruppe). Du får reel indflydelse på pædagogikken og er med til at udvikle og præge det pædagogiske lege- og læringsmiljø.
Vi prioriterer høj faglighed og arbejder målrettet mod at have 70% uddannede pædagoger ansat. Til hver stue er der tilknyttet to pædagoger, en pædagogmedhjælper og en halv flyver. I Brøndby Kommune er børneområdet højt prioriteret, og vi har derfor gode normeringer i vores daginstitutioner.
Stillingen er på 34–37 timer ugentligt.
Det tilbyder vi dig
- En sjov og meningsfuld hverdag med fokus på natur, bæredygtighed og science
- Mulighed for en 4-dages arbejdsuge
- Vi afprøver i øjeblikket at alle pædagoger har faste forberedelsesdage, så du har tid til at lave kvalitet
- Reel indflydelse på din arbejdsdag, arbejdsfællesskabet og institutionens kultur
- Et ambitiøst hus med høj prioritering af din faglige udvikling
- Nærværende, lyttende og inddragende ledelse
Det ønsker vi os af dig
Vi søger en pædagog med engagement, gåpåmod og ideer, som brænder for at give børn en spændende og lærerig hverdag. Du:
- Er nysgerrig og vil tage ejerskab på at etablere gode læringsmiljøer, så børnefællesskaberne trives og udvikles
- Er dygtig til relationer og tager godt imod børn og forældre
- Er nærværende i den pædagogiske praksis og elsker at arbejde med børn
- Har lyst til at arbejde med bæredygtighed, natur og science
- Er en god kollega, der siger "ja, hvordan kan jeg hjælpe?" til børn, forældre og kollegaer
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst med BUPL.
Ansøgningsfrist:
17-04-2026
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
Jobbet er placeret i Brøndby kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i Brøndby eller Region Hovedstaden.
Oprettet 27 marts og udløber 17 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Rune Vang-Rydall +4543286280
Lignende jobs
Initiativrig pædagog til vores dejlige institution Konkylien på Østerbro
Vi søger 2 pædagoger til udvidelse af vores fantastiske personalegruppe
Pædagog og medhjælper til Frøken Grøn – privat børnehus i København
Pædagoger til børnehaven i Børnehuset Nansensgade, København
Vi søger pædagogmedhjælpere til Børnehuset Kastanjen, stedet for byens bedste børn