Administrativ medarbejder, Dagtilbud Vestbyen i Horsens

Horsens Kommune logoSekretær · Horsens ·
Horsens Kommune / bogføring / IT-systemer / personaleadministration / Fuldtid / Fuldtid

Administrativ medarbejder til Dagtilbud Vestbyen.

  • Vi har brug for dig fra d. 1. maj 2026 – eller hurtigst muligt.
  • Timetal: Som udgangspunkt 37 t/u. – Ønskes andet kan det drøftes.

Lidt om dagtilbuddet:
I Dagtilbud Vestbyen er vi optaget af at give alle vores børn og forældre gode glade dage med nærværende voksne. Vi er glade for vores arbejdsfællesskab, som vi tillægger stor værdi.
Vi er beliggende i Horsens by, men tæt på dejlig natur ved blandt andet Nørrestrand.
Dagtilbud Vestbyen har 126 vuggestuebørn, ca. 200 børnehavebørn fordelt på tre matrikler og en dagpleje med ca. 12 børn. I alt er vi godt 100 medarbejdere.
Vi har vores eget produktionskøkken, der dagligt laver alt mad til vores børn.
Vores ledelsesteam består af tre assisterende ledere og en dagtilbudsleder.

Rammen for dit arbejde:
Du vil få et tæt samarbejde med ledelsen i Vestbyen (dagtilbudsleder og de assisterende ledere), og du vil skulle bevæge dig mellem de tre matrikler, der alle har et kontor. Du vil være i daglig kontakt med ledelse og vi mødes ugentligt for at samle op, planlægge og fordele opgaver.
Du vil både skulle varetage administrative opgaver i relation til ledelsen og understøtte medarbejdere og forældre i deres administrative gøremål i dagtilbuddet.
Din arbejdstid vil primært være i tidsrummet mellem kl. 8:00-15 , men har du brug for en anden struktur eller fleksibilitet, så finder vi med sikkerhed en løsning for det.
Du skal kunne trives i at arbejde selvstændigt, da du ikke har andre administrative kolleger omkring dig i din dagligdag.

Dine opgaver består bl.a. i:

  • Bogføring samt eventuelt budgetopfølgning – gerne kendskab til KMD i2 og NemØkonomi
  • Sætte dig ind i digitale systemer og arbejde med disse samt opsætning af udstyr.
  • Overordnet at kunne rådgive og vejlede forældre og personale i brugen af it-systemer
  • Personaleadministrative opgaver og journalisering i SBSYS
  • Opdatering af informationsmateriale samt at ajourføre dagtilbuddets hjemmeside
  • Varetage diverse indkøb, hovedsageligt via Horsens Kommunes indkøbsportal
  • Indberette løn, sygefravær og ferie
  • Varetage kommunikationsplatformen Aula, herunder eventuel instruktion og understøttelse af pædagogisk personale og forældre i brugen af Aula
  • Understøtte personalet i anvendelsen af Kalenda (arbejdstidsregistrering)
  • Understøtte dagplejerne i anvendelsen af deres tidsregistrering i Mine Apps og desuden være hjælpsom i øvrige forhold (telefoner, printe billeder m.m.)
  • Varetage dagtilbuddets centrale mail og videreformidle relevante oplysninger til ledelsen
  • Betjene ledelsen ved udarbejdelse af eventuelle referater, dagsordener og planlægning heraf.
  • Håndtere ad hoc ”blæksprutteopgaver” i forhold til praktiske opgaver generelt.

Din profil:

  • Du har en relevant uddannelse og opdateret fagviden indenfor det kommunale administrative område – gerne med videregående kontoruddannelse.
  • Du er administrativ stærk, arbejder systematisk og har en god ordenssans.
  • Du er serviceorienteret og fleksibel i opgaveløsningen.
  • Du kan arbejde selvstændigt og indgå i tæt samarbejde med ledelsen, samt de øvrige medarbejdere.
  • Du har god økonomiforståelse, og behersker processer omkring bogføring samt budgetlægning.
  • Du har faglige færdigheder indenfor KMD/NemØkonomi, SBSYS og AULA.
  • Du tager ansvar, er fleksibel og følger opgaver til dørs.
  • Du har humor, gåpåmod og er i godt humør.

Som administrativ medarbejder i vores dagtilbud er du en væsentlig del af vores store arbejdsfællesskab.

Derfor vil det være en fordel for dig, hvis du besidder følgende personlige kompetencer:

  • Du er positiv, udadvendt og imødekommende
  • Du evner at håndtere en spændende, travl og omskiftelig hverdag med mange snitflader med både sindsro og handling
  • Du trives med selvstændig opgaveløsning og formår at prioritere i opgaverne og udviser mod til at få prioriteret så du selv kan trives
  • Du er dialogorienteret og kommunikerer respektfuldt, er lydhør og imødekommende i forhold til personale, forældre og øvrige samarbejdspartnere med vores dagtilbud.

Processen frem mod ansættelse:

Ansøgningsfrist:

  • Onsdag den 22. april 2026

Ansættelsessamtaler:

  • Mandag den 27. april fra kl. 14:00

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte dagtilbudsleder Syss Pedersen på telefon: 29297363 eller mail: vthomasccolemanbuisspjoseph91@gomezhorsensbrockanderson-mcneil.dk

Søg stillingen via linket nedenfor.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Jobbet er placeret i Horsens kommune, Region Midtjylland. Se flere sekretær jobs i Horsens eller Region Midtjylland.

Oprettet 1 april og udløber 22 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Syss Solveig Pedersen vthomasccolemanbuisspjoseph91@gomezhorsensbrockanderson-mcneil.dk +4529297363

Lignende jobs