Faglærer i IT, undervisning og samarbejde – EUD Data og Kommunikation
Vi søger en engageret faglærer til vores EUD Data og Kommunikation på TEC. Du vil blive en del af et dynamisk team, der arbejder målrettet med erhvervsrettet og virkelighedsnær undervisning. Stillingen fokuserer på at styrke elevernes kompetencer inden for projektledelse, kundeservice og jobsøgning.
Hvad tilbyder vi dig?
Du bliver en del af en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø. Vi har en åben og ærlig dialog baseret på tillid og samarbejder om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever.
Som ny lærer vil du få hjælp og støtte af erfarne kolleger. Vi betaler for, at du får en pædagogisk uddannelse på diplomniveau, som foregår i arbejdstiden. Du får gode karrieremuligheder og mulighed for at udvikle dig fagligt, blandt andet gennem kurser.
Du bliver en del af EUD Data og Kommunikation
Du indgår i et engageret team af kreative og fagligt kompetente kolleger, der leverer undervisning af høj kvalitet og skaber et dynamisk, innovativt og dannende læringsmiljø. Vi brænder for, at vores elever flytter sig fagligt mest muligt, tror på sig selv og lykkes i livet.
Hvilke arbejdsopgaver vil du få?
Som underviser på TEC kommer du til at arbejde målrettet med erhvervsrettet og virkelighedsnær undervisning, som foregår både teoretisk og praktisk. Du skal planlægge og gennemføre undervisning samt tilrettelægge arbejdsopgaver og instruktioner. Du indgår i et tæt samarbejde i lærerteamet omkring udvikling, gennemførelse og evaluering af undervisningen.
Dine primære opgaver vil være:
- Projektledelse på tværs af grundforløb og hovedforløb, særligt med fokus på Scrum.
- Undervisning i kundeservice og kundehåndtering.
- Rammesætning af grundforløbselevernes jobsøgningsproces i samarbejde med virksomhedskonsulenterne.
- Undervisning i engelsk og matematik på C-niveau eller højere er en fordel.
Udgangspunktet for samarbejdet er en fælles rød tråd i den pædagogiske og didaktiske udførelse af undervisningen, samt fokus på elevernes læring gennem feedback og helhedsorienteret, differentieret undervisning.
Vores forventninger til dig
Du er uddannet inden for IT eller en beslægtet uddannelse og har minimum 2 års relevant, dokumenteret erhvervserfaring.
Vi forventer, at du:
- Er en god rollemodel for elever og kursister.
- Kan undervise i projektledelse, kundeservice og jobsøgning.
- Er god til at formidle fagligt svært stof på en levende måde.
- Er god til at skabe professionelle og faglige relationer i klassen.
- Er støttende og anerkendende og har en naturlig interesse i elevernes udvikling.
- Er fortrolig med brugen af IT og onlinemedier.
Løn og vilkår
Du ansættes i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere - Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Ansættelsen er betinget af, at du består den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler for efter ansættelsen.
Stillingen er på fuldtid med 37 timer om ugen.
Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på TEC Ballerup, men du vil i nogle perioder udføre arbejdet på andre adresser.
TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs af TEC’s lokationer.
Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du overstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.
Søg via linket her på siden senest den 26. januar 2026
Du bedes uploade et fyldestgørende, motiveret CV sammen med dine uddannelsespapirer.
Samtaler afholdes løbende.
Vi ser frem til at byde dig velkommen hurtigst muligt.
Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Morten Pedersen på email: mope@tec.dk.
På Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation. Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.
Jobbet er placeret i Ballerup kommune, Region Hovedstaden. Se flere faglærer jobs i Ballerup eller Region Hovedstaden.
Oprettet 12 januar og udløber 26 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Morten Pedersen bgoldenksimpsonlunabrianmope@teclyonsbartlettgreen.dk +4525453383
Lignende jobs
GF2-underviser i IT-fag - fagligt stærk og motiverende | TEC København
Faglærer til eventlys på teater-, event- og AV-tekniker-uddannelsen
Erfaren Kok søges som Faglærer på TAMU Lejre i Roskilde
Struktør Faglærer søges til NEG Audebo