Børnehøjen i Stavtrup dagtilbud, søger pædagogmedhjælper til vuggestuen
Den Integrerede institution Børnehøjen i Stavtrup Dagtilbud søger pr. 1. maj en pædagogmedhjælper i Vuggestuen på 37 timer.
Børnehøjen er en lille, velfungerende institution med børn fra 0-6 år. Vi er normeret til 20 vuggestuebørn og 38 børnehavebørn.
Om os:
Vi er placeret midt i det naturskønne Stavtrup. Det er nemt at komme hertil med bus – eller det er muligt at cykle hertil langs Brabrandstien, hvis du bor i Århus eller Viby.
I Børnehøjen skaber vi plads til fordybelse og nærvær. Vi værner om de nære relationer, tryghed og omsorg. Vi er et rummeligt fællesskab der har øje for det enkelte barns ressourcer og den gode historie.
I Børnehøjen arbejder vi ud fra inklusionstanken med en anerkendende pædagogik, og med klare mål ud fra ”Den Pædagogiske Læreplan” samt Stavtrup Dagtilbuds lokale arbejdsgrundlag.
Vi er en personalegruppe med god energi og højt humør som lægger stor vægt på høj faglighed og kompetenceudvikling. Vi arbejder ud fra pædagogisk frihed under ansvar og vægter det gode samarbejde med kollegaer og forældre højt.
De værdier, vi arbejder efter, bygger på åbenhed og gensidig respekt. Vi formidler vores værdier gennem en god og glad tone, så alle børn og voksne føler sig set og hørt fra første dag, de træder ind i huset. Vi tror på det skaber trivsel.
Vi søger en medhjælper, der er med til at skabe og fastholde den gode ånd i Børnehøjen.
Om dig:
Det er vigtigt for dig, at du naturligt bruger din energi – dit engagement, din varme og din positivitet, og at du har rig mulighed for at få øje på og gøre brug af alle de muligheder, der findes i hverdagen sammen med børnene.
Det er vigtigt for dig, at Børnehøjen fungerer som et helt hus, med et tæt samarbejde mellem vuggestue og børnehave. Du ser dig selv som en holdspiller, der ser hele Børnehøjen som din arbejdsplads.
Vi forventer, at du:
- Har et positivt livs- og menneskesyn.
- Elsker at lege og være sammen med børn.
- Er en tydelig, synlig og anerkendende person.
- Kan favne og rumme forskelligheder.
- Har en sikker og imødekommende fremtræden.
- Overblik og godt humør.
Hos os får du mulighed for at være en del af:
- En velfungerende personalegruppe med høj faglighed.
- En velfungerende børne- og forældregruppe.
- Et charmerende hus med mange muligheder.
- Et hus med faglig sparring, vidensdeling, støtte og godt humør.
- En del af et velfungerende dagtilbud, med fokus på fælles læring og udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
For yderligere information, skal du være velkommen til at kontakte pædagogisk leder Rikke Malene Jensen på mail rimj@aarhus.dk eller på telefon 23844828.
Børnehøjen
Højvangsvej 1a, Stavtrup
8260 Viby
Børnehøjen (aarhus.dk)
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Hvis dette vækker din interesse, glæder vi os til at modtage din ansøgning senest d. 03-05-2026
Vi afholder løbende samtaler.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere pædagogmedhjælper jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 20 april og udløber 3 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Rikke Malene Jensen +4523844828
Lignende jobs
Søskrænten i Stavtrup søger en medhjælpere
Bliv en vigtig voksen i de yngste børns hverdag – pædagogmedhjælper søges til Kl
Vuggestuen Graven søger pædagogmedhjælper
Vokseværket søger pædagogmedhjælpere
Pædagogmedhjælper i Stavtrup, 37 timer/ugeudløber snart