Pædagog til Børnehuset Midgård i Tølløse
Vil du udvikle din pædagogiske faglighed i et hus med stærkt kollegaskab og godt arbejdsmiljø?
Så er det dig, vi søger til Børnehuset Midgård i Tølløse.
Vi har pt. en pædagogstilling i vuggestuen og en i børnehaven ledig. Alle er ansat på fuld tid i Midgård, hvorfor disse stillinger også er på 37 timer ugentlig. Der er sat god tid af til andet arbejde, blandt andet mødeaktivitet uden ansvaret for børn, og vi kan lide at bruge tiden på at udvikle vores pædagogiske praksis.
Om huset
Børnehuset Midgård er en bæredygtig og velfungerende integreret institution beliggende naturskønt ved åbne marker og med Tølløse Skole som nabo. Vi har gode bus- og togforbindelser tæt på.
Vores hus, opført i 2015, er indrettet i en snegleform med flere indgange, hvilket skaber ro og overblik. Vi har moderne faciliteter med køkken og toilet på alle stuer samt gode udearealer.
Institutionen rummer fem børnehavegrupper og fire vuggestuegrupper. Vores normering følger anbefalingerne fra BUPL, FOA og KL med en fordeling på 63,5 % pædagoger og 36,5 % pædagogmedhjælpere.
Faglighed og udvikling
Verden forandrer sig – og det gør vi også. I Midgård arbejder vi løbende med at udvikle vores børnemiljø og justere vores praksis. På stuemøderne arbejder vi systematisk med børnemosaikker fra EVA og refleksion over egen praksis, så vi altid sikrer børnenes perspektiv i vores arbejde.
Vi benytter blandt andet metoder og redskaber som Fri For Mobberi, ICDP, KIDS og Børnemosaikker og får løbende faglig sparring fra vores faglige fyrtårne. Du vil altid have en fast pædagogkollega på stuen og gode muligheder for faglig udvikling uanset om du er nyuddannet eller erfaren.
Et stærkt arbejdsmiljø
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads i konstant udvikling. Vi er nysgerrige, lærevillige og modige i forhold til at afprøve nye idéer. Vi prioriterer efteruddannelse og kompetenceudvikling højt.
Vi arbejder aktivt med vores arbejdsmiljø, hvilket afspejles i en flot APV. Vi hjælper hinanden på tværs af stuer og afdelinger og værdsætter både vores forskelligheder og vores fælles faglige ståsted. Der er afsat tid i årsnormen til både møder og forberedelse.
Har du særlige kompetencer – måske inden for musik, udeliv eller kreative aktiviteter – er der plads til at bringe dem i spil. Vi vægter nærvær, omsorg, stærke børnefællesskaber, krop og bevægelse – og en god portion humor i hverdagen.
Praktisk information
Du er meget velkommen til at kontakte os for en rundvisning, før du søger.
Kontakt os på telefon: 72 36 35 10
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er torsdag den 16. april 2026.
Samtaler afholdes mandag den 20. april 2026.
Stillingerne ønskes besat med tiltrædelse snarest muligt – men vi venter gerne på den rette ansøger.
Du søger via knappen ”Søg stillingen”. Husk at vedhæfte uddannelsesbevis og eventuelle udtalelser.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Jobbet er placeret i Holbæk kommune, Region Sjælland. Se flere pædagog jobs i Holbæk eller Region Sjælland.
Oprettet 27 marts og udløber 16 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Jeanette Andresen kclarkJEAsarahriverakenneth65@williamsturnerholb.dk
Lignende jobs
Tølløse Skole og SFO søger to dygtige pædagoger
Faglig stærk pædagog eller logopæd til vuggestue i Holbæk
Pædagog til vuggestuen – 37 timer pr. uge
Søndre børnehus søger pædagog i Holbæk
Alsidig pædagog/assistent søges til vuggestue og børnehave i Borup