Pædagog - Børnebyen Havnbjerg, Sønderborg
Så er der plads til dig i Børnebyen Havnbjerg
Vi oplever, at vores børnegruppe vokser, og derfor søger Børnebyen Havnbjerg en pædagog på 37 timer med tiltrædelse 1. marts 2026.
Uanset om du er nyuddannet og klar til at finde dit pædagogiske ståsted – eller erfaren og ønsker at bringe din viden i spil i et fagligt fællesskab – så vil vi meget gerne høre fra dig.
Hos os arbejder vi hver dag for at skabe en god dag i et udviklende miljø for både børn og voksne.
Om Børnebyen Havnbjerg
Børnebyen Havnbjerg er en kommunal daginstitution som er normeret til 46 børnehavebørn og 20 vuggestuebørn, og vi er en del af Dagtilbudsområde Als.
Vi er et dagtilbud, hvor relationer, faglig refleksion og samarbejde er centrale omdrejningspunkter, og hvor der er plads til både at lære nyt og bidrage med erfaring.
Hvad tilbyder vi dig?
- En stilling som kontaktpædagog for en børnegruppe i alderen 0–6 år
- Faglig sparring og støtte – uanset om du er ny i faget eller har mange års erfaring
- Et kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og deler viden
- Gode og inspirerende rammer ude, inde og i nærmiljøet, som du kan være med til at præge
- Et arbejdsmiljø med fokus på dialog, anerkendelse, trivsel og engagement
- En ledelse, der er nærværende og tilgængelig i hverdagen
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet pædagog – nyuddannet eller erfaren
- Har lyst til at arbejde med børn i alderen 0–6 år
- Brænder for at skabe trygge og nærværende relationer
- Er nysgerrig på egen praksis og åben for faglig sparring
- Bidrager positivt til fællesskabet og den daglige arbejdsglæde
- Kommunikerer tydeligt og anerkendende – både med børn, forældre og kollegaer
- Har interesse for at skabe inspirerende læringsmiljøer
- Ser forældresamarbejdet som en vigtig del af kerneopgaven
- Er fortrolig med – eller har lyst til at lære – digitale redskaber som TOPI, Hjernen & Hjertet, Aula og Acadre
Kom og mærk stedet
Vi ved, at det rette match går begge veje – derfor inviterer vi dig meget gerne på besøg.
Kontakt daglig pædagogisk leder Tanja Vagner Christiansen på tlf. 61 12 84 89 og aftal en tid.
Praktisk information
- Stillingen er på 37 timer
- Tiltrædelse 1. marts 2026
- Ansættelse forudsætter ren børneattest og godkendt straffeattest
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper for Ny Løn
https://www.youtube.com/watch?v=m6A_yxtkyOM
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
*Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.*
*Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.*
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
Jobbet er placeret i Sønderborg kommune, Region Syddanmark. Se flere pædagog jobs i Sønderborg eller Region Syddanmark.
Oprettet 5 januar og udløber 20 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Tanja Vagner Christiansen sandraturnertvchkylegarciakevin11@sonderborghallrichardson-johnsonmurray.dk +4561128489
Lignende jobs
Pædagoger (37 timer/uge) – Hertugbyens Dagtilbud, Augustenborg
Pædagog på 37 timer – fastansættelse fra marts 2026
Er du vores nye naturpædagog? - Sønderborg
Dygtig pædagog søges til Sønderskov-Skolen
Socialfaglig medarbejder søges til Botilbud Langesøgården i Sønderborg