Dagtilbud Øst, Vuggestuen Ribevej, søger pr. 1. juni eller snarest derefter pæda

Aalborg Kommune logoPædagog · Aalborg ·

På Ribevej er der plads til forskellighed og vi står klar med åbne arme og meningsfulde faglige opgaver, hvor du kan sætte alle dine kompetencer i spil sammen med os alle her i vuggestuen.

Vi leder efter dig, der kommer med god energi og hjertevarme, hvor relationerne er i fokus. På Ribevej har vi respekt for den fælles opgave og vores forskellige perspektiver, og vi tager os god tid til at fordybe os i de nære relationer. Vi er forbundne og har sammenhængskraft på alle niveauer.

Tæt ved universitetet og omkranset af en dejlig kuperet legeplads med træer, buske og græs, hører vi til, hvor der gives mulighed for at kunne boltre sig. Nærmiljøet byder på mange oplevelser, og husets ene ladcykel gør det muligt at udforske den verden, der ligger lidt længere væk, end de små ben kan holde til.

Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog – og har erfaring med de 0 – 2-årige
  • er god til relationsarbejde og ser børnene, der hvor de er
  • ikke er bange for at tænke i nye baner, og du ved, at udvikling sker i fællesskab
  • har en struktureret tilgang, der sætter spor, så vi alle kan lære, være, lykkes og gro sammen

I 2025 gennemgik vi NEST forløbet og har fokus på at læring sker hele dagen, i alle situationer. Vi er meget optagede af forskellige læringsmiljøer og legezoner, hvor vi arbejder i mindre børnegrupper, det er derfor vigtigt, at du kan arbejde ”alene” i en kortere periode. I april går vi i gang med et ICDP forløb hvor fokus er at udvikle et fælles afsæt og fælles sprog for samspil og relationer i det pædagogiske arbejde, som du også skal være en del af.

Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere, og du skal bidrage til det gode samarbejde gennem tydelig kommunikation og en respektfuld og åben dialog om børnenes læring, udvikling og trivsel.

Det får du

Det skal være sjovt og udviklende for både børn og voksne – derfor har vi stor fokus på, at Ribevej er en rar arbejdsplads, hvor vi spejler vores faglighed i hjertevarm praksis, med god stemning, tillid, respekt og åbenhed når vi lærer, udvikler og samarbejder. Et arbejdsfællesskab, hvor vi har ambitioner for pædagogisk kvalitet og tør sætte os selv i spil.

Vi har 4 vuggestuegrupper, med 13 – 16 børn i hver gruppe og er vi normeret til 60 børn. Vi arbejder primært gruppeopdelt, men arbejder også på tværs af grupperne, så både personale og børn oplever nye input i hverdagen.

Én gang ugentligt holder vi gruppemøder og en gang om måneden holder vi afdelingsmøde i hver afdeling, det giver os gode muligheder for at sparre, idéudveksle og vidensdele både i gruppen og i huset, så vi kan målrette vores aktiviteter til børnene.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, kan både åbne og lukke, og er klar til at tage et fælles ansvar for at fremme et godt og professionelt samarbejde på Ribevej, så send en ansøgning, som vi vil glæde os til at læse.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder, Anette Holst Harboe på tlf. 9982 3682.

Du kan læse mere på https://vuggestuenribevej.aula.dk . Ansøgningsfristen er den 1. maj og samtalerne afholdes torsdag den 7. maj 2026.

Arbejdsstedets adresse: Ribevej 19, 9220 Aalborg

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.

Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Jobbet er placeret i Aalborg kommune, Region Nordjylland. Se flere pædagog jobs i Aalborg eller Region Nordjylland.

Oprettet 15 april og udløber 1 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Anette Holst Harboe +4599823682

Lignende jobs