Bostøtte til Socialpsykiatrien

Region Nordjylland logoPædagog · Mariagerfjord ·

På Bostedet Hadsund får vi nye borgere.

Vi søger derfor nye kollegaer til bostøtten, er du uddannet pædagog eller pædagogisk assistent ser vi frem til at høre fra dig.

Stillingen er på 32 -37 timer om ugen med opstart d. 1. juli– eller snarest muligt.

Om os

Bostedet Hadsund er et regionalt socialpsykiatrisk botilbud for voksne med svær psykisk sårbarhed som skizofreni, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelser, angst, depression og dobbeltdiagnoser, herunder aktivt misbrug. Vi arbejder ud fra servicelovens §107 og §108, hvilket betyder, at opholdene kan være af både kortere og længere varighed.

Vi tilbyder vores borgere en individuel plan, som udarbejdes i tæt samarbejde med borgerens hjemkommune. På Bostedet Hadsund arbejder vi ud fra en recovery-orienteret tilgang, der fokuserer på den enkelte borgers rejse mod et liv, der giver mening for dem. Vi anvender også rehabiliterende metoder, der støtter borgerens mulighed for at opnå større selvstændighed og mestring i hverdagen.

Vores praksis er baseret på den anerkendte Low Arousal metode, som hjælper os med at skabe trygge og afstressende miljøer, der understøtter borgernes trivsel.

Bostedet Hadsund er en lærende organisation, der er i gang med en omfattende kompetenceudvikling inden for Åben Dialog og Motiverende Interview. Vi arbejder systematisk med at forbedre vores praksis og udvikle vores metoder.

Du vil blive en del af et fast team, hvor alle har ansvaret for at være forløbsansvarlig for en borger.

Vi arbejder aktivt med beboerinddragelse og beboerindflydelse på områdeniveau, tilbudsniveau og afdelingsniveau. Der er derfor borgere repræsenteret i ansættelsesudvalg og beslutningsprocesser.

Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat af bl.a. sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter og pædagoger. Bostedet Hadsund er også et uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever, sygeplejestuderende og pædagogstuderende.

Du kan læse mere om Bostedet Hadsund Bostedet Hadsund

Vi søger en medarbejder som

  • Brænder for arbejdet og mangfoldigheden i den socialpsykiatriske kontekst
  • Har gode relationskompetencer, og kan være til stede når beboeren har det svært
  • Er en stabil og engageret medarbejder.
  • Har overblik og ro, også i udfordrende situationer, herunder konflikter mellem borgere mm.
  • Har et bevidst og systematisk fokus på at inddrage borgerne i eget liv
  • Er en teamplayer, fleksibel og loyal overfor fælles faglige beslutninger
  • Har gode samarbejdsevner og evnen til selvrefleksion
  • Kan og vil bidrage med engagement, inspiration og glæde til gavn for at godt arbejdsmiljø
  • At du har gode skriftlige kompetencer, og heri evne til at dokumentere og evaluere indsatser i vores dokumentationssystem
  • At du vil bidrage til et godt tværfagligt samarbejde, med bevidsthed om at sætte både dine egne og andres kompetencer i spil.

Vi tilbyder

  • Et bosted med fantastiske borger og skønne kollegaer.
  • Kollegaer med høj faglighed, tillid, respekt for hinanden og en høj grad af engagement i borgernes liv.
  • En afdeling hvor der højt til loftet og plads til humor.
  • Målrettet og individuelt tilrettelagt introforløb, samt mentor
  • Fast supervision af ekstern supervisor.
  • Fast deltagelse i teammøder med dit faglige team
  • Deltagelse i undervisningsdage i motiverende interviews, åben dialog, konflikthåndtering, samt førstehjælp og Antidote
  • Mulighed for at sætte dit præg på din arbejdsplads og byde ind med din faglighed
  • En arbejdsplads under udvikling hvor bl.a. faglige initiativer og aktiviteter hilses velkommen

Vi forventer ikke, at du er verdensmester til alt når du starter hos os.

Vi er gode til at lave strukturerede introforløb, dette uanset om du er helt ny eller har masser af erfaring.

Vi har fokus på, at vi er hinandens bedste forudsætninger, og at det er sammen vi skaber det gode

og udviklende arbejdsmiljø

Det vigtigste er, at vi sammen går efter at få verdens bedste arbejdsplads hvor både borger og medarbejder trives i et godt arbejdsmiljø – hvor der er fokus på trivsel og fagligheden. .

Lyder denne spændende og meningsfuld stilling som noget for dig? Så send din ansøgning nu – vi glæder os til at høre fra dig.

Praktisk

Stillingerne er på 32–37 timer og er vikariater resten af året, med stor mulighed for fastansættelse.
Ansøgningsfristen er den 30. april 2026.
Tiltrædelse er fra den 1. juli 2026 eller hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder Majken Bloksgaard mobil 51257854

Mulighed for længere vagter 10-12 timer.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst: For pædagoger er det efter gældende overenskomsten for (SL), pædagogiske assistenter er det overenskomsten for (FOA)

Jobbet er placeret i Mariagerfjord kommune, Region Nordjylland. Se flere pædagog jobs i Mariagerfjord eller Region Nordjylland.

Oprettet 14 april og udløber 30 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Majken Louise Bloksgaard - +4551257854

Lignende jobs