DGI Fyn søger en udviklingskonsulent med ansvar for fodbold
DGI Fyn søger fra 1. april 2026 en målrettet, engageret og udviklingsorienteret udviklingskonsulent til fodboldteamet. Du bliver en del af DGI Fyns kontor med hovedvægt på samarbejdet med det regionale fodboldteam. DGI Syd har sammen ansvaret for at understøtte og udvikle fodboldklubberne på tværs af fire landsdelsforeninger; DGI Fyn, DGI Sydøstjylland, DGI Sydvest og DGI Sønderjylland ud fra DGI’s fælles mål og værdier.
Fodboldteamet består af en udviklingskonsulent og en konsulent med fokus på udviklende foreningsopgaver samt to koordinatorer med hovedvægt på de administrative opgaver.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Du kommer til at facilitere udviklingsprocesser i fodboldklubberne f.eks. med henblik på at styrke klubbens ledelse, rekruttering af og opkvalificering af trænere, instruktører og øvrige frivillige, samt aftale og planlægge kurser
- Du kommer til at lede forenings- og netværksmøder
- Du skal rådgive fodboldklubberne om ledelse ift. organisering, drift, udvikling, rekruttering og fastholdelse af medlemmer og frivillige
- Sammen med dit team skal du sikre, at DGI-fodbolds produkter bringes i spil i fodboldklubberne i DGI Syd
- Som udviklingskonsulent i fodbold bliver du en del af udviklingsenheden, hvor du sammen med udviklingskonsulenter fra de to øvrige regioner og DGI-landsplan skal indgå i udviklende initiativer i forhold til at udvikle nye produkter og prioritere imellem allerede eksisterende produkter
- Du skal bidrage til den tværgående opgaveløsning og sammenhængskraft i DGI Syd og i fodboldteamet.
Hvem er du?
For at lykkes i stillingen som udviklingskonsulent i fodbold er det en forudsætning at du har foreningserfaring, gerne fra bestyrelseslokalet og stor viden om fodbold. Som person er du åben og tillidsvækkende.
Ingen kan alt, men vi forestiller os, at du kan sige ja til de fleste af nedenstående kompetencer:
- Du får energi af at skabe og udvikle relationer og netværk så endnu flere fodboldklubber oplever værdien af vores samarbejde
- Du har stor faglighed, erfaring og netværk ind i fodboldverdenen, samt et stærkt kendskab til miljøet, herunder forståelse og respekt for de opgaver og udfordringer vores fodboldklubber oplever
- Du motiveres af at afdække behov, planlægge og eksekvere på dine og dit teams aftaler
- Du har et godt overblik og er med til at sikre retning på flere sideløbende initiativer i fodboldklubberne i DGI Syd
- Du motiveres af at arbejde i et team, hvor du kan bidrage både metodisk og strategisk, og du formår også at arbejde selvstændigt mod fælles aftalte mål
Vi tilbyder:
I DGI Fyn er vi 25 medarbejdere, der hver dag arbejder for at vores foreninger og frivillige oplever værdien af at være med til at gøre en forskel. Vi har et stærkt fagligt miljø, som bygger på kollegial sparring, teamsamarbejde og opgavedeling.
Hos os har du mulighed for at lave en times motion om ugen i din arbejdstid – gerne sammen med kollegerne på kontoret. Du har stor indflydelse på egne opgaver inden for de aftalte rammer. Jobbet er fleksibelt i forhold til planlægning og eksekvering af opgaver, så der kan skabes en sund balance ml. arbejde og privatliv.
Stillingen er en fuldtidsstilling med fast arbejdssted hos DGI Fyn på Svendborgvej 226 i Odense, men du kommer til at flytte dig mellem de tre andre landsdele når der er arbejdsmøder eller opgaver, der skal håndteres med klubber og frivillige. Du har en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen, og du skal være indstillet på både weekend og aftenarbejde i forhold til at være til rådighed for fodboldklubber og frivillige.
Ud over løn tilbydes du pension, betalt internet, sundhedsforsikring, kaffe og frugtordning.
For at kunne varetage opgaven som udviklingskonsulent i fodbold i DGI Syd, forventer vi at du har kørekort til bil og at du kan stille egen bil til rådighed.
Lønnen forhandles individuelt og efter kvalifikationer. Anfør venligst din lønforventning ved indsendelsen af ansøgningen.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er d.18 februar.
Samtaler afvikles d.23 februar på DGI Fyn’s kontor.
DGI anvender elektronisk rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”Send ansøgning” knappen nederst i jobannoncen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for fodbold, Katrine Korsgaard Michelsen på tlf. 23 20 38 85 eller på mail: katrine.michelsen@dgi.dk eller personaleleder Jesper Larsson på tlf.: 24 97 14 65 eller mail: heathernewmanjesper.larssonamyclark@penadgibennettmartinez-lopez.dk
Du kan læse meget mere om DGI Fyn her og DGI Fodbold her.
DGI’ s vision
DGI opleves som en kompetent og værdifuld samarbejdspartner for idrætsforeningerne i forhold til at imødekomme danskernes behov for idræt og motion.
Vi har som ambition, sammen med DGI’s øvrige landsdele, at være udviklingsmotor for dansk foreningsidræt. For at lykkedes med denne ambition skal vi være dygtige til at bringe vores faglighed i spil overfor foreningerne og omverdenen, og vi skal sikre en god erfaringsopsamling og vidensdeling på tværs af foreningsidrætten.
Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere udviklingskonsulent jobs i Odense eller Region Syddanmark.
Oprettet 5 februar og udløber 18 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Katrine Korsgaard Michelsen +4523203885