Børnehuset Frederiksvej søger en afdelingsleder (pædagog) 37 timer om ugen pr.1.
Hvem er vi:
Vi er en kombineret daginstitution beliggende på Frederiksvej på Frederiksberg med
Solbjerg Kirkegård og den grønne sti som nabo.
Vi bor i et stort flot hus (fra 2015) med store vinduer og plads til bevægelse.
Vi er 5 børnehavegrupper, 6 vuggestuegrupper og vi arbejder sammen i teams
bestående af 2 nabostuer.
Vi arbejder i børnehøjde og i små strukturerede læringsgrupper både i børnehave og vuggestue.
Vi har nogle dejlige børn og en positiv forældregruppe. Vi har familier fra hele verden så vi har mange børn som er 2-3 sproget.
Vi er et hus med fokus på ”krop og bevægelse”. Det betyder, at vi i alle aktiviteter vi laver i huset, har opmærksomhed på, at børn udvikler sig med kroppen forrest.
Vi er en nærværende arbejdsplads med ledelse tæt på og som ikke er bange for at hjælpe til på stuerne. Det betyder at du som afdelingsleder bliver en del af et ledelsesteam men fokus på trivsel for alle. Vi vægter en ledelse der er synlig, engageret, lydhør, reflekterende og handlekraftig.
Vi er en alsidig og rummelig personalegruppe der er gode til at samarbejde og som har en god forståelse for hinanden. Vi ser os som ét hus i forhold til fordeling af ressourcer ved f.eks. ferie, kurser og sygdom. Rent praktisk betyder det at vi, udover at bruge vores gode faste vikarer, har øje for og hjælper hinanden ved behov i dagligdagen.
Vi er et samlet hus, hvor vuggestue, børnehave og køkken arbejder sammen mod at skabe en sjov, tryg, spændende og inspirerende hverdag med plads til alle børn og voksne
Som afdelingsleder vil du have to ugentlige kontordage.
Vi søger en afdelingsleder der:
Har lyst til at være med til at arbejde med den pædagogiske udvikling
Har lyst til at arbejde med ledelse
Kan arbejde med vagtplanlægning og AULA
Vægter et godt forældresamarbejde
Er omstillingsparat
Har lyst til at være på flere stuer, og hjælpe med at holde fast i den røde tråd
Kan arbejde selvstændigt
Er positiv og nærværende
Er nysgerrig på andres faglighed og tør udfordre sin egen.
Kan danne overblik og tage ansvar
Kan give sparring til kollegaer.
Har lyst til at arbejde i et stort hus med mange kollegaer
Kan indgå i et samarbejde med PPR
Vi tilbyder:
Et hus med mulighed for faglig udvikling
En arbejdsplads i smukke grønne omgivelser
En masse dejlige børn og søde forældre
Et hus med højt til loftet og plads til forskelligheder
Smilende og engageret kollegaer, som gerne vil give faglig sparring
At være en del af et engageret ledelsesteam, med fokus på at arbejde ud fra kompetence fremfor titel.
Ansøgningsfrist den 27. juni 2026 kl.12.00. Vi holder løbende ansættelsessamtaler
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte leder Lene eller souschef Mette
på telefon: 3821 0505
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Jobbet er placeret i Frederiksberg kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i Frederiksberg eller Region Hovedstaden.
Oprettet 10 april og udløber 27 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Lene Madsen +4538210500
Lignende jobs
Er du pædagog så tilbyder vi dig en arbejdsplads hvor du vil opleve trivsel og a
Er du pædagog og optaget af at skabe deltagelse for alle i stærke fællesskaber?
Pædagog søges 35 til 37 timer ugentlig til Trækronerne
Pædagog med gejst til Haraldsgårdens vuggestue