Chefkonsulent/projektleder til afhændelse erhvervelse og værdimaksimering ejendomme i Herlev

Region Hovedstaden logoProjektleder · Herlev ·
Region Hovedstaden / ejendomsudvikling / økonomi / jura / Fuldtid / Fuldtid

Vil du stå i spidsen for at skabe størst mulig værdi for nogle af Danmarks mest komplekse og samfundskritiske ejendomme? Center for Ejendomme (CEJ) søger en chefkonsulent/projektleder til en rolle, hvor strategi, marked, teknik, myndighedsdialog og eksekvering går hånd i hånd. Du får det overordnede ansvar for at modne, klargøre, erhverve og værdimaksimere ejendomme, som regionen skal afhænde eller overtage i de kommende år. Stillingen er nyoprettet og placeres i enheden Ejendomsstrategi med reference til enhedschefen.

Din rolle
Som chefkonsulent/projektleder bliver du ansvarlig for afhændelses- og erhvervelsessager fra de tidligste analyser til afsluttet transaktion. Du arbejder i krydsfeltet mellem strategi, marked, jura, teknik og politiske beslutninger – og din indsats har stor betydning for regionens økonomi og langsigtede udvikling.

  • Identificere udviklings- og anvendelsespotentialer for ejendomme, der skal afhændes
  • Analysere marked, beliggenhed og planforhold
  • Udarbejde modningsstrategier og salgsoplæg
  • Sikre teknisk due diligence og kvalitetssikrede datarum ved salg
  • Dialog med ejendomsmæglere, myndigheder og rådgivere
  • Forberede beslutningsoplæg til direktion og politisk niveau
  • Bidrage til vurderinger ved erhvervelse af ejendomme

Din profil
Vi søger en kandidat med:

  • Relevant videregående uddannelse (fx ejendomsudvikling, byggeri, økonomi eller jura)
  • Solid erfaring med ejendomshandler, vurdering, plan- og myndighedsforhold samt proces for teknisk due diligence
  • Gerne baggrund fra ejendomsudvikling, pensionskasser, offentlige bygherrer eller rådgivningsvirksomheder
  • Stærke analytiske evner, strategisk overblik og sikker kommunikation
  • Erfaring med beslutningsprocesser i politisk styrede organisationer

Personligt arbejder du struktureret og selvstændigt, har et stærkt professionelt kompas og trives i spændingsfeltet mellem strategi og praksis. Du bevarer overblikket i komplekse og politisk følsomme sager og er en dygtig forhandler.

Vi tilbyder

  • En strategisk nøgleposition i en af Danmarks største ejendomsporteføljer
  • Høj grad af faglig frihed og ansvar
  • Tværfagligt samarbejde med dygtige kolleger
  • En organisation med tydeligt samfundsansvar
  • Attraktive ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Om Center for Ejendomme
Center for Ejendomme har siden 2017 varetaget regionens ejendomsportefølje på over 2 mio. kvadratmeter – fra fredede ejendomme til nye hospitalsbyggerier. Sammen skaber, driver og optimerer vi de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder, og vi står for relaterede ejendomsservices og lager og logistik på tværs af regionen.

Vi vil være en stærk og værdsat samarbejdspartner med et højt fagligt niveau, der skaber gode oplevelser for patienter, pårørende og medarbejdere. Vi er en arbejdsplads med en åben og anerkendende omgangstone. Vi arbejder med højt tempo, korte beslutningsveje og godt humør som en del af CEJ-kulturen.

Yderligere oplysninger
Stillingsprofilen kan rekvireres på mail laerke.joenck@regionh.dk.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef i Ejendomsstrategi i CEJ Søren Helsted telefon: 26 73 38 42 eller på mail soeren.henrik.helsted@regionh.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Arbejdssted: Stationsalléen 42, 2. sal. 2730 Herlev.

Det forventede ansættelsestidspunkt er 1. maj.

Ansættelsesprocedure
Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via linket i annoncen.

Ansøgningsfristen er den 8. marts 2026.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Jobbet er placeret i Herlev kommune, Region Hovedstaden. Se flere projektleder jobs i Herlev eller Region Hovedstaden.

Oprettet 10 februar og udløber 8 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Søren Helsted +4526733842