Dagtilbudsleder - Daginstitutionen Kongebjerget, Kolding
Arbejdssted: Daginstitutionen Kongebjerget
Arbejdstid: Fuldtid uden højeste tjenestetid
Ansættelsestidspunkt: 1. maj 2026 eller efter nærmere aftale.
Er du passioneret omkring ledelse i en dynamisk institution, der vægter udvikling og fællesskab højt? Ønsker du at fremme en pædagogisk praksis baseret på anerkendelse, rummelighed og faglig kompetence? Er du klar til at gå forrest og sætte overordnede mål og fælles retning med respekt for det fundament, vi står på i dag? Så er du måske den nye leder, vi søger til Daginstitutionen Kongebjerget.
I Kolding Kommune vil vi have dagtilbud af høj kvalitet. Derfor arbejder vi målrettet med udvikling af vores dagtilbud. Systematisk og datainformeret arbejde med pædagogisk kvalitet skal føre til, at alle børn kan indgå i Stærke Børnefællesskaber med gode deltagelsesmuligheder for alle. Lige nu søger vi en tilstedeværende og engageret leder, som sammen med vores dygtige medarbejdere i daginstitutionen Kongebjerget kan være med til at styrke børnenes trivsel, udvikling og læring.
Hvem er vi
Daginstitutionen Kongebjerget består af tre forskellige afdelinger fordelt på to adresser.
I afdeling Gl. Kongevej har vi en børnehaveafdeling med 40-55 børn i et åbent miljø, fordelt på 2-3 grupper.
I Petersbjerggård har vi en børnehaveafdeling med 56-72 børn i tre aldersblandede grupper og en vuggestueafdeling med 40 børn delt op i 4 aldersblandede grupper.
Vi ligger i et dejligt område tæt på skov, strand og by, og vi vægter brugen af disse højt. Med stor glæde for hele institutionen er vi samtidig en fast del af Idræt på tværs samt har et samarbejde med Kulturskolen Kolding.
Vi er pt. 29 pædagogiske medarbejdere inkl. 1 praksisvejleder samt et ledelsesteam bestående af institutionsleder, souschef og afdelingsleder. I køkkenet er der en køkkenleder og en assistent, og desuden er der tilknyttet en sekretær og 2 servicemedarbejdere.
I Daginstitutionen Kongebjerget arbejder vi målrettet på at blive et højkvalitets dagtilbud med et læringsmiljø, der sikrer trivsel, udvikling og læring for alle børn. Vi baserer vores arbejde på en neuropsykologisk tilgang med fokus på det relationelle i pædagogikken. Derudover arbejder vi datainformeret med program for Læringsledelse og redskabet KIDS. Vi lægger vægt på at have en fælles pædagogisk ramme, men med plads til forskellighed.
Vi har en engageret forældrebestyrelse og forældregruppe, der har interesse i og gerne tager del i deres børns institutionsliv.
Dine primære opgaver:
- Sikre implementering og forankring af den styrkede pædagogiske læreplan i den daglige praksis.
- Du skal stå i spidsen for det videre arbejde med at skabe Stærke Børnefællesskaber.
- Lede og udvikle en professionel pædagogisk kultur med fokus på børns perspektiver, læring og trivsel. Dette med afsæt i systematisk arbejde med data og fælles faglig refleksion.
- Understøtte et trygt, inkluderende og udviklende læringsmiljø.
- Sikre en effektiv drift og administration, herunder personaleledelse, økonomistyring og strategisk udvikling.
Forventninger til vores leder
Vi forventer en faglig stærk leder, som formår at sætte fælles retning og gøre brug af tydelig og positiv kommunikation over for både børn, forældre, medarbejdere og andre samarbejdspartnere. Du skal gå foran og skabe engagement og motivation i medarbejdergruppen. Samtidig skal du være imødekommende og have en ledelsesform baseret på dialog, hvor medarbejderne får mulighed for at bidrage til og deltage i motiverende udviklingsprocesser.
Vi søger en leder, der understøtter den gode og faglige kultur, der er i institutionen, og som prioriterer at udvise interesse for kerneopgaven og sætte den overordnede ramme for et ambitiøst og udfordrende pædagogisk miljø.
Vi ønsker en leder, der ligesom os har fokus på kerneopgaven og samtidig vægter arbejdsglæde og godt humør.
Du brænder som leder for den nære personaleledelse, hvor du prioriterer at være synlig og tilgængelig. Du forholder dig reflekterende i forhold til både din egen, dit ledelsesteam og de ansattes rolle i forhold til at styrke både samarbejdet og opgaveløsningen. Du mestrer procesfacilitering, og du kan medinddrage både personale men også MED-udvalget og forældrebestyrelsen, så der er plads til både udvikling, trivsel og kerneopgaven.
Kvalifikationer
Vi forventer, at du er uddannet pædagog og har erfaring med ledelse fra en lederstilling. Vi ser gerne, at du har en lederuddannelse eller er indstillet på at tage en.
Vi kan tilbyde dig:
- Et lederjob i en kommune, hvor ambitionerne og niveauet er højt – både i.f.t. økonomi, normeringer og kvalitetsmæssigt indhold. Du kan læse mere herom i Kolding Kommunes arbejde med Kvalitetsudvikling i dagtilbud.
- Deltagelse i vores samarbejde med Aalborg Universitet omkring projektet Læringsledelse - Dagtilbud, som bidrager med kvalitets- og kompetenceudvikling til dagtilbuddet.
- Du bliver en del af vores organisering af netværksledelse med andre institutionsledere, hvor videndeling og udvikling prioriteres. Læs mere herom i Netværksledelse på dagtilbudsområdet i Kolding Kommune
- Et stort råderum og høj grad af selvbestemmelse inden for de overordnede rammer og med en flad organisationsstruktur. Institutionen er selvstændig og indgår f.eks. ikke i en områdeorganisering – der er således eget budget- og personaleansvar og direkte reference til dagtilbudschefen/forvaltningen.
- En ihærdig og fagligt dygtig medarbejdergruppe med en positiv tilgang.
- Et ledelsesteam bestående af leder, souschef og afdelingsleder. Herudover også administrativ hjælp på 10 timer om ugen.
I Kolding Kommune har vi et fælles og meget stærkt Børne- og Ungesyn: Fælles børne- og ungesyn (kolding.dk)
Praktisk information
Ansøgningsfrist: 24. februar 2026.
1. samtale: 5. marts 2026 i tidsrummet 12-16.
2. samtale: 12. marts 2026 i tidsrummet 8-12.
Ansøgere der går videre til 2. samtale vil blive bedt om at udfylde en personlighedsprofil.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Dagtilbudschef Merete Lund Westergaard på telefon 24 81 25 18 eller Ledelseskonsulent Charlotte Neess Juhl Hansen på telefon 21 12 71 80.
Souschef Mona Hylgaard kan kontaktes ved ønske om besøg Kongebjerget, telefon 21681346.
Løn- og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst. Årslønnen udgør i udgangspunktet kr. 595.434 + pensionsordning.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag, der giver et helhedsbillede af dig.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding påwww.komtilkolding.dk
Ansøgningsfrist
24-02-2026
Kategori
Ledelse
Hjemmeside
Kontakt
Merete Lund Westergaard
Dagtilbudschef
Charlotte Neess Juhl Hansen
Ledelseskonsulent
Jobbet er placeret i Kolding kommune, Region Syddanmark. Se flere dagtilbudsleder jobs i Kolding eller Region Syddanmark.
Oprettet 2 februar og udløber 24 februar. Kilde: Jobnet
Lignende jobs
Daginstitution Drejens søger pædagog til vikariat i storbørnsgruppe – Kolding
Pædagogiske medarbejdere til Specialbørnehaven Løvetand, Kolding
Pædagogisk leder til Ullerupbæk Distriktet i Fredericia