Center for skole og læring søger adjunkt/lektør til forskning i teknologiforståelse
Vil du være med til at forme fremtidens skole og lærerprofession i en digital tidsalder? Hos Professionshøjskolen Absalon får du mulighed for at kombinere forskning, undervisning og udvikling i et stærkt fagligt fællesskab - tæt på praksis og med stor samfundsmæssig betydning.
Vi søger en forsker til Center for Skole og Læring, der vil bidrage til vores forskningsprogram Digital teknologi, læring og design. Her arbejder vi med uddannelsesudfordringer i en tid, hvor digitalisering forandrer både samfund og skole, uddannelsessystem og lærerprofessionen. Vores forskning er praksisnær, designorienteret og eksperimentel - og vi samarbejder tæt med kommuner, skoler og andre forskningsmiljøer.
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.
Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.
Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.
Din Profil
Du får en vigtig funktion i forhold til at undervise kommende og nuværende lærer. Det er derfor væsentligt, at du som underviser kan genkende dig selv i nedenstående:
Erfaring som forsker. Du har en ph.d.-grad eller dokumenteret erfaring med forskning i, tekno-antropologi, teknologiforståelse, STEM, digitale læringsteknologier, it-didaktisk design eller lignende. Vi lægger vægt på, at du har erfaring med publicering i videnskabelige tidsskrifter og har en bred publiceringsliste.
Praktisk og teoretisk didaktisk erfaring. I forskningsprogrammet er vi meget optaget af diversitet i metoder, så det er også væsentligt at du har erfaring med forskellige forskningsmetoder, gerne kunstneriske, brugerinddragende eller designorienterede og kan lede forskningsprojekter og samarbejde med kolleger i et åbent og dialogisk miljø.
Teknologiforståelse. Vi vil lægge vægt på ansøgere der besidder kompetencer indenfor og har erfaring med eksempelvis teknologiforståelse som ny faglighed, datalogi og softwareudvikling, digital kunst og designprocesser, kunstig intelligens, legende tilgange til og med digital teknologi og digital teknologi og bæredygtighed.
Derudover forventer vi os, at du:
- har en relevant uddannelsesbaggrund på kandidat- eller masterniveau.
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af forskningsprogrammet Digital teknologi, læring og design, hvor vi udvikler nye tilgange til undervisning med og om digitale teknologier. Dine opgaver vil blandt andet komme til at omfatte:
Forskning, udvikling og undervisning inden for temaer som teknologiforståelse som ny faglighed, nye læringsteknologier (fx generativ AI, XR, maker-teknologier), skoleudvikling og teknologi, uddannelsesdesign med fokus på fleksibilitet og differentiering.
Undervise og vejlede på grunduddannelse og efter- og videreuddannelse. Du bliver også inddraget i andre typer af arbejdsopgaver, som enten er forankret i vores grunduddannelse til lærer, efter/videreuddannelse eller i Center for Undervisningsmidler.
Dine kolleger
Du bliver en del af et levende center med 175 medarbejdere, der arbejder med læreruddannelse, efter-/videreuddannelse og undervisningsmidler. Forskningsmiljøet er kendetegnet ved transparens, tillid og åbenhed - vi giver og modtager respons i alle faser af forskningsprocesser. Her får du kolleger, der brænder for samarbejde og faglig udvikling.
Vi tilbyder med denne stilling at du tilknyttes et stærkt forskningsmiljø med tæt kobling til praksis og med store muligheder for at præge udviklingen af lærerprofession, skole og uddannelsessystemet.
Dit primære arbejdssted er Roskilde, men der kan være opgaver på andre campusser og ude i landet. Du får et arbejdssted med fokus på trivsel, fleksibilitet og faglig vækst og med Roskilde som base - tæt på København, med kultur, natur og gode transportmuligheder.
Sådan ansøger du
- Stillingen er på fuld tid, og vi vil gerne have at du begynder senest den 1. maj 2026
- Din ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område og hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte forskningsleder René B. Christiansen på rbcleonmatthewdunnalejandro@phamoodylewis.dk eller 72481295 eller docent Bjarke Lindsø Andersen på rebeccareyesbjanqmurillo@phaperezjarvis-ware.dk eller 72482821
- Din ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side senest den 8. marts 2026 og vi afholder samtaler 16. og 23 marts 2026.
- Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Du ansættes som adjunkt eller lektor På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og hvor alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.
Ved ansættelse af lektorer, der er lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen, sker ansættelse på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængigt af dine kvalifikationer, afvejet med stillingens konkrete indhold, kan fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt aftales. Læs mere her i kap. 5. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673
Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458
***Om Absalon**
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.
Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.
Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.*
Jobbet er placeret i Slagelse kommune, Region Sjælland. Se flere adjunkt, professionshøjskole jobs i Slagelse eller Region Sjælland.
Oprettet 16 februar og udløber 8 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: René B. Christiansen rbcleonmatthewdunnalejandro@phamoodylewis.dk +4572481295 / Bjarke Lindsø Andersen rebeccareyesbjanqmurillo@phaperezjarvis-ware.dk +4572482821