Digitaliserings- og projektkonsulent til Senior- Sundhed og Fritidsforvaltningen

Kolding Kommune logoDigitaliseringskonsulent · Kolding ·
Kolding Kommune / IT / digitalisering / projektledelse / IT / Fuldtid / Fuldtid

Afdelingen for Digitalisering og Systemadministration søger en digitaliseringskonsulent til at understøtte forvaltningen i krydsfeltet mellem forretning, organisation og IT.

Senior- Sundhed og Fritidsforvaltningen

Som digitaliseringskonsulent bliver du en del af Senior-, Sundheds, - og Fritidsforvaltningen (SSF), hvor vi arbejder med Borgerens Centrum ud fra vores vision: Selvværd og Sammenhæng i alt hvad vi siger og gør. Det er en vision, som du skal opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens 5 leveregler, som er:

  • Tal et sprog alle mennesker forstår
  • Alt indenfor din radar er dit ansvar
  • Det er borgerens plan/aftale
  • Sæt fællesskabet i spil
  • Gå borgeren i møde

Digitalisering og Systemadministration

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling, hvor du både kommer til at arbejde med konkrete digitaliseringsprojekter, som skal understøtte og sikre fortsat udvikling af digitaliseringen i SSF, hvor du enten vil lede større tværgående projekter eller støtte en decentral projektleder altid med det fokus, at vores digitaliseringsprojekter skaber reelle effekter ude i driften.

Du bliver ansat i Digitalisering og Systemadministration, som er en stabsfunktion , der understøtter Kolding Kommunes ’Digitale og system fundament’ i SSF. Vi understøtter de store driftsområder som hjemmehjælpen, sygeplejen, plejehjemmene og Sundhedsområdet med den generelle udvikling af områdernes IT-kompetencer. Du vil derfor naturligt møde modstridende interesser, men det giver dig en spændende hverdag, hvor du møder mange forskellige kollegaer med meget forskellige fagligheder, også selvom det stiller store krav til dig som person, til dine formidlingsevner og din omstillingsparathed.

Hos os er der et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi vægter det gode samarbejde - både i teamet og hen mod vores kolleger i både stabe og drift. Vi har et stærkt fællesskab, hvor vi prioriterer både trivsel og faglighed. Vi møder de daglige udfordringer som et team, hvor vi reflekterer over tingene, strukturerer opgaverne, og kommunikerer i en god og konstruktiv tone.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, du har en relevant uddannelse og/eller flere års erfaring med offentlig digitalisering eller projektledelse., sådan du kan understøtte og sikre den fortsatte udvikling af digitaliseringen i SSF. Det er en opgave, der forudsætter, at du kommer med gode pædagogiske og kommunikative evner, så det en fordel, hvis du også har en eller anden form for projektledererfaring.

Du har en god forståelse for og især en bred interesse i digitalisering, sådan du kan navigere og samarbejde på tværs af faglige domæner og organisatoriske niveauer. Du kan med både empati og faglighed forstå at omsætte forvaltningens behov til tekniske løsninger og visa versa. Du er både struktureret og en stærk kommunikator både mundtligt og skriftligt. For at blive en succes i jobbet er det essentielt, at du hurtigt skaber relationer, og at du samarbejder ubesværet med høj som lav.

Du skal bidrage i arbejde med informationssikkerheden i SSF. Selvom vi hele tiden arbejder med at beskytte både vores borgere og hinanden, så er det et arbejde, der aldrig stopper, men du får du en række gode kollegaer, som vil være dine sparringspartnere i forbindelse med udviklingen og implementeringen af forvaltningens store digitaliseringsprojekter.

Som team er det vores opgave at understøtte både Chefer, ledere og medarbejdere i hele forvaltningen. Derfor er det vigtigt, vi kommer med en åben og nysgerrig tilgang til deres udfordringer, ligesom vi arbejder struktureret frem mod et svar eller en løsning. Vi arbejder struktureret, og det betyder også, at vi prioriterer vores tid og opgaver, sådan at vi får prioriteret rigtigt i vores opgaver.

Du vil få reference til Sekretariatslederen.

Yderligere information.

Selvværd og Sammenhæng

Hvis du har uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sekretariatsleder Louise Kvisgaard Brandt på 23 39 32 69.

Løn og ansættelsesforhold:

Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge fordelt på hverdage mellem 8:00-17:00. Vi har flex-tid.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse, samt ansøgers kvalifikationer.

Kolding Kommunen tilbyder blandt andet sundhedsordning, mulighed for at benytte motionscenter, samt ferieboligordning til ansatte.

Praktiske oplysninger om ansættelsesprocessen.

Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, senest 1. april 2026.

Du sender din ansøgning online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding påwww.komtilkolding.dk

Ansøgningsfrist

23-02-2026

Kategori

Administration & sagsbehandling

Hjemmeside

www.kolding.dk

Kontakt

Louise Kvisgaad Brandt

Sekretariatsleder

Jobbet er placeret i Kolding kommune, Region Syddanmark. Se flere digitaliseringskonsulent jobs i Kolding eller Region Syddanmark.

Oprettet 11 februar og udløber 23 februar. Kilde: Jobnet

Lignende jobs