Børnehuset Brumbassen søger efter en pædagog til vores ene vuggestue - Bamserne
Vi leder efter dig, der har visioner for det pædagogiske arbejde og har lyst til at sætte dine personlige kompetencer i spil, samme med det øvrige pædagogiske personale.
Brumbassen er en rar og faglig stærk arbejdsplads, med godt humør og en stor portion nysgerrighed.
Vores personalemøder bliver brugt på at holde faglige oplæg og efterfølgende diskutere og perspektivere indholdet. Der er også møder kun for pædagogerne. Her går vi i dybden med pædagogiske emner, dilemmaer og af og til bruger vi tiden på at øve os i nye modeller, handleplaner eller giver hinanden faglig sparring.
Brumbassen består af to vuggestuer, tre børnehaver og en bacisgruppe.
I vuggestuen er der 14 børn på hver stue, men vi gør meget ud af at dele os i mindre grupper. Vi har blandt andet et boldrum og en vuggehave, hvor stuerne mødes og laver aktiviteter på tværs. Der er også ture til lokalområdet og dage hvor vi går i salen eller på biblioteket.
Som pædagog i Brumbassen vil dit job bestå I:
- Planlægge og udføre pædagogik i praksis
- Laver sprogtrapper og handleplaner ved behov
- Forældresamarbejde – både i det daglige og afholde samtaler
- Indgår i sampraksis og tværfagligt samarbejde
- Bidrage med den du er og dine visioner
Jeg har spurgt et par af de ansatte om, hvad der kendetegner Brumbassen og de siger: Her er frihed under ansvar, et godt kollegaskab – hvor vi kan lide at lave aktiviteter sammen- synlig ledelse og et godt humør.
Vi kan også tilbyde:
- Ledelse tæt på, der er klar med hjælp og sparring
- Forberedelsestid
- Et godt arbejdsmiljø – med bowling, sushi, grillpølser og en tur på sydsiden, hvis du lyster..
- Rig mulighed for uddannelse og udvikling
- Høj andel af pædagoger
- Plads til forskellighed og fællesskaber der gør os stærke
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Bedste hilsner din kommende leder
Maria Kensø – 3068 5188 – holmestiffanymakenwagnerkellie@spencerbrondbyrobinson.dk
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansøgningsfrist:
06-04-2026
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
Jobbet er placeret i Brøndby kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i Brøndby eller Region Hovedstaden.
Oprettet 17 marts og udløber 6 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Maria Kensø +4530685188
Lignende jobs
Sommerhaven søger en pædagog til vuggestuen og en til børnehaven
Ministeriernes Børnehus søger 1 engageret og dygtig pædagog i vuggestuen i København
Børnehuset Akeleje flytter i nyt hus og søger derfor hele tre vuggestue pædagoger
Vi søger to uddannede pædagoger til Børnehuset ved Grøften