Dagplejen Kildedam søger en ansvarsbevidst tilsynsførende dagplejepædagog til et
Vi søger en tilsynsførende dagplejepædagog på 32 timer ugentligt til barselsvikariat i Dagplejen Kildedam i Holbæk kommune.
Som tilsynsførende er du bl.a. ansvarlig for planlægning og udførelse af tilsyn samt pædagogiske besøg i en del af vores 12 unikke dagplejehjem samt besøg i legestuen. Desuden fører vi tilsyn med de private pasningsordninger i hele Holbæk kommune, så der venter dig en rigtig spændende arbejdsdag i marken og på kontoret.
Vi er en del af Dagtilbud Kildedam og har et godt samarbejde med områdeleder og de øvrige Børnehuse. Vores kontor ligger i St. Merløse og vores kommunale dagpleje dækker området: St. Merløse, Ugerløse, Regstrup, Tølløse, Vipperød, Kvanløse og Kr. Eskilstrup. De private pasningsordninger dækker vi i hele Holbæk kommune.
Vi tilbyder dig et spændende job med mange forskelligartede arbejdsopgaver og med stor fleksibilitet af din dag, hvor du i samarbejde med leder er ansvarlig for planlægning og udførelse af dine opgaver, som bl.a. består af:
- Tilsyn af kommunale dagplejere og private pasningsordninger - Som tilsynsførende er en af dine vigtigste opgaver, at understøtte børnenes trivsel og læring samt vejledning af dagplejerne i forhold til de pædagogiske opgaver, der er som dagplejer. Vi anvender ”Alle Med” som hjælp til udviklingsbeskrivelsen af alle børn i dagplejen. Vi arbejder med den styrkede pædagogiske læreplan, børneperspektiver, LæseLeg samt pædagogiske evaluerings metoder m.m.
- Besøg i Legestuerne- Vi har heldagslegestue en gang om ugen for alle grupper på forskellige dage. legestuerne er beliggende i 3 forskellige i børnehuse.
- Samarbejde med forældre- Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere. De involveres så tidligt som muligt i en eventuel bekymring, vi kan have for et barn. Som dagplejepædagog afholder man opstartsmøde med nye forældre, tremåneders samtaler og 2 årssamtaler inden barnet starter i børnehave samt forældresamtaler efter behov.
- Administrative opgaver - Som tilsynsførende pædagog er der en del administrative og skriftlige opgaver, såsom udfærdigelse af tilsynsnotater efter hvert tilsyn besøg som både er anmeldte og uanmeldte, indstillinger til PPR, referater fra møder, oplæg til møder og udarbejdelse af handleplaner ved bekymring for et barn m.m.
- Samarbejde med Børneindsatsen - Hvis der bliver behov for faglig bistand, fx. i form af talepædagog, fysioterapeut, ergoterapeut eller psykolog til et barn, er det den tilsynsførende pædagog, der sørger for opstart, dokumentation og opfølgning af samarbejdet.
- Samarbejde med de sociale myndigheder - Hvis der bliver behov for faglig bistand fra de sociale myndigheder, sørger den tilsynsførende pædagog i samarbejde med den pædagogiske leder for indkaldelse af de respektive samarbejdspartnere.
Vores forventninger til dig er:
- At du er uddannet pædagog.
- At du har udviklingsteorien for 0-3 års børn på plads.
- At du er klar på at træde ind i andres hjem på en respektfuld måde. Gennem samarbejde guider, vejleder og føre tilsyn.
- At du har bil, da der er en del kørsel.
- At du har gode kommunikative og skriftlige evner.
Hvordan arbejder vi i Dagplejen Kildedam
Vores pædagogiske fundament bygger på det gode relations arbejde og derfor skal alle på kursus i ICDP som kommunen udbyder. Børns sproglige udvikling samt børns motoriske og sansemæssige udvikling er også en af hjørnestenene.
På vores hjemmeside https://dagtilbudkildedam.holbaek.dk/boernehuse-og-dagplejen/dagplejen-kildedam kan du få et godt indblik i vores dagplejehjem, samt møde vores hverdag med billeder, historier og pædagogiske retningslinjer.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Nivi Verond på 72369618
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er onsdag den 29. april 2026 og samtalerne holdes løbende.
Opstart
- juni 2026 eller snarest derefter
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Jobbet er placeret i Holbæk kommune, Region Sjælland. Se flere pædagogisk konsulent jobs i Holbæk eller Region Sjælland.
Oprettet 15 april og udløber 29 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Nivi Verond nifhlcatherinehallpaul20kathryn23@holbbatesbarnes.dk +4572369618
Lignende jobs
Pædagogmedhjælper søges til vores børnehus Huset, på 37 timer.
Børnehuset Midgård søger barselsvikar pr. 1. juni 2026
Pædagoger med socialpædagogisk profil til nyt specialpædagogisk skoletilbud – Væ
Ambitiøse og fagligt stærke pædagoger søges til Nr. Jernløse Børnehus i både vug
200 glade børn søger SFO-pædagog med timer i skole til Nr. Jernløse SFO og skole