Dagtilbud Egebjerg søger pædagogmedhjælpere
Dagtilbud Egebjerg søger engagerede og fantasifulde pædagogmedhjælpere med lyst til leg.
Vi søger dygtige pædagogmedhjælpere til både faste stillinger og vikariater i Kaskelotten og Nørrestrand med start 1.5.26 eller snarest muligt derefter. Stillingerne er på 37 timer om ugen eller mindre, alt efter dine ønsker.
Kan du se dig selv ind tankegangen om at vi står på to ting – samarbejde og faglighed og arbejder du ud fra et positivt børnesyn og hvor alle børn har krav på at være en del af et forpligtende fællesskab?
Lidt om os
Vores dagtilbud består pt. af 3 huse, som begge ligger i Egebjerg området. Kaskelotten, som er en stor integreret institution med placering tæt på skolen, Nørrestrand, som er vores nyåbnede integrerede institution, samt Børnehaven Skovgården, som ligger tæt på skov og frodig natur.
Om jobbet / Kan du se dig selv i de her opgaver?
Du bliver en del af en personalegruppe med en høj faglighed og som arbejder ud fra et positivt børnesyn, hvor der er fokus på børneperspektivet. Vi stiller os selv til rådighed som betydningsfulde voksne for både det enkelte barn og for den samlede børnegruppe. Vi ser en stor vigtighed i, at alle børn har krav på at være en del af forpligtende fællesskaber og at alle har en deltagelsesbane heri.
Vi forventer, at du arbejder relationelt og bidrager til tydelige rammer og gode hverdagsstrukturer for børnene og har fokus på læringsmiljøer og selve processen i det du laver sammen med børnene, det er her vi tror på at udviklingen sker. Vi gør stor brug af vores udemiljøer, hvorfor vi også finder det vigtigt, at du formår at bringe naturen i spil i din pædagogiske praksis. I vores arbejde holder vi os selv op på ”måden vi er sammen med børn på, det vi er sammen med børn om, og ikke mindst HVORFOR”.
Vi tilbyder / Vi tilbyder et stabilt job med et godt arbejdsmiljø
Vi er en personalegruppe på ca. 100 ansatte. Vi vægter et godt og trygt arbejdsmiljø med ledelse tæt på, hvor humor og fællesskab står højst på listen og hvor faglig sparring og refleksion prioriteres.
Om dig / Hvem er du? Har du, hvad der skal til?
Vi forventer, at du har lyst til at lege, være en nærværende voksen og skabe relationer sammen med børnene samt at have lyst til at arbejde i et fagligt udviklende miljø, hvor humor og samarbejde vægtes højt. Du er mødestabil og kan arbejde fleksibelt, for vi vægter at løfte i flok. Du er kendetegnet ved at møde på arbejde med godt humør og bidrage til det gode arbejdsmiljø på arbejdspladsen, hvor vi arbejder sammen på tværs af alle lag og funktioner i organisationen.
Løn- og ansættelsesvilkår
FOA´s gældende overenskomst
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Dagtilbud Egebjerg på vores hjemmeside - eller ringe til assisterende leder Sille 20238135 eller dagtilbudsleder Mette på tlf. 23742732.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er tirsdag den 28.4.26 kl. 12.00
Ansøgning skal sendes elektronisk under "søg stilling"
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
Jobbet er placeret i Horsens kommune, Region Midtjylland. Se flere pædagogmedhjælper jobs i Horsens eller Region Midtjylland.
Oprettet 14 april og udløber 28 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Mette Sofie Møller shelby36hgilbertmsomo@baxtershawpatelhorsens.dk +4523742732
Lignende jobs
Pædagog til Dagtilbud Egebjerg - Kaskelotten
Naturinstitutionen Nørrestrand søger vuggestuepædagoger
Pædagoger til Dagtilbud Stensballe
2 dygtige pædagoger søges til Dagtilbud Højvang
Relationsstærk pædagog søges til børnehave i Dagtilbud Torsted