Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT i Hvidovre

IT-Supporter · Hvidovre ·
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser / IT / microsoft / it-support / logistik / Fuldtid / Fuldtid

Har du lyst til at arbejde med IT på en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor du kan realisere din lyst til faglig og personlig udvikling samt have kontakt til mange forskellige mennesker? Så skal du til tasterne og sende os din ansøgning.

Om os
Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelses Cyberdivision (FMI) er beliggende i Hvidovre, og søger en ny IT-medarbejder til deres IT-element med tiltrædelse snarest. Stillingen er fysisk placeret i Hvidovre, og vil være underlagt daglige ledelse fra Forsvarsministeriets IT i København.

IT-elementet er en del af det regionale servicecenter, der dækker Hovedstaden og består for nuværende af et team på en medarbejder (dig) og 1-2 lærlinge.

Vi løser de lokale IT-opgaver for alle brugere ved cyberdivisionen. Arbejdsdagene er travle, og ord som tillid, selvstændighed og fleksibilitet vægtes højt. Vi ligger stor vægt på, at der skal være et godt og socialt arbejdsmiljø. Det kræver, at du som medarbejder er god til at socialisere og opbygge relationer til de brugere, som arbejder i huset, hvor du yder support.

Om jobbet
Som IT-medarbejder, kommer du til at varetage mange spændende og alsidige opgaver indenfor drift, support og logistik. Dine arbejdsopgaver vil variere fra enkelte telefonsupportopgaver til personlig kontakt med brugere, med vidt forskellige baggrunde. Derfor er det afgørende, at du befinder dig godt i et job med varierende arbejdsopgaver, hvor du kan tilpasse dig efter brugerens behov og viden.

Du kommer herudover til at have det daglige ansvar, i forhold til planlægning af dagligdagsopgaver mm., i tæt dialog med din daglige leder.

Du vil komme til at beskæftige dig med en lang række opgaver, herunder:

  • Logistik, vedligeholdelse og drift af lager, optælling og mønstring i tæt sparring med din daglige leder
  • Installation, vedligeholdelse og optimering af fortrinsvis Microsoft løsninger
  • Klargøring, installation og opsætning af pc og andet IT-udstyr
  • Support til brugerne
  • Fejlfinding på hardware og netværk
  • Brugeradministration.

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse inden for IT, som fx IT-supporter, eller datateknikker med speciale i infrastruktur. Du har kendskab og, eller erfaring med support på Microsoft produkter. Kendskab til Remedy, eller andet sagsbehandlingssystem samt ITIL vil være en fordel. Har du erfaring inden for logistik og SAP DeMars vil det være et stort plus.

Som person er du servicemindet og du motiveres af at yde support.

Det er vigtigt, at du nyder at være den faglige specialist og sætter en ære i at give 1. klasses support til medarbejderne. Jobbet kræver, at du har en høj selvdisciplin, er udadvendt og imødekommende. Du tager initiativ samt ansvar for dine arbejdsopgaver, og du arbejder løsningsorienteret.

Forsvaret er for tiden under en stor opbygning, også på IT-siden, og derfor er det vigtigt at du kan holde hovedet koldt under pressede perioder samt arbejder struktureret og opretholder en god kommunikation med din daglige leder.

Som person er du:

  • God til at skabe struktur og overblik, og du trives med selvstændigt at planlægge din arbejdsdag samt følge op og afrapportere.
  • Professionel og imødekommende i din fremtoning, og du skaber naturligt tillid i samarbejdet med kolleger.
  • Optaget af kvalitet og god service med fokus på at skabe værdi for kunden.
  • En holdspiller, der bidrager positivt til samarbejdet på tværs af organisationen.
  • Engageret i dit arbejde og motiveret for løbende faglig udvikling, herunder at sætte dig ind i nye produkter og teknologier.
  • I stand til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for opgaver inden for givne rammer.
  • Fleksibel og løsningsorienteret, også når tingene ændrer sig undervejs.
  • Aktiv i vidensdeling og god til at koordinere med dine kolleger.

Du skal kunne dansk og engelsk i skrift og tale.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til arbejdsopgaver eller stillingen, er du velkommen til at kontakte IT elementleder Lasse Bull på telefon 3266 5695 eller regionschef for lokal IT i hovedstaden Frederik Møller-Madsen på telefon 5148 1024.

Har du derimod spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mie Jensen på telefon 3266 5394.

Ansøgningsfristen er den 15. april 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse af ansøgningsfristen. Stillingen er til besættelse den hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og Cyberdivision, er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Jobbet er placeret i Hvidovre kommune, Region Hovedstaden. Se flere it-supporter jobs i Hvidovre eller Region Hovedstaden.

Oprettet 18 marts og udløber 15 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Mie Jensen +4532665394

Lignende jobs